Som mange af læserne allerede ved, så holder vi meget af gør-det-selv projekter her i huset. Hvorfor betale sig fra det, når det er sjovt at lave det selv.
Nogle aftener i november, da jeg alligevel skulle finde vlieseline til de butterfly, jeg havde lovet at sy til Camillas ‘drenge’, kastede jeg mig over stofresterne, for at se om jeg kunne få udryddet nogle af dem.
Derefter fulgte endnu et par aftener ved symaskinen, og en hel søndag blev også revet ud af kalenderen til samme formål. Det kom der lidt forskelligt ud af.
Der lå en del velour, så jeg havde fundet et mønster på et par små sko, eller baby slippers. Skoene blev syet i dobbelt stof, så de er dejlige tykke og bløde.Rib har jeg også liggende i mange farver. Der skal sys flere af den slags af det sidste velour.
Hver gang jeg mødte et stykke stof, som jeg havde en lille ide om, hvad det kunne bruges til, blev det lagt i en bunke for sig. Der var rigeligt med stof, for og vlieseline til en kosmetikpung, eller hvad man måtte ønske at bruge sådan en boks til, men havde jeg nogen lynlås der matchede? Jo, heldigvis,for så kunne det projekt blive udført.
En lille kurv, foret og stivet af med vlieseline. En hurtig opgave, så der blev lige lavet en til i en mindre udgave. Der er flere rester der sikkert kan bruges til det, hvis ikke jeg finder andet at bruge resterne til.
Der var stadig rigeligt med stof tilbage fra kosmetikpungen, men jeg havde kun en lynlås der matchede det stof, så toilettasken måtte blive derefter. Det blev en pæn stor toilettaske med indvendige lommer.
Jeg har også hæklet og strikket lidt, men det forbliver en hemmelighed, da det er julegaver. Man ved jo aldrig hvem der læser med her.
Allan har også været i gør det selv hjørnet. Selvom det mest er mit domæne, så er det hændt nogle gange, i det forløbne år, at jeg er kommet hjem fra arbejde, og duften af nybagte boller rammer mine næsebor, så snart jeg lukker yderdøren op. Den seneste portion fra hans side, var surprise på mere end en måde, idet bollerne slet og ret hedder surprise. Det var han sluppet vældig godt fra. Opskriften fandt han i min mappe med opskrifter fra Amo og Gluten.
Det er et godt princip, dette med at hjemmegjort er billigere, og når det er sjovt tilligemed, kan et ikke være bedre. Flotte sløjfer og boller, må man sige.
SvarSletDu har da ret i, at det meget tit er billigere at lave tingene selv, hvis altså man lader være med at regne arbejdstiden med, men glæden ved 'gør det selv' er svær at beskrive. Vi takker :-)
SletHolddaop... så flittig du er.
SvarSletJeg har aldrig set butterfly på hunde... De ser ud til at tage det med ophøjet ro.
Små kurve, bokse og poser med lommer kan altid finde de anvendelse.
Den skønneste duft fra køkkenet er vist nybagt brød... Mmmmhhhh! Det er skønt at komme hjem til...
Jeg kan vist ikke slå dig!
SletDet har jeg faktisk heller ikke, før Camilla sendte billedet. Hundene er vant til at skulle stille op til fotografering, så det trænes der meget i.
Jeg håber jeg kan blive af med det hele på en aller anden måde. Jeg selv har ikke brug for noget af det, men det er sjovt at lave det.
Sådan en duft kunne jeg godt holde ud at komme hjem til lidt oftere.
Sikke mange skønne kreationer du der har fået fra hånden. Er vild med dine kurve. Det lavede vi også da Otto blev født, kurve til bleer, småting etc. Det var i samme stof som der blev syet sengetøj.
SvarSletDuften af Allens hjemmebag, mums, hvor lækkert.
Jeg er faktisk også selv tilfreds med det hele, selvom det ikke bliver mig der bruger noget af det. Jeg kan bedst lide at alt er i skuffer og skabe, selvom jeg godt kan se det ser godt ud andre steder, når det matcher og er afstemt omgivelserne. Jeg kan bare ikke trives med det i vores hjem.
SletNybagt brød trives jeg dog vældig fint med.
Uhm, at komme hjem til duften af hjemmebagte boller! Han er nu meget sød, ham Allan ;-)
SvarSletJeg elsker også at lave alle sådanne småting, som du beskriver her, men jeg kan heller ikke bruge dem selv. Sidste jul syede jeg seks brødkurve, som der heldigvis var afsætning for til vores julekomsammen.
Det er han, og der var nybagte boller fra hans hånd igen i dag. Det er slet ikke så tosset.
SletDet er ulempen ved at fabrikere ting og sager, bare fordi de er sjovt. Nu er det de færdige ting, der fylder lageret i stedet for stofresterne, men jeg kan da altid aflevere det til Røde Kors eller en anden organisation, hvis ingen andre i omgangskredsen ønsker at eje noget af det. Jeg er nok ikke så heldig som dig i den forbindelse.