Viser opslag med etiketten Porcelæn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Porcelæn. Vis alle opslag
tirsdag den 21. juli 2015
Porcelæns-brag
Tiden drøner afsted og i morgen har vi sidste Sommersalgsdag for i år.
Lige nu regner det, men det har vi en klar aftale om, at det ikke gør i morgen :-)
Vi slutter af med at sætte vores porcelæn, glas og andre småting ned med 25%. Det gælder altså IKKE møblerne og vores bløde sager.
... og for en god ordens skyld, så har vi været en tur billed-arkivet, og derfor kan varerne på billedet godt være solgt allerede.
Etiketter:
Blå,
Helgenæs,
Porcelæn,
Sommersalg
onsdag den 8. juli 2015
Blåt er flot
En vipstjert fra Haandarbejdets Fremmes kalender med fugle i blå nuancer blev udgangspunktet for vores blå tema.
Vi har været alle broderi-kasserne igennem, så der er blåt i alverdens udgaver, og vi viser det hele på lørdag når Sommersalget starter.
Vi holder vejret en lille smule, for mereteologerne truer med byger, men vi regner med, at vores forbindelser sørger for, at de bliver blæst langt ud over Kattegat.
Byger eller ej, så står vi klar i haven i Kongsgaarde kl. 10 på lørdag og vi glæder os vildt til at se jer :-)
Etiketter:
Blå,
Håndarbejdets fremme,
Møbler,
Porcelæn,
Pude,
Sommersalg
lørdag den 14. marts 2015
Hvad midtjyllands genbrugsbutikker gemte
Tirsdag var Hanne P og Hanne C på genbrugs-road-trip i det midtjyske.
Vi var vidt omkring og kom hjem belæsset med goodies, ikke mindst vores skattekiste med sysilke, som vi delte efter en-til-dig-og-en-til-mig som to småpiger, der deler indholdet af en slikpose.
Klokkestrengen er nu på vej op på syrummet, og porcelænet er vasket og sat fra til Sommersalg ´15.
Det fine gamle atlas er tiltænkt Albert, som har arvet forældrenes samlergen og har den fineste samling kort og atlas i al verdens udgaver.
fredag den 5. september 2014
Tid til te
Først fandt marketingsassistenten den fine norske tekande og bad om en tehætte der passede til.
I Bærkassen fandt chefen stikkelsbær-broderiet fra Haandarbejdet Fremme og dermed så et af Tulipaner og tomaters bedste farve- og stilmatch dagens lys.
Tekanden findes med forskellige farver glasur og med eller uden pynt. Den er en rigtig fin repræsentant for 50´ernes og de tidlige 60´eres form- og dekorationssprog, og marketingsassistenten og chefen er vokset op med en mørkegrøn udgave på eftermiddagens tebord.
I web-shoppen ligger der flere tehætter klar til at lune din efterårs-tekande.
onsdag den 14. maj 2014
Dyr, dyr, dyr
Vi skal have porcelænsdyr på bordene til Sommersalget.
Hunde, katte, bondegårdsdyr alt hvad vi kan få fingre i og vi har allerede et fint udvalg.
Min foreløbige yndlings er hanen med de flotte farver, men den lille bjørn er nu heller ikke uden charme.
Vi satser på en at samle en hulens masse hjemløse porcelænsdyr op, inden det bli´r sommer, og jeg har en lumsk mistanke om, at Hjælpedrengen kunne finde på at investere i et dyr eller to.
Etiketter:
dyr,
Genbrug,
Porcelæn,
Sommersalg
søndag den 23. marts 2014
Mellem Stavangerflint og Midwinter
I lørdags gik turen til Brædstrup og omegn, for Sune havde forårs-åbent og Sine havde ryddet op og tilbudt mig at overtage et læs dejlige broderier.
Hos Sune har jeg sværmet om en dyb tallerken fra Stavangerflints Apollo-serie, som nok må kunne få havregrøden til at glide ned i lyntempo.
Stavangerflint har lavet mange fine børnesæt igennem tiden og chefen selv, har drukket meget mælk af koppen i baggrunden med verdens børn på. Udsmykningen er typisk for 60´erne, hvor der kom fokus på u-lande og at børn i al verdens lande alle skulle have det godt. Koppen er den eneste overlevende fra sættet, som også indeholdt en flad og en dyb tallerken, og som i mange år var fast inventar på spisebordet i det lille hjem.
Måneraket-tallerkenen er står nu i Børnehjørne-kassen til Sommersalget og lur mig om ikke hjælpedrengen vil være fristet til en rask handel.
Sune og jeg deler en stor glæde for 50´er-porcelæn og især fra engelske Midwinter, som slog tonen an i England. Jeg har længe sukket over de dejlige, ternede tallerkener han har stående og i går, så røg der endelig to af den dybe slags ned i posen.
De bli´r en svir at spise morgemad af :-)
fredag den 21. februar 2014
Mens kursisterne sidder til terminsprøve i matematik ...
... har dansklærinden været på en kort, men indbringende genbrugstur.
Det hele er goodies, men især tekoppen fra Rørstrand, de 3 meter skotsktermet bomuld med lodden vrang og de 2 små, mundblæste glasvaser er de rene, skære, hjertevarmende fund.
... og hjorte-tallerkenen... og alle de dejlige, farvede fiske-øje-knapper, som er ved at være svære at få fat på.
... og det hele er fundet indenfor en radius af 10 km fra Harlev i løbet af 1½ time på en fredag med pletvis blå himmel :-)
torsdag den 13. februar 2014
... og jubelen var stor
´
Tirsdag var jeg på genbrugstur, og selv om jeg øver mig i at være mere kræsen, så var bagsædet alligevel pænt pakket, da turen var ovre.
Mit yndlings-bestik er så absolut Arne Jacobsens og mine arme kunne næsten ikke komme ned, da der stod 4 teskeer i en rodebøtte med skiltet 1,- kr./stk.
Jamen, de er spritnye og nu er de også ny-vaskede og klar at røre rundt i min morgen-te. Kan det blive bedre?
Den fine lys-turkise Höganäs- tallerken faldt også ned i kurven.
De fås vist ikke mere, men jeg samler dem op, når jeg støder på dem, for de har den dejligste farve og glasuren er nærmest blød - og så passer de så fint til den limefarvede dug, mor har vævet til mig.
Tirsdag var jeg på genbrugstur, og selv om jeg øver mig i at være mere kræsen, så var bagsædet alligevel pænt pakket, da turen var ovre.
Mit yndlings-bestik er så absolut Arne Jacobsens og mine arme kunne næsten ikke komme ned, da der stod 4 teskeer i en rodebøtte med skiltet 1,- kr./stk.
Jamen, de er spritnye og nu er de også ny-vaskede og klar at røre rundt i min morgen-te. Kan det blive bedre?
Den fine lys-turkise Höganäs- tallerken faldt også ned i kurven.
De fås vist ikke mere, men jeg samler dem op, når jeg støder på dem, for de har den dejligste farve og glasuren er nærmest blød - og så passer de så fint til den limefarvede dug, mor har vævet til mig.
søndag den 21. juli 2013
Mens vi venter på, at det bli´r onsdag
Sommersalget er højsæson for opstillinger.
Der bli´r gået til den fra både Hjælpepigernes og Marketingsassistentens side, og et bord får sjældent lov til at stå urørt ret længe.
Vi har nye opstillinger på bedding til på onsdag, og derfor er syersken kaldt på overarbejde, for der skal liige laves en håndfuld nye pudebetræk og det samme i små sommerduge.
Syersken har bedt så mindeligt, om hun må komme på morgenarbejde, så hun med ro i sjælen kan holde pause, når temperaturen på systuen når over 25 grader.
Den altid venlige chef har selvfølgelig intet imod morgenarbejde, så syersken går tilbage til de snurrende maskiner, så såre hun er færdig med at være blog-redaktør.
torsdag den 11. juli 2013
Sommersalgs-kavalkade 6
Til Sommersalg 2011 havde vi for først gang entreret med Danmarks fineste rullende cafe, nemlig VW-Cafe.
De kom kørende med det ombyggede rugbrød, parkerede ovre ved naboen, og efter en times tid var der tryk på espresso-maskinerne og verdens dejligste kaffe til alle.
Det var også året hvor vi gik all in på rødt og orange - og det faldt i god jord.
Sidst et yndlingsbillede som stråler af sommer, glæde og loppemarkedsfund, og som er et gensyn med en dejlig, dejlig kunde, som er kommet forbi Sommersalgshaven år efter år - og som har et rasende godt øje for dejligt porcelæn :-)
Etiketter:
Genbrug,
Glæde,
Porcelæn,
solskin,
Sommersalg
mandag den 1. juli 2013
Overblik må der til
Overblik er nødvendigt, især her op til Sommersalget, så vi pakker alle kasser med porcelæn ud - og så pakker vi dem om!
Mellemstationen er vores spisebord, hvor nyt og gammelt mødes inden det ryger i kasserne igen.
Her bliver noget af det nyindkøbte taget i øjesyn, og bortset fra kruset med Petticoat Lane, som Marketingsassistenten konfiskerede, så kan du møde resten rundt omkring på bordene lørdag d. 13.7. til Sommersalg.
Ceres-glassene har jeg en skov af i år - og i en rasende god stand med fin intakt guldkant, så de får en central placering i vores Bar og drinks-opstillling, som vi har haft det så sjovt med at finde ting til.
... og så er det da skægt, at de rødprikkede tallerkner også var med på Antons billede fra 2007, og at disse er snuppet i en genbrug for en uges tid siden.
fredag den 28. juni 2013
Sommersalgs-kavalkade 2
Så er vi nået frem til Sommersalget i 2007 i vores Sommersalgskavalkade og Hjælpedrengen er nu en ung mand, der selv tager tøj på - se sokkerne - gerne synger højt og længe og er vældig glad for sin sut.
Han kravlede op i den høje stol, som ellers var en del af udstillingen, og så sad han ellers der og nød opmærksomheden.
Hans mor drønede rundt og tog billeder, og efter megen tiggen og plagen fik Anton lov til at låne kameraet.
Det gav nogle billeder med et ganske andet perspektiv end vi er vant til, for når man er 3 år, så har man snuden - og linsen - lige i bordhøjde.
... og billedet er jo både skarpt og fokuseret!
Etiketter:
Børn,
Glæde,
Porcelæn,
solskin,
Sommersalg
tirsdag den 11. juni 2013
Sommersalgs-kavalkade 1
Om en måneds tid skal vi afholde vores 10. Sommersalg på Helgenæs og i den anledning tager vi jer med på en lille retrospektiv Sommersalgs-kavalkade.
På allerførste Sommersalg i 04´ tog vi simpelthen ikke billeder, forstå det hvem der kan.
Det foregik omme bag huset, på en nu nedrevet terrasse, og mens solen skinnede, sad marketingsassistenten og ammede en 3 mdr. gammel kommende hjælpedreng, som lå og puttede sig under et babytæppe lavet af sin fars aflagte skjorter.
Så vi starter med billeder fra ´05 som var første gang vi stod i haven og sidste gang vi stod uden telt - og det er vi mange, der har været vældig glade for siden hen!
... og loppemarkedshajen gisper jo lidt, når hun ser, hvad Det blå bord bød på den gang, for kander som dem i baggrunden og de mønstrede tyske skåle, ser man ikke mange af mere.
Fotomodellen er den dengang 12-årige Katrine, som havde en mikro-stand med egne hårspænder og perlearmbånd.
Så rykker vi til Det grønne bord - og bemærk venligst, at vi allerede havde fået øje på de tyske keramikvaser og de farvede glasting, som nu er noget så trendy.
... og i baggrunden ligger Anton Hjælpedreng i sin barnevogn, mens han leger med sin bamse.
Han var ikke tilfreds med at skulle ligge der, derfor var han spændt forsvarligt fast, så vi kunne være rimligt sikre på, hvor vi havde ham.
tirsdag den 4. juni 2013
Mandag var en en god dag
Hanne P og Hanne C havde en rigtig dejlig dag i går.
Først slængede de sig i solen, mens de indtog rigelige mængder kaffe, nørdede omkring hanke-påsætning og fik rundet verdens fortrædeligheder og lyksaligheder.
Så lagde de Læderiet ned, og fordi de nu var ude i verden, så lagde de også vejen forbi en genbrugsbutik - og det var sørme godt, de gjorde det.
Hanne P fik blandt andet festligt retrosengetøj og et top-dejligt teak-fad med hjem og Hanne C slæbte kande, fad og i omegnen af 20 tallerkner af Figgjos Morocco ind i bilen - plus det løse.
... nåh ja - og så havde Hanne C allerede fyldt 6 gamle liggestole ind i bilen, inden hun mødtes med Hanne P !
Etiketter:
Genbrug,
Glæde,
Porcelæn,
Retro,
Sommersalg
mandag den 20. august 2012
Blå fællesnævner
Kander er dejlige, kander kan man ikke få for mange af, kander er et must !
De tre søstre kom med hjem fra Højer, og det er jeg ganske tilfreds med :-)
lørdag den 11. august 2012
Sild ´e gåååt
... som fiskemanden råbte, dengang mor var dreng.
Her svømmer sildene lystigt rundt på den dejligste, norske frokosttallerken, som jeg fandt hos Sune, da han forrige fredag genåbnede Retrogaragen efter ombygningen.
Anne og jeg lagde vejen forbi og udover at hygge os så gevaldigt, at vi var godt på vej til at blive en del af invetaret, så fyldte vi selvfølgelig også kurvene op. Det var en aften af den slags, jeg ønsker mig mange flere af.
Jeg tog kun 3 sildetallerkner med hjem, og fortrød det dagen efter, så nu er de sidste 3 sat fra til mig.
Undskyldnignen for at tage til Brædstrup igen inden længe er hermed intakt :-)
mandag den 16. juli 2012
Så vidt, så godt
Lørdag startede med regn, men den stilnede heldigvis af. Vi besluttede os for at stille op med bløde sager under åben himmel, og hvis det skulle blive nødvendigt, måtte vi så løbe dem i ly i teltet.
Det blev nødvendigt!
Min handy-svoger og hjælpedrengen havde i fællesskab lavet denne palle-ø, som fungerede perfekt som fremskudt base for fx bambusstolen med Sandersonpuderne.
...og kom styrtregnen, og vi spurtede alle mand rundt og reddede det bløde i ly - og så så haven knapt så festlig ud.
Men hvad gør det, når man samtidig får besøg af to charmerende småpiger i gummistøvler og godt humør.
Selma og Solbjørg tog os alle med storm og i løbet af nul komma fem, havde vi banket en lille regnvejrsfest sammen i teltet med Katrines vidunderlige cup-cakes tilsat lyse, lette og spørgelystne pigestemmer.
Vi er klar igen i haven i Kongsgaarde på onsdag, come rain or come shine :-)
tirsdag den 3. juli 2012
Svensk Retro - nu i danske kiosker
Hvis du har hang til svensk 50´er porcelæn og den slags retro-dejligheder, så kan jeg kun anbefale det svenske magasin Hus&Hem Retro.
Det er spækket med skønne billeder og reportager fra butikker og samlere, som jeg føler mig voldsomt beslægtet med. Dertil kommer, at deres artikler om fx Picknick fra Rørstrand er gennemarbejdede og ikke det mindste damebladsagtige, så jeg bliver faktisk klogere af at læse dem, og det kan jeg skisme lide.
... og nu kan det også købes i kiosker og stormagasiner i Danmark.
I Aarhus er det selvfølgelig Salling, som sælger det, for deres kiosk er absolut byens mest velassorterede, hvad magasiner angår, og så ser det ud til, at det også kan fås i Storcenter Nord - af alle steder :-)
Mit eksemplar kommer med posten en af dagene, og jeg glæder mig til at synke dybt ned i flugtstolen, mens jeg læser mig igennem det.
søndag den 3. juni 2012
Jeg skulle egentlig bare til Tilst...
... men jeg køret tomhændet fra det bagagerumsmarked, hvor jeg ellers før har fundet gode sager.
Pyt, sagde konen, så tager vi en runde, og første sted stod der en Tangent kartoffelskål og et lille Harlekin-fad.
Ikke nogen dårlig høst, når klokken endnu ikke havde rundet 11 på en ellers lidt trøsteløs lørdag.
Næste stop var hos Sune, hvor disse krus stod og ventede på mig. Jamen, de er da rock´n roll i højeste potens.
Fristelserne står i kø hos Sune og denne Gustavsberg-melamin-skål, var lige kommet ind.
Den er i så fin stand, at den dårlig kan have været brugt og jeg nægter at tro, at den nogensinde har stiftet bekendtskab med en opvaskemaskine!
... og hos Sune er der både viden og service, så jeg blev forsynet med et par mærkater med de relevante oplysninger om min nyerhvervelse.
... og når jeg nu var på vej hejm fra Brædstrup, så slog jeg lige vejen omkring Ry og sørme om der ikke også var goodies der.
Bakken er dog fra Sunes velassorterede garage.
... og Sunes Retro-mekka finder du her
Retro Garagen, Søgade 22, Brædstrup,
Lørdag og søndag kl 11-15
lørdag den 26. maj 2012
Sommersøndagssysler
Søndag var hele familien samlet i vores have til en god gang fødselsdagskaffe med masser af kage.
Der blev snakket EM i fodbold i det ene hjørne, trukket ukrudt op i det andet og snakket ønske/hade-fagskombinationer til de kommende studentereksamener i det tredje hjørne.
Det rustikke brændebord var en længe ventet bestillingsopgave fra fotografen, som min far meget passende lige var blevet færdig med og derfor havde med i bagagerummet.
Nu har marketingsassistenten sørget for at lægge hele herligheden på hjemmesiden - og så skal jeg da lige love for, at den også kom til at lugte af sommer :-)
Der blev snakket EM i fodbold i det ene hjørne, trukket ukrudt op i det andet og snakket ønske/hade-fagskombinationer til de kommende studentereksamener i det tredje hjørne.
Samtidig tullede firma-fotografen næsten ubemærket rundt og tog billeder af systuens seneste frembringelser.
Den fotosession var ganske uplanlagt, så opstillingerne er blevet til efter de berømte, forhåndenværende søms princip.
Det rustikke brændebord var en længe ventet bestillingsopgave fra fotografen, som min far meget passende lige var blevet færdig med og derfor havde med i bagagerummet.
Nu har marketingsassistenten sørget for at lægge hele herligheden på hjemmesiden - og så skal jeg da lige love for, at den også kom til at lugte af sommer :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)