Livet i vandkanten, ungerne og blogsøgninger

Jeg har så mange indlæg, i hovedet, der aldrig er skrevet, og næppe heller bliver det. Med kameraet, og senere på pc´en,  samler jeg billeder som dokumentation for mine oplevelser. Listen med emner hober sig op. Det gør sedlerne, med små notater, på skrivebordet også, mens jeg lever livet lidt alle vegne og også møder sjove og sære ting på min vej. Bilen i den forkerte retning på kørebanen fik mig til at hoppe af cyklen. Se lige de hjul... Da jeg vendte mig om lidt senere, så jeg Falck ankomme.
Ellers er det udeliv, haveliv, høst- og syltetid. På det område har intet forandret sig her, men der bliver i sagens natur mere plads til dette liv, når pc’en får lov til at hvile. De første tomater er nu høstet fra drivhuset. Ribs og ærter er plukkeklar osv. Er du ny læser, har du mulighed for at zappe rundt på bloggen og læse, hvad det er jeg fylder mit liv ud med efter arbejdstid. Der er 5 års læsning.

• Jeg ville også have skrevet om den gamle udtjente storstrømsbro, som dengang den blive bygget, i 1937, var Europas længste bro. Nogle borgere kæmper for bevarelse….. (Forstå det hvem der kan)
• Om bygninger med gode erhverv, som skal rives ned i forbindelse med den nye bro skal bygges, og at nogen derfor allerede nu har lukket og slukket.
• Om nye og yngre kræfter, der tør starte virksomhed op, og som får en stor gammel faldefærdige bygning til at blomstre op og se indbydende ud. 
• Jeg ville have skrevet om QLF og Lolland-Falster lovestorm, samt Business LF. 

Det jeg ville fortælle med det, er at LF er i vækst, og vi har jo også gang i Fehmern-Bælt tunnelen. Har noget af det vakt din interesse, kan du følge linkene.
Sankthansaften gik vi, som mange andre af byens borgere, ned for at se bål. Vejret viste sig fra sin bedre side. Bålet tændes allerede 20:45 så det var både tørvejr og solskin.
Mads har været ramt af arbejdsløshed, men har ikke ‘bare gået derhjemme’. Han har udnyttet muligheden for at tage et længerevarende kursus og  en efteruddannelse. Hvorefter han har tilbudt sin arbejdskraft ganske ‘gratis’ i forskellige virksomheder. Det har givet pote, så nu er han igen i et rigtigt job, men ikke noget i relation til sin efteruddannelse eller noget han har beskæftiget sig med før, men noget helt nyt.
Camilla, som bor i hovedstadsområdet, har efter godt 12 år i samme virksomhed, længe ønsket at finde nye græsgange, men ikke hvad som helst. Man må godt være kræsen, når man har job,så hun har kun søgt nye drømmejob. I dag, allerede kl. 7 i morges var hun til samtale nr. 2, og mens jeg cyklede på arbejde ringede min telefon. Der var ikke mange ord, men glæden var ikke til at tage fejl af. Jeg fik det sgu.

Og så til de sjove søgninger, jeg har samlet.

• Bårebuket med grønkål…. Kan være rigtigt nok, men det har jeg ikke selv prøvet. 
• Bind Borgerbuket….. Det er ikke noget jeg beskæftiger mig med og det håber jeg heller ikke nogen andre gør. 
• Opskrift på hæklede KRAMHUS….. Jeg kender kun til hæklede kræmmerhus.
• Google hvad betyder kvæde…… Det er en frugt som man kan lave en masse af.
• Indvation til guld bryllup….  Mon de mener invasion eller invitation til et guldbryllup? Spørgeren landede ved det guldbryllup vi ikke var inviteret til, men alligevel blev en del af.
• Antal faldne 9. april 2040… En ny krig? Jeg har ikke svaret, jeg kender kun lidt til 1940-1945 som vi deltog i.

Det var dejligt at få ryddet lidt op i de små sedler.
Den nærmeste fremtid byder på flere oplevelser. Nogle er fastlagt. Andre er bare åbne muligheder. Blandt det sidste er muligheden for at cykle rundt på Femø. Den 4. juli kan man komme gratis med færgen, og der sker en masse på øen. Vi får se hvad vi får fyldt vor kalender med.
Måske kunne Femø også friste dig?

Spoleret ferie og for mange kokke

Det er flere måneder siden, en veninde spurgte mor, om hun ville med på ferie igen i år. Deres sædvanlige rejseselskab havde kun de samme ture, de havde været med på tidligere, med mindre de tog udenlands. Med deres alder, og andre ting taget i betragtning, mente de, de gjorde klogt i at blive i Danmark. Venindens niece fandt et rejseselskab, der kunne opfylde nye drømme, og hun skulle nok ordne det hele for dem, samt køre dem til Køge, hvor de skulle stige på bussen.
I torsdags, fire dage før de skulle afsted, ville mor gerne have den vigtigste viden om rejsen og ringede til veninden. Det var en ‘telefonpasser’, der tog telefonen. Senere på aftenen viste det sig, at det var Falck, der havde ageret telefonpasser. Veninden var blevet indlagt med dårligt hjerte. 
Mor blev kontaktet af niecen, om hun vil tale med sin rejseforsikring, for at høre om hun kunne få sine penge tilbage, eller en ny rejse senere. Det blev min opgave. Jeg ringer tilbage til mor og fortæller, at det kan hun ikke. Det er jo ikke dig, der er syg, og du er ikke nært beslægtet med din rejseledsager. Bopælsadressen er heller ikke den samme. Selvom mor havde set frem til nogle hyggelige dage i venindens selskab, så besluttede hun at tage afsted alene, da hun ellers ville mistede alle sine penge. Dette ringer hun og meddeler niecen, som lovet.
Næste dag, altså fredag eftermiddag, havde jeg atter mor i røret. Nu var hun helt ude af den, og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Veninden havde lovet at niecen ville komme med mors billet, men da mor talte med niecen, kendte hun ikke noget til det, og hun kunne ikke komme forbi før i næste uge. Mor fik udleveret telefonnummeret til rejseselskabet, men hun kunne ikke komme igennem, så nu var hun ved at opgive det hele. Det var jo snart weekend, og hun skulle afsted mandag morgen kl. 6. Hun havde hverken mødeadresse, klokkeslet eller billet. Jeg ringer med det samme, siger jeg, og håber de ikke allerede er gået hjem. 
Efter lidt ventetid, fik jeg fat i omstillingen, men der var  ingen ledige rejsekonsulenter og ingen andre kunne tage sig af det. De lovede at ringe mig op senere, men der ville nok gå en rum tid.
Da jeg blev ringet op, spurgte konsulenten efter et reservationsnummer, men jeg vidste desværre kun, at rejsen startede med bus fra Ølby mod Jylland på mandag.
Hmm.. lad mig se.. Kan du give mig navnet på den person rejsen er bestilt i? Vil du stave det? både for- og efternavn er specielt. Det er her, siger han, men rejsen er annulleret, og der står, at din mor tager hele tabet selv.
Det forstår jeg ikke, siger jeg. Der må være sket en fejl. Det er kun den ene person der ikke skal med, med mindre mor kan få en ny rejse eller pengene tilbage.
Det kan hun ikke. Alt er tabt for hende.
Sådan har vi også forstået det, og derfor rejser hun alene. Vi vil blive meget glade, hvis du kan sørge for hun kan komme med.
Jeg kan se vi stadig kan få en ledig plads, men det kræver at I bestiller en ny rejse. Der kommer så et tillægsgebyr oveni på et enkeltværelse, men det går jo nok.
Det var jeg nu ikke helt enig med ham i. De to ‘tanter’ havde jo netop valgt at snorke sammen, som de selv siger, for at spare hver 800,- kr. 
Det kan jeg godt se. Vent nu lidt, så må vi se, hvad vi kan gøre. Først skal jeg bestille et nyt værelse og flytte lidt rundt på nogle tal, så de indbetalte kroner kommer til at stemme.    
Jeg kunne høre ham ‘mumle’ lidt med sig selv om hvorfra og hvortil de forskellige beløb skulle placeres, inden han sagde, nu fik jeg det til at gå op. Jeg har tryllet lidt, og din mor får ingen ekstraregning. Han bad om en mailadresse, da de ikke kunne nå at sende papirer og billet med posten. Jeg takkede for hjælpen og et øjeblik efter kunne jeg printe det hele her, og ringe til mor og sige, at hun godt kunne falde til ro. Det hele var klaret.
Hvis nu mor havde haft billetten hjemme hos sig selv, havde vi ikke haft alt dette postyr. Vi havde i god tro kørt hende til Køge, hvor hun havde stået med en pakket kuffert, uden at kunne komme med på ferie, selvom hun havde betalt hele ferien med helpension, udflugter, entreer og underholdning. Det havde været surt. 
Søster plejer at dosere mors medicin for et par uger ad gangen, og da jeg var en smut hos mor i går formiddags, for at slæbe kufferten ned og andre småting, siger mor at hun ikke vidste hvornår K. kom og lavede medicin til. Måske kom hun først i morgen tidlig, hvis hun skulle på arbejde i eftermiddag. Så må du hellere ringe til hende med det samme, for i morgen tidlig er det for sent. Søster siger, jamen du skal da ikke på ferie nu… I har da fået det udsat. Nej, det kunne jeg ikke siger mor, så jeg rejser alene. Nå, jamen jeg kommer i aften, når vi har spist, hvis det er tids nok. Det var det. 
Allan er nu på vej til Ølby med hende, og har lovet at hente hende samme sted, når ferien er slut. 
Billederne er fra haven, hvor jeg har tilbragt en stor del af weekenden, med at få den til at se præsentabel ud, mens jeg har nydt det gode vejr.

Udeliv og fritid

Der er to forskellige slags udliv og vi praktiserer dem begge. Selvom vejret måske mest indbyder til indendørs aktiviteter, så trodser vi det. Jeg indrømmer, at der ikke er meget varme i luften, hverken morgen eller eftermiddag, men det forhindrer os ikke i udendørslivet. Jeg har nævnte det masser af gange, men jeg nyder mine cykelture og det dyreliv jeg møder til og fra arbejde.
Da vi var på cykeltur grundlovsdagen, var vi et par stykker, det blev enige om at lave en grill-aften, for at se om der var stemning for det. Stedet var byens aktivitetsplads, ikke langt herfra. Vi pakkede cyklerne og 14 medlemmer, trodsede blæst og kulde. Nogen holdt varmen ved hjælp af lang underbukser og uldne tæpper, samt ilden fra bålet. De der havde fået pladsen helt inde under halvtaget havde godt læ. Jeg og en mand, var de eneste i shorts og bare tæer. Jeg havde jakken bag på cyklen, men fik ikke behov for den. Det er vel sommer, blev han og jeg enige om, mens de andre frøs endnu mere ved at se på os.
Tirsdag aften ringede vennerne. Kan I komme og spise grill-mad i morgen aften. Det kunne vi. Onsdag begyndte det at regne, så her sad vi tørt og godt inde på terrassen.
I går torsdag, gav chefen frokost, som hun plejer, når vi har fået afsluttet og afleveret alle regnskaberne. Vi spiste på Pomle Nakke mens regnen og solen kæmpede om at få overtaget. En kollega, der bor et sted på ruten, havde tilbudt at give kaffen. Her var vi på havevandring og meget mere. Kaffen blev indtaget på terrassen til lyden af vinden i piletræerne. 
Jeg nåede kun at tage i dørhåndtaget, da telefonen ringede, og der blev opgaver der skulle løses. Den planlagte aftensmad blev droppet. Vi skulle også nå at sætte vores kryds. Nu glæder jeg mig til en weekend, som jeg kan forme efter lyst.

Solrig campingweekend slutter med død iPad og et fladt dæk

I fredags, da jeg havde fri, trådte jeg alt hvad jeg kunne i pedalerne, så vi kunne komme afsted på camping, men vi skulle hente mor først. Vi havde givet hende et weekendophold i fødselsdagsgave. Det er rart at få ryddet sådan noget af vejen inden det bliver alt for gammelt.   Vi nåede hurtigt til Nysted, hvor vi fik stillet op. Bagefter gik vi tur ved stranden og rundt i området. Badeturen hoppede vi dog over. Der var også en frygtelig trængsel på badebroen. Vi kunne sagtens nøjes med at kigge på alle de andre. 
Det blev spisetid og atter tid til at gå en tur. Der var en fin solnedgang.

Vejret var alt for godt til at gå i seng og bare sove væk. På et tidspunkt må man jo overgive sig.

Lørdag var det endnu et fantastisk sommervejr.
Efter morgenmaden tog vi Paradisstien ind til Nysted by. Der ligger en rigtig god slagter i byen, men der ligger også en fiskehandler gemt godt væk i en sidegade. Her fandt vi vej til butikken, hvor vi købte nyrøget laks med hjem til frokosten. Vi blev spurgt om vi ikke ville se det de havde inde i kølerummet. Det ville vi gerne, og jeg måtte gerne fotografere. 

Vi var inde og fik et gensyn med Nysted Kirke. Der havde jeg ikke været, siden Camilla var lille og jeg kørte rundt med hende til alverdens kirker, hvor hun tjente lidt penge ved at synge i kirkekor.  

Nysted by byer på mange spændende gamle huse, og ved rigtigt mange af dem gror der stokroser. De er dog ikke klar til blomstring endnu. Det er valmuerne til gengæld.

På vejen tilbage til campingpladsen, gik vi en tur ned til fuglereservatet, for at se hvor tæt man kunne komme på Aalholm Slot.
I skarvekolonien, som man også kan se fra landevejen, er der altid en masse liv.
Det var så varmt, så varmt, at vi måtte finde en skyggefuld plads. Det er ellers ikke noget jeg gør ret tit, men det var godt nok både solrigt og lummervarmt. De lovede regn og torden, og der kom der også et par små byger om aftenen. 
Dette billede er taget ved kunstnerens hjem, hvor de tidligere omtalte kæmpe enorme granitblokke bliver til de tolv mænd der udgør Dodekalitten. Hver eneste mand er 7-8 meter høj. Hovedet alene udgør 2 meter.

I morges, mens vi ventede på solen skulle titte frem, så vi kunne få tørret teltet, ville jeg lige udnytte tiden på min iPad. Den var bare helt død. Jeg vidste der var 65% strøm på, da jeg lagde den væk i aftes og der virkede den fint. Nu var der bare sort skærm og ikke en eneste knap der virkede.
Vi kunne også lige så godt pakke sammen og køre hjem, tømme vogn, vande drivhus, vaske tøj og så videre, mens vi fik tørret teltet. Det gjorde vi så.
Vel hjemme, og ikke en eneste dråbe vand her. Det hang noget i drivhuset, selvom vi vandede kraftigt i torsdags. Da vi havde klaret det hele og lidt til, kom Allan og bad mig følge med ham. Der var noget han skulle vise mig.
Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde i vort liv har været udsat for en punktering, eller det at skulle skifte hjul. 
Min iPad havde jeg nærmest afskrevet. Jeg har aldrig hørt eller oplevet noget lignende. Alligevel tændte jeg den stationære pc, og googlede: Død iPad. Minsandten om ikke der dukkede foreslag op om hvad jeg kunne gøre. Nu virker den sørme igen. Hvad der har stukket den, aner jeg ikke. Jeg har ikke pillet eller stillet på noget.

Gyldne stunder og en god latter

Det er bare med at nyde det gode vejr, så meget man nu har mulighed for, mens det er her. I  mandags da jeg cyklede på arbejde, et sted hvor jeg rigtigt træder til i pedalerne fordi det er nedad, og jeg lidt længere fremme skal op ad en lang og sej stigning. Jeg trådte i bremserne for at få stoppet cyklen fordi jeg ville se om jeg kunne nå at få et billede af dem i fuld firspring. Lige før de forsvinder ind i krattet stopper de op, men de er allerede langt væk, så der er zoomet alt hvad der var muligt. En hund gav sig sig til at gø. Dyrene forsvandt, og det gjorde jeg også.
I onsdags holdt Allan udenfor kontorvinduet og ventede på jeg havde fri. Han havfde pakket cyklen med kaffen. Vi kørte ned til vandet, hvor vi nød udsynet og stilheden, mens hejrerne fløj frem og tilbage. Et egern kom og satte sig og kiggede nogle få sekunder på os, hvorefter det forsvandt lige så hurtigt, som det kom. Mens vi drak kaffen, kunne jeg høre nogle plask, men vi kunne intet se. Jeg gik ned ad skrænten for at gå på opdagelse. Så var lyden der igen, og jeg fulgte den. Det kom fra en stendynge hvor vandet næsten var forsvundet. Jeg kunne se noget sort noget bevæge sig. Jeg kaldte på Allan. Der var flere fisk i den ‘hule’. En sjov art, som vi ikke umiddelbart vidste var var. Efter at have spurgt Google, er vi nået frem til at det må være Sortvels.  
Der var også masser af muslinger. Hvis det ellers var noget jeg havde kendskab til eller befattede mig med, kunne jeg samle flere spandfulde. Vi holdt os til noget helt andet sommermad, hvor der ikke er fare for forgiftning. 
Dagens indlæg slutter med et godt grin. Det var i hvert fald hvad jeg fik mig, da jeg læste en lærer fra Silkeborgs Gymnasium havde rettet studenternes danskopgaver. Her kommer et par eksempler fra deres stile.
"For de fleste mennesker er den højeste form for lykke den der opstår, når de første gang sætter et barn til livs." 
"Jeg synes, at forfatteren er alt for kritisk overfor ungdommen. Hun sætter alle ud på et brædt og skærer dem over med en kam."
“Da Anne Grethe begår selvmord, er det for hende første gang, at hun gør det.”
Vil du have mere at grine af, kan du finde flere sprogblomster her og her, hvor jeg har fundet dem ovenfor. 

Syrensaft og andet tiden er gået med

Bloggen er blevet nedprioriteret. Tiden er i stedet brugt i den virkelige verden og her er et lille udpluk af det, der har optaget mig i den sidste tid.
Mine gåture, som jeg vægter ret højt, skal der helst være plads til. Det er der også blevet. Tager man en pose med sig, kan man jo høste lidt undervejs. I denne uge blev det til syrener, som jeg har lavet saft af, nøjagtig som jeg gør med hyldeblomster.
Jeg har ikke tal på de blomsterklaser jeg har plukket. Det har jeg heller ikke når jeg laver hyldeblomstdrik, men de fyldte min store Tupperware bageskål til randen. (Mærkeligt at syrenerne kun vil fremstilles som blå) Jeg havde ikke nogen citroner, men jeg havde både grape og appelsiner.
Opskrift:

• En masse syrenblomster klippes af stilkene.
• 1 blodgrape og to appelsiner i skiver
• Knapt 1 kg rørsukker
• 1½ liter kogende vand hædes over
• Låg sættes på og det trækker i køleskabet 4-5 dage. Rør i det for at være sikker på sukkeret er smeltet.
• Det hele blev siet, og appelsin- og grapfrugtskiverne fisket fra. Skrællen blev skåret fra, og kødet som indeholdt rigtigt meget saft, blev presset og blandet ed syrensaften, inden det blev hæld på flasker og tilsat atamon.

Skallerne blev skåret i mindre stykker og syltet.
Jeg har brugt en del timer på mit job nr. 3, hvor jeg nu er ved at kunne sætte punktum og få ro på indtil december.
Vi har hjulpet Mads i forbindelse med husrenovering. Et eller… nej snarere et par store projekter… Der er lang vej endnu.
Jeg har været i planteskolen og købt, men også plantet det sidste til haven og drivhuset for denne sæson, så jeg har lidt at høste og sylte senere på året, hvis vejrguderne vil være så venlige at give os lidt sol og varme.
Allan har brugt den sidste uge hos både hørepædagog, blodprøver, scanning på Nakskov sygehus, neurolog og øjenlægen. Intet af det er helt godt, men der er heller ikke noget graverende, så vi er ikke væltet af pinden. 
En lille sej kerne på 6 personer var, Grundlovsdagen, traditionen tro, på den årlige cykeltur med vores lille grundejerforening og den medbragte madkurv. Maden blev spist på Carlshøjen i Radsted. To mødte op i bil og spiste med. Turen blev på 32 km. Vi havde et helt fantastisk sommervejr. Den første og indtil videre eneste i år. Det var de hvide bens dag. For de flestes vedkommende var det første dag i shorts i år. 
Vi har haft gæster, og været til fest med det arbejde der følger i kølvandet på begge dele. Fødselaren og jeg har været en stor del af hinandens liv, siden vi begge blev født for 60 år siden. Jeg har igennem årene skrevet mange sange til og om hende. Denne gang har jeg skrevet en tale om alt det vi har haft sammen og det meste er aldrig tidligere nævnt, og der er sikkert ikke ret mange end os selv to der kender historierne. Det blev der så lavet om på i går. 
Lediggang er roden til alt ondt, siger man jo, så vi fortsætter næste uge i nogenlunde samme stil med at blande det vigtige med det sjove.

Slæderne og kirken i Monte og lidt levadahistorie

Tag en tur ned fra Monte i en kurv, hvor du bliver skubbet i højt fart af de indfødte, som synes det er sjovere, des mere fart de får på, læste jeg hjemmefra. Allerede der tænkte jeg, at det ikke var noget for mig, mens jeg så en kurv hænge og dingle i en wire højt over bjergtoppen. Det skulle jeg ikke nyde noget af, men se det, ville jeg gerne. Mit indre billede stemte slet ikke overens med virkeligheden. 
Som jeg tidligere har skrevet, så er det blevet en stor turistattraktion. Større end man vist kan forestille sig. Turisterne står i kø for at blive skubbet ned. Den ene lille lastbil efter den anden kører i fast rutefart op med slæderne igen, eller kurvene, som de kalder dem. Før i tiden kom man helt ned, og de stakkels mennesker trak slæderne op igen. 
Kirken i Monte ligger meget, meget højt, og ‘kirkestien’ er en masse trapper til endnu større højde. Det er en smuk kirke, både set fra gulvet, og fra oven op ad en lille vindeltrappe. 

I Monte er der også en souvenirbutik, med alverdens ting. Også strik og andet håndarbejde.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Der findes et spindelvæv af 2.500 km levadaer på Madeira, så der er rigeligt at udforske til fods. Levadaerne er stadig dem, der skaffer vand til befolkningen. Man bestiller dag og tid hos vandforsyningen, når man skal have vandet sin have. Det betaler man så efter. Hvis én højere oppe ad bjerget, åbner lemmen, så vandet løber ind på hans grund, så snyder han de matrikler, der ligger lavere end ham og som oprindeligt har bestilt vandet, og også skal betale for det. Vandforsyningen har store skemaer over hvem der skal have vand hvornår.
Året rundt, bliver disse levadaer vedligeholdt. Nøjagtig som vores egne vandløb gør. (Eller gjorde, for det er sparet væk) Jeg gad godt have set dette vandløb de sidste to dage vi var på Madeira. Der kunne disse mænd vis kun arbejde der i dykkerdragter.
Her ved denne levada, fortæller og viser den norske guide Freddy os spisekastanjen.