Viser opslag med etiketten habit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten habit. Vis alle opslag
søndag den 4. maj 2014
TT Tweed er i luften
De nye tasker har været en tur hos marketingsassistenten og er nu både fotograferet og lagt i web-shoppen - og de har fået deres helt egen kategori, nemlig TT Tweed.
Syrummet bugner af habitter i mange udgaver og i mere eller mindre opklippet tilstand - i morgen syr vi igen :-)
lørdag den 3. maj 2014
Sidegevinster
Onde tunger vil hævde, at syrummet er blevet til habitternes kirkegård og lidt er der vel om det, for jeg klipper habitter i stykker for fulde gardiner - og jeg nyder det.
Jeg får fingre i så dejlige materialer, jeg suger små detaljer og sytricks til mig og nu kan jeg fx genkende en Bäumler-jakke på dens inderlomme! Jamen, er det ikke mageløst ?
I går fandt jeg i en inderlomme en lille samling billetter fra det aarhusianske kulturliv i begyndelsen af 90´erne, og sad jeg der og tænkte Guud, ja, det var sådan billetterne til Musikhuset så ud den gang.
En anden jakkes brystlomme var udstyret med det hvide lommetørklæde med monogram på, og hvem mon har lavet det, og hvem mon gik med den jakke?
En helt tredje var åbenlyst blevet solgt af Adler i Århus og det mærke kommer inden længe til at sidde på den taske, som jakken nu er blevet lavet om til.
... men det sjoveste er altså mærket fra Ing. Erik Ørndrups jakke fra oktober 1975, som jeg desværre først opdagede, efter jeg og min viltre saks havde været i gang, så det derfor er blevet barberet lidt. Det vidner altså om et helt andet forhold til det tøj man gik i, end det de fleste af os har i dag - og det fortæller også om en stolthed ved at kunne sit håndværk og turde vise det.
Jeg er så tilpas med mit nye habit-liv :-)
tirsdag den 29. april 2014
Nye veje
I 10 år har jeg været chef i Tulipaner og tomater og selv om jeg elsker mine gamle broderier, deres historie og den nye historie jeg giver dem undervejs, så har jeg et godt stykke tid ledt efter et supplement til den lette, lyse og sommerlige stil, som er Tulipaner og tomaters varemærke.
Jeg bruger de udvendige lommer til - nå ja, udvendige lommer og de indvendige til - indvendige lommer, men først efter, at jakkerne er skilt ad og gået kritisk igennem for huller, slid og fims !
De gamle mærker flytter jeg fra forets mørke, frem i lyset på forsiden efter de er nænsomt sprættet af og strøget op til tidligere tiders standard.
Tasken her er en ny model, som snildt rummer en I-pad, og hvor brystlommen, som nu sidder på bagsiden er perfekt til mobil- eller nøglelomme.
... og så er der jo store muligheder i at finde farfars gamle, skræddersyede habit frem og få den syet om til nye rappe tasker.
Der er andre modeller på tegnebrædtet og lige nu pusler jeg med at lille rygsæk, som jeg har store forventninger til.
... og nu har jeg fundet den, så velkommen til første kik på Tulipaner og tomaters nye linje - Tasker lavet af gamle habitter.
Det er genbrug af bedste skuffe, det er materialer fra den gang der var uld og skræddere til og det er sjovt :-)
Jeg bruger de udvendige lommer til - nå ja, udvendige lommer og de indvendige til - indvendige lommer, men først efter, at jakkerne er skilt ad og gået kritisk igennem for huller, slid og fims !
De gamle mærker flytter jeg fra forets mørke, frem i lyset på forsiden efter de er nænsomt sprættet af og strøget op til tidligere tiders standard.
Tasken her er en ny model, som snildt rummer en I-pad, og hvor brystlommen, som nu sidder på bagsiden er perfekt til mobil- eller nøglelomme.
... og så er der jo store muligheder i at finde farfars gamle, skræddersyede habit frem og få den syet om til nye rappe tasker.
Der er andre modeller på tegnebrædtet og lige nu pusler jeg med at lille rygsæk, som jeg har store forventninger til.
Abonner på:
Opslag (Atom)