Åh, disse minder

De står som noget ganske særligt, og er noget jeg mindes med allerstørste glæde. Vi taler ofte om det, også med min faster og onkel, som er den direkte årsag dertil. Vi skal rigtigt mange år tilbage, mere end 50 år. Mine søskende og jeg har været ganske små.  Far havde kørekort, men ingen bil, det fik mine forældre først i begyndelsen af 60´erne. Faster og onkel, har altid været ivrige campister. For os var det noget helt specielt, når de kom i deres bil og slog det enorme villatelt op i vores have, og det hændte jævnligt, og næsten altid, at teltet var slået op i nattens mulm og mørke, efter midnat, så mor og far anede heller ikke udråd. Faster og onkel kom altid uanmeldt. De brugte os som mellemstation, før og efter deres mange ferier sydpå, og det var sjældent, de kun blev til en enkelt nat.    

Selvom det betød mindst tre ekstra personer på kost i husholdningsbudgettet, og en masse ekstra arbejde til mor, så var det alligevel noget vi alle syntes var sjovt og spændende. Heldigvis var mine forældre nærmest selvforsynende med alt fra høns og grise til frugt og grønt i haven, ellers kunne økonomien vist heller ikke have klaret det. Der blev nemlig spist godt igennem, når københavnerne kom på landet. Onkel var glad for mors mad.
Så snart det blev forår, fantaserede og ønskede vi børn helt vildt, at faster og onkel ville have rejst teltet, når vi stod op næste morgen. Mor var ofte med på ønsket og håbet, selvom hun vidste hvad det indebar, men vi har altid haft det så hyggeligt sammen, alle sammen. Somme tider var vi børn helt overventende, og stod meget, meget tidligt op, for at se om ønsket var gået i opfyldelse, og det hændte, vi kunne løbe ind og vække mor og far og fortælle at faster og onkel er kommet.
Teltet skiftede faster og onkel ud med campingvogn, men det ændrede ikke ret meget, ud over, at de ikke mere kunne komme ind på græsplænen, men måtte stille vognen op på den anden side af hækken ude ved den offentlige vej. Da vi nu havde fået bil, er det hændt de er kommet til et tomt hjem en enkelt gang, fordi vi var taget på ferie.
Min allerførste telttur med mine forældre og søskende, var i et lille lånt, men helt nyt telt, som min mosters børn havde erhvervet. Der kunne lige nøjagtigt ligge 5 luftmadrasser. 4 på langs og 1 på tværs. Så da mine forældre fik tilbud om at købe faster og onkels telt med det tilbehør, som de ikke havde brug for i campingvognen, slog de til. Det blev til mange gode ferier rundt i Danmark til os fem.
Allan har aldrig oplevet dette eventyr, men da han og jeg havde bygget hus, havde faster og onkel udskiftet campingvognen med en der var endnu større, og var blevet fastliggere. Besøgene var og er stadig uanmeldte og overnatningen finder sted her på adressen, hvor de får en rigtig seng at sove i, når de kommer på visit. Der er dog blevet længere og længere mellem deres besøg, og de sidste 4 år har de haft chauffør på. De er jo blevet et ældre ægtepar der nærmer sig de 90 år begge to.

En særlig dag

For 28 år siden, var det ikke bare Allan og jeg, i familien, der gik og ventede på at blive forældre. Det gjorde mine forældre også. At de havde fejret sølvbryllup og allerede havde flere børnebørn, gav en masse snak i det lille samfund og langt derudover også, da mine forældre er og var kendt p.g.a. af deres erhverv.
Allan og jeg havde ventet længe, rigtig, rigtig meget længe, og der var overhovedet intet synligt bevis for, at det var ved at ske. Vi havde ingen anelse om fødselstidspunktet. Vi var dog blevet lovet, at vi ville få et barn inden jul. Vi havde ikke andet end ønsker og håb at holde os til.
Tidligt om formiddagen ringer mor til mig på arbejdet, og siger at jeg har fået en lillebror. Mor vidste, hvor brændende, vi ønskede et barn, så det var lidt svært at fortælle os begivenheden, også fordi det bestemt ikke var en planlagt graviditet, hun selv gik igennem.
Der gik ikke ret lang tid før jeg fik en opringning fra Storstrøms Amt. De fortalte at de lige havde fået et barn i forslag til os, som det hedder, om vi ville komme at se billedet af den lille pige i eftermiddag. Selvfølgelig ville vi det, min lykke kendte ingen grænser, men hvordan pokker fik jeg fat i Allan. Det var før mobiltelefonens tid. Han kørte som håndværker på Krenkerup Gods, så jeg vidste faktisk slet ikke hvor han befandt sig. Jeg ringede til godskontoret, men der vidste man heller ikke hvor han var. De ville dog sætte en mand på sagen for at finde ham. Det viste sig at de havde sendt en besked over samtaleanlægget i bilen, så alle ansatte kunne høre det. ”Allan, din kone har ringet, du skal mødes med hende på Amtet kl. 14? for at se, et billede af din lille pige.” Vi mødte op, men var allerede solgt, inden vi fik set billedet. Der var ikke mange informationer, der fulgte med, ud over at hun var godt en måned gammel, og skulle være sund og rask, at hendes biologiske familie er kendt i det koreanske system. Efter at have set billedet fik vi spørgsmålet: ”Vil I have dette barn!” Sikke dog et spørgsmål, hvordan kan man dog spørge om sådan noget. Selvfølgelig ville vi have hende, hun var jo allerede vores. Man kan da ikke kassere et barn, der er bestemt for en. Vi tog hele pakken, uden at vide hvad den indeholdt, men sådan er en ganske almindelig fødsel jo også, når man ser bort fra designerbørn.
Vi plejer ikke at fejre Camilla i dag, selvom det altid vil være en stor dag. Mange adoptanter fejre “kommedagen” Det gør vi heller ikke. Camilla bliver fejret på sin fødselsdag, ligesom alle de andre børn i familien. Men begge dage er noget vi aldrig glemmer, og hører til blandt de største glæder i vores liv.
I aften skal vi fejre Mark. De unge har nemlig inviteret på aftensmad, selvom det ikke bliver den fødselsdag det plejer. Vi kommer til at mangle endnu en elsket person rundt om bordet. Det er som om de kedelige begivenheder har slået sig ned i familien, og ikke mindst i de unge menneskers. Vi er på vej ud ad døren, og skal gøre vores til, at det bliver en hyggelig aften.

Påskeulykker på stribe

Vi havde for længe siden planlagt og aftalt, med Camilla, at vi skulle komme skærtorsdag og sætte nye paneler, gerikter m.m. op i hendes lejlighed. Fordi den lille sorte, som både er “mors dreng” og den “lille pestilens” alt afhængig af situationen, har haft en hobby. Pestilensen, Bacchus har bidt et stykke her og der, og det er han vist vokset fra nu. Traileren var læsset med paneler på 4,20 m, så de ragede et pænt stykke ud over traileren. Vi ankom, til Kbh. Vi har i hvertfald passeret byskiltet Storkøbenhavn og Allan skal lige bakke en smule, og der lyder bare et brag. For s… udbryder han, for der var han allerede klar over, hvad der var sket. Undervejs har han hele tiden holdt øje med de lange paneler, og vi var inde på rastepladser hele tre gange, for at spænde efter, og sidste gang trak han brædderne en smule længere frem mod bilen. Det øjeblik han bakker, har han glemt alt om, at de brædder lå som de gjorde på traileren. Panelerne var gået lige igennem baglygten. Surt ærgerligt osv. men, når nu det skulle være, var vi trods alt heldige, for der skete ikke noget med buler og ridser i lakken, så vi skal “bare” have en ny baglygte. Han var godt nok ked af det, ham Allan.
Vi fik skåret til og sat det op, og det gik bedre og hurtigere end forventet. Camilla gav frokost og vi kørte tilbage til Lolland, til aftensmaden. Malingen klarer hun selv.
Jeg er ikke til dyr. Ikke fordi jeg hader dem, men de siger mig ikke så meget. Men Camillas store interesse er hunde. Jeg syntes dog godt nok, at dem hun har kastet sin kærlighed over, er lige lovlig store, og jeg vil ikke have ansvaret for dem, alene, ret længe ad gangen, og Allan endnu mindre. Langfredag havde jeg lovet at være barnepige, af de firbenede, da Camilla og S… skulle til påskefrokost på Falster. Vejret var rigtigt godt, og Allan og jeg var ude hele dagen, så vi kunne holde øje med dem, mens vi fik ordnet lidt forskelligt. Havearbejdet var ikke så nemt, fordi Bacchus hele tiden ville hjælpe med rive og roehakke. Så gik det lettere med afvaskning af havemøbler, fordi det sprøjtede, det kunne de ikke lide.
Allan havde ondt i sin tommelfinger, det har han haft en uge eller mere, og jeg har ikke kunne finde torne eller noget andet, så han mente måske bare han havde overanstrengt den, da han ikke havde slået den på nogen måde. Jeg har flere gange foreslået, at han puttede den i sæbevand, men det fik han så først gjort langfredag, da han ikke kunne/ville arbejde mere. Mens han sidder der på bænken med tommeltotten i vand, og ser hundene lege, beder han mig komme og se det betændelse han lige har fjernet, og så tror han måske, at det er derfor, han har ondt i håndleddet også.

Da jeg ser det gul-grønne materie, og hører om håndleddet, siger jeg, at han skal til læge, og det kan ikke vente til på tirsdag. Han beder mig ringe til lægevagten, fordi han jo sidder med hånden i vand ☺ Jeg får en tid på skadestuen om en time, altså kl. 17. Allan kører, og jeg når lige at sætte mig til rette på drømmesengen, og vil læse i en bog, da jeg får en opringning, at Mads, på knallert, og en bil er kørt ind i hinanden, og at Mads ligger oppe på vejen med åbent benbrud, da bilens kofangeren var gået ind i benet. Ambulance og to læger er kommet. Mads har fået to skud morfin, og vil blive kørt på sygehuset nu. Mads er ved godt mod, og har ikke slået hoved, ryg eller andet. “Kun” benet.
Jeg er bundet til hundene, så jeg ringer til Allan, som lige er nået frem til sygehuset. Jeg beder ham finde Mads på sygehuset inden han kommer hjem. Så ringer jeg til Camilla, for at høre hvor langt de er nået i frokosten. Camilla ville alligevel tage tidligt hjem, fordi hun skulle ordne hunde, inden hun skal til udstilling i Tyskland lørdag morgen. Vi aftaler, at hun drikker den kaffe, de er ved at gå i gang med, for jeg får alligevel ikke lov at være der hvor Mads er, og Allan er jo allerede derovre. Jeg har talt med Allan et par gange, og Mads har skrevet et par sms, men jeg vil jo gerne se det hele med egne øjne. Mads skal i fuld narkose kl. 21 og på operationsbordet. Jeg kører til sygehuset med lidt mad til Allan, og vi sidder og snakker alle 3, og to af os ser den smukkeste solnedgang, som jeg dog ikke kan gengive i de flotte røde farver her, da det er taget gennem vinduet. Mads skal på operationsbordet, men vil helst ikke i fuld narkose, da han senere får muligheden for at vælge epiduralbedøvelse slår han til. Vel vidende, at det kan blive nødvendigt med fuld narkose.
De kører med ham og der vil gå mindst en time, måske tre eller mere, før han kommer tilbage. Vi går ned i opholdsstuen og Allan får lidt at spise og drikke, inden vi vender tilbage til afdelingen hvor vi venter videre. Vi får besked om, at han vil blive kørt på intensivafdelingen, så der går vi selvfølgelig ned og sætter os. 
Kl. 22.45 kommer de kørende med Mads, og han er helt vågen, og har været med under hele operationen. Og Mads venter nu bare på at han må få lidt at spise og drikke, for han har været sulten og tørstig lige siden han lå i ambulancen. Nogen mente der var mulighed for at han kom hjem, andre mente han skulle blive. Mads vil gerne hjem, men vi håber de beholder ham natten over. Da vi får besked om at han skal overnatte, kører vi hjem ved midnatstid. Der kommer til at mangle et stykke skind på 3x3 cm, som de på et senere tidspunkt skal sætte ind, men det skal lige hele først. Lørdag skal Allan hente penicillin til sig selv p.g.a. fingeren, så han kører på sygehuset, for at høre nyt. Mads har fået at vide, at han skal på operationsbordet igen kl. 16. Vi selv skal til søskende-komsammen kl. 13. Mads ringer og siger at hans operation er udsat til søndag morgen, ingen ved hvorfor, men vi ved dog at det vrimler ind med akutpatienter, så de ikke ved hvor de skal gøre af dem, og regner med det er forklaringen. Mads har fået at vide, at han skal blive på sygehuset et par dage p.g.a. fare for infektion.
Midt under vores hyggelige påskefrokost, får min lille svigerinde, et telefonopkald, at en meget nær slægtning ikke har langt igen. Hun og Mark bliver hentet, og senere får vi besked om at døden er indtrådt.
Jeg har lige talt med Mads, og han ved stadig ingenting. Vi skal selvfølgelig på sygebesøg. Vi har ikke brug for flere uheld lige nu.

Dødsbo 5 – gang og fyrrum

Hvordan det hele startede kan du læse her
Vi var alle enige om, at der skulle etableres en hverdagsindgang, da huset kun indeholdt en hoveddør, bortset fra den omme i haven, hvor man gik direkte ind i køkkenet, og så selvfølgelig havestuedøren. Da vi fik ryddet op, dukkede der en hel gang op, og der var endda et vindue for enden. Det havde vi overhovedet ingen anelse om. Ude på den anden side var der nemlig en garage af træ, som var lige så fyldt med ting og sager, som resten af huset. Garagen skulle bare rives ned, fordi det var umuligt at komme forbi, da den gik helt over til naboens hegn.
På billedet ovenfor, har vi dog kun fjernet halvdelden af garagen, så vi har lidt opmagasineringsplads til “maskinparken” og materialerne.
Hvis vi fjernede bindingsværket, ville den øverste del af muren ryge ned, og det ville betyde at vi skulle mure en hel ny gavl. Det var ikke sådan helt ligetil, fordi elledningerne dengang sad på husets gavl, og det ville koste en formue, at få dem fjernet og lagt i jorden. Det var kun Seas, der måtte røre ved det arbejde, så det blev nødvendigt at lægge en bjælke op på loftet, som de kunne bolte bindingsværket fast til. 
I den ende af loftet, var der også et “værelse”, lavet udelukkende af forskallingsbrædder,  som der var tapetseret direkte på, og rundt om hanebjælkerne. Tapetet var eneste isolering af sprækkerne mellem brædderne. Her er værelset revet ned og ligger på jorden.
Det var ikke nogen let sag at få den enormt tunge bjælke på plads, den skulle jo gerne op i et stykke, men det lykkedes med møje og besvær, at få den ind af loftvinduet, og få den vendt rigtigt. Bindingsværket blev boltet fast og resten af væggen kunne fjernes. Der blev muret en ny væg op, og den 21. oktober blev den nye dør sat i. Det var dejligt, for det var efterhånden blevet ret koldt.
Nu kunne vi gå inde i varmet og arbejde hele vinteren, lige bortset fra, at det der skulle laves fremover, ville være noget Mads alene skulle skaffe penge til fra sin 14 dages løn. Så der var ikke plads til de store investeringer, men der var stadig meget at tage fat på. Heldigvis nærmede både jul og fødselsdag sig, så den unge mand vidste godt hvad han ønskede sig, nemlig penge og materialer til huset. Derfor måtte dette rum stå uberørt en tid, efter at den nye dør var sat i, inden der atter kom skred i det igen.
Gulvet bliver hugget op. Der bliver sat en loftlem i, så det igen er muligt at komme på loftet. Der bliver muret en ny indervæg op, som kan bære en varmtvandsbeholder, så Mads kan få fjernet den grimme fra fyret, og således at han også kan få varmt vand om sommeren uden at oliefyret skal køre. Der bliver trukket nye vandrør, og oliefyrsledninger, så det er muligt at skifte dem, hvis der sker skade, uden at skulle hugge gulvet op igen.
Gulvet bliver isoleret og støbt.
Der bliver lagt fliser. Varmtvandsbeholderen bliver sat op, og den gamle fra fyret fjernes.
Der bliver lavet loft og tapetseret………… Nej hvor det pynter alt sammen. Jeg ved godt billedet nederst til venstre er indsat øverst oppe også. Dette er bare for at vise resultatet side om side. Før og efter.
Her kan du læse om de andre projekter: Badeværelset, Haven og havestuen, Stuerne

Jeg har strikket en jakke og læst en bog

Jakken er lige knapt færdig. Jeg er i gang med at hækle picot med sølvtråd. Det ses ikke så tydeligt her på billedet, at det er sølvtråd, men det skinner som bare pokker. Jeg er færdig med picot hele vejen rundt i kanten nu, og var begyndt, de ca. 5 cm inde også, som opskriften viser, men det så, efter min mening, jammerligt ud, så det har jeg trevlet op igen. Der skal være “noget” sølv derinde også, så nu vil jeg eksperimentere mig lidt frem med noget andet. Der er nemlig strikket en kant før mønsteret, og det skal brydes. Så mangler jeg at finde nogle knapper.
I dag efter arbejde har jeg nydt et par timer ude i solen med denne bog.
Vi har flere personer tæt på, der slås med folkesygdommen, dårlig ryg, så da min chef fik samme skavank, har vi de sidste år, talt en del om det emne. Nu er der så igen en i den meget nære familie, der er ramt, og da chefen igen havde fået problemer faldt samtalen atter omkring dette emne, og han tilbød mig at låne den nylig indkøbte bog. Bogen er skrevet let læseligt og forståeligt, og handler mest om diskusprolapser, og det var ikke lige det jeg havde mest brug for at læse om nu. Det læsestof har jeg været igennem, men lidt nyt kan man altid lære. Den gav i hvertfald stof til eftertanke, om hele sygehusvæsenet og behandlerområdet.

Nyt til huset, bilen og haven

Forleden dag, fortalte Allan, at viskeren på den grønne bil var gået i stykker. Han havde hørt på prisen hos T. Hansen, og det kostede 1300,- kr. Da han nævnte prisen gik det op for mig, at det ikke bare var viskerbladet, men motoren, der var stået af. Allan og Mads har været hos produkthandleren og skaffet en "ny" til 150,- kr. Det er da en besparelse der er til at føle på. Allan har monteret motoren, og det virker perfekt. Mads havde afprøvet inden de købte den.

Vejret var lidt koldt og gråt fra morgenstunden, men solen fik hurtigt magten, og jeg kastede mig over haven..……….. Da vi byggede i 1977,  plantede vi roser hele vejen langs muren, men for nogle år siden, var jeg blevet så træt af dem, fordi de gik helt op foran vinduerne. De største roser var 1,70 m og stod og slæbte på ruden, og vinduesvask var nærmest umuligt hele sommerperioden, så roserne blev gravet op. Nu har jeg så investeret i nogle nye roser, men kun 4 stk, som er plantet mellem vinduerne. Jeg har valgt 4 forskellige farver og sorter. Jeg fik også plantet 5 pelargonier i mine små krukker, og fik plantet de indkøbte liljer. Jeg glæder mig til at se det hele blomstre senere på året.
Vores nye dør ville ankomme på et tidspunkt fra marts til maj, og i sidste uge dukkede den op. I dag pillede Allan den gamle dør ud. Den var ikke meget for at slippe grebet, så han måtte ud og låne en baronetsav.
Den nye dørkarm bliver sat i, og ved fælles hjælp lykkedes det at få styret døren på alle hængslerne. Den var tung, døren altså, og der var ikke meget plads til fingrene, men missionen lykkedes. Der blev isoleret, og nu mangler vi bare at få den fuget. Materialet skal lige indkøbes først.
Jeg har luget ukrudt til den store guldmedalje. Der var ikke den store forskel på havejorden og græsplænen, de steder hvor jeg ikke nåede rundt for 14 dage siden. Efter jeg har fjernet græsset, løsner Allan jorden, mens jeg isolerer dør. 
Da vi nu har sluttet dansen for denne sæson, fik jeg sat både kartofler og løg i mandags. Jeg er så glad for de kasser, Allan lavede til mig for nogle år siden til vores urtesager. Det er til at overskue, når vi jeg gerne vil have lidt havesager. Undvære det helt, det kan jeg ikke, men vi har reduceret det enormt, og udvidet græsplænen flere gange. I dag fik jeg pillet ukrudt mellem jordbærplanterne og vores bedkasser.
De lover godt vejr igen i morgen, så mon ikke vi når en bid mere i haven, så den snart kan blive påskeklar.

Sådan fik jeg mit navn

Min far havde en masse interesser, og var bl.a. vild med sang og musik, skuespil og historie. Da mor også har stor interesse indenfor sang og musik, er mine og mine søskendes navne udsprunget af dette. Vi har alle fået hver to navne. Jeg har altid fået fortalt, at jeg er opkaldt efter Ingrid Bergman og Petter Lindström, som rejste til Amerika. Petter, Ingrid, Amerika. Ligeledes skulle mit navn være sjældent, da jeg blev døbt. Der var da heller ikke andre navnesøstre, i hele min skoletid. Danmarks Statistik går ikke så langt tilbage, så jeg kan ikke få nogen tal på det. Først i mit voksne liv, har jeg hørt, og mødt andre, der hedder det samme. I dag har jeg til gengæld rigtig mange navnesøstre.
Pia : Pigenavn. Feminin bøjning af det latinske Pius, der betyder "den fromme, pligtopfyldende". Ifølge Danmarks Statistik var der 24759 personer med navnet Pia i Danmark pr 1. januar 2009.
Ved at læse om ovennævnte personer, har jeg fundet ud af, at Ingrid og Petter har døbt deres datter Pia Lindström. Bogstaverne kommer fra Petter – Ingrid – Altid. Det blev så ikke dem altid, de var allerede skilt før jeg blev født.
Mit mellemnavn stammer fra filmen og sangen: Susanne i badet, fordi jeg fik mit daglige bad i en balje på gulvet, og filmen og sangen var meget populær på det tidspunkt.
Susanne : Hebraisk pigenavn, hvis betydning er "lilje". Fra Biblen kendes historien om "Susanne i Badet", om den kønne og gudfrygtige kvinde Susanne, som er gift og som belures og efterstræbes af to mænd. Da de ikke kan få hende anklager de hende for ægteskabsbrud, men hun reddes dog til sidst. Navnedato er den 16. juli. Kan desuden staves Suzanne, Suzanna og Susanna. I perioden 1985-1996 fik 657 danske piger navnet Susanne. Ifølge Danmarks statistik var der 32328 personer med navnet Susanne i Danmark pr 1. januar 2008.
 





Da Allan skulle døbes, mente hans mor at han partout skulle opkaldes efter en af hendes slægtninge. Allan har aldrig brudt sig om navnet, og bruger det ikke. Da Mads skulle døbes, havde “nogen” gevaldig travlt med, at det kunne være rigtig sjovt, hvis han blev opkaldt efter et par familiemedlemmer. Derfor besluttede vi, at vi ville finde et navn, som ingen personer i familierne var døbt før.
Da vi skulle finde et navn til Camilla, snakkede vi også navne med Mads, og han syntes altså, at hun skulle hedde det samme, som den dukke han legede med i børnehaven. Den var nemlig så sød. Det endte med at hun blev opkaldt efter dukken.