Mit liv de sidste 5 år

I april 2019 skrev jeg mit sidste blogindlæg, og nej, jeg begynder ikke at blogge igen, men af og til kigger jeg på min egen blog, som jeg bruger som opslagsværk til det ene og det andet. Der kan jeg se, at der stadig er ret mange, der finder mig, og læser hvad jeg har skrevet om.  Af og til kommer tankerne om hvad der er sket med alle de mennesker, der var her i Blogland. Det samme er der måske nogen der tænker om mig. Så derfor dette indlæg.

I november 2019, fik jeg et hint om at jeg ville blive opsagt pr. 1.7.2020. efter godt 30 år på samme arbejdsplads. Jeg tænkte det ikke blev nogen nem opgave med min dåbsattest, men allerede 2. januar startede jeg nyt job, så jeg havde stadig to arbejdspladser. 

I 2020 fik vi en dejlig besked. Noget vi ellers havde afskrevet. Vi skulle være bedsteforældre til et lille donorbarn. Alberte kom til verden i oktober.  Mors det 10. oldebarn, og efterfølgende er der kommet 3 mere til, og et mere er i vente. 

Vi kom ind i corona-årene 2020 til 2022, så de bestilte udenlandsrejser blev annulleret.

Januar 2021 blev vi bonus-oldeforældre til Luie, og i august fik jeg en lille nevø. 

21. januar 2022 sov mor stille ind, efter at have været ind og ud af hospitalet de sidse par måneder. På trods af corona og de restrektioner det medførte, var det en meget smuk begravelse, men helt umuligt at være sammen efter kirkehandlingen. Kun os 4 børn med ægtefæller, samledes privat. I stedet lavede vi et hyggeligt familiearrangement for alle os efterkommere af mor og far, da verden igen var åben i maj 2022. 

Vi har været på ferier i Danmark og udlandet, både alene og sammen med alle ungerne. Porto Santo, os to alene. Løkken, Mallorca, Bornholm og Malta med ungerne. 

Efter Alberte kom ind i vort liv, har vort liv, og ikke mindst mit, taget en helt anden drejning, da jeg gerne vil være en del af Albertes, og heldigvis også gerne må være det. Jeg begyndte at regne på at gå på pension før jeg fyldte 67 år, og altså slet ingen løn fik. Jeg tænkte og regnede igen og igen, og først på året 2022 meddelte jeg den "nye" arbejdsplads at jeg ville fratræde til sommer.  Jeg fratrådte 30.6.22 og beholdt så det andet job i byen, som af naturlige årsager blev reduceret til en arbejdsdag om ugen. Det blev 5 måneder, stort set uden løn, men det gik fint, og jeg har ikke et øjeblik fortrudt.

Nu den 1. september, er det et år siden jeg sagde det sidste job op. Chefen blev varslet allerede i februar. 

Da Camilla er alenemor, og har et krævende lederjob med en del rejseaktivitet, har jeg siden Alberte blev født, foreslået, at jeg bor i Rønnede to dage om ugen. Vi er også med Camilla på job rundt omkring i hele Danmark flere weekender om året. Dette for bl.a. at hun ikke skal undvære Alberte flere dage, og vi får nogle spændende, interessante oplevelser ud af det. 

Selvom jeg nu er pensionist er livet bestemt ikke gået i stå. Jeg er i bestyrelsen for vores Lokalhistoriske Arkiv. Revisor i grundejerforening, og Allan i bestyrelsen. Jeg har medvirket i den lokale revy, både som sangskriver, optrædende og praktisk gris. Det sidste år har jeg været medhjælpende gymnastikinstruktør i Rønnede IF. og giver gerne en hånd med her og der, når der er tid i kalenderen. 

I år har vi allerede været på ferie på Kreta. En julegave fra Camilla hvor vi alle 4 var afsted. Senere skal vi alene til Algarve i Portugal og til oktober tager vi til Azorerne. Ind imellem alt dette er der flere firmaarrangementer som Camilla står for, som vi også skal med til.