torsdag den 29. maj 2014
Heste, grise, køer og får...
Chefen og hendes far arbejder endnu en gang sammen om et lille projekt.
Chefen leverer bondegårdsdyr og lamelbunde en masse og hendes far laver så de fineste små knagerækker, med dyre-knager på - og fordi han er en grundig mand, så er knagerne både limet og skruet fast!
... og når vi nu var i gang, så røg der nogle gamle træ-sytråds-spoler med, så nu er der også knagerækker, som vil få enhver sypiges hjerte til at slå hurtigere.
Alle herlighederne kommer med på Sommersalg til juli :-)
Etiketter:
Genbrug,
Legetøj,
Mig,
Sommersalg,
Træ
onsdag den 21. maj 2014
Sommersalg 2014
Team TT er booket, vejrbestillingen er sendt af sted og teltet er blevet fundet frem af vinterens gemmer, så nu offentliggør vi datoerne for Sommersalg 2014.
Tulipaner og tomaters Sommersalg
Asgilhøjevej 59, Kongsgaarde
d.12., 16. og 23. juli fra 10-18.
I år laver vi en lille Mette Blomsterberg-afdeling med kage-forklæde-bage-sager og vi præsenterer vores TT Tweed for fulde gardiner sammen med teak, piber og andet passende tilbehør.
Selvfølgelig har vi også maser af bløde sager med blomster, sejlskibe og andet godt med - og porcelæn og småmøbler der passer som hånd i handske til det danske sommerliv.
... og synes du, der er længe, længe til, så kan du se eller gense vores Jubilæums-sommersalgsfilm , mens du venter :-)
Etiketter:
Glæde,
Mig,
Sommer,
Sommersalg
onsdag den 14. maj 2014
Dyr, dyr, dyr
Vi skal have porcelænsdyr på bordene til Sommersalget.
Hunde, katte, bondegårdsdyr alt hvad vi kan få fingre i og vi har allerede et fint udvalg.
Min foreløbige yndlings er hanen med de flotte farver, men den lille bjørn er nu heller ikke uden charme.
Vi satser på en at samle en hulens masse hjemløse porcelænsdyr op, inden det bli´r sommer, og jeg har en lumsk mistanke om, at Hjælpedrengen kunne finde på at investere i et dyr eller to.
Etiketter:
dyr,
Genbrug,
Porcelæn,
Sommersalg
fredag den 9. maj 2014
... men så kom der en operation i vejen !
Sidste år var jeg hjælpepige ved Garnudsalgs Åbent Hus, og det skulle jeg også have været i år. Vi havde en fest og vi var trætte som havnearbejdere, da vi nåede fyraften.
Desværre ligger jeg i sofaen med et ømt og nyopereret venstre knæ, så jeg må nøjes med at ærgre mig over den elendige timing og glæde mig til at få en up-date om slagets gang fra den andre flittige hjælpepiger.
Pyt, et velfungerende knæ, har længe stået øverst på ønskelisten, så jeg venter gerne med at bese de nye lokaler til jeg igen kan smække rumpetten i førersædet og kører lige op til afkørsel 28 og lidt til højre.
Lad det gerne gå lidt tjept med den der knæ-heling :-)
søndag den 4. maj 2014
TT Tweed er i luften
De nye tasker har været en tur hos marketingsassistenten og er nu både fotograferet og lagt i web-shoppen - og de har fået deres helt egen kategori, nemlig TT Tweed.
Syrummet bugner af habitter i mange udgaver og i mere eller mindre opklippet tilstand - i morgen syr vi igen :-)
lørdag den 3. maj 2014
Sidegevinster
Onde tunger vil hævde, at syrummet er blevet til habitternes kirkegård og lidt er der vel om det, for jeg klipper habitter i stykker for fulde gardiner - og jeg nyder det.
Jeg får fingre i så dejlige materialer, jeg suger små detaljer og sytricks til mig og nu kan jeg fx genkende en Bäumler-jakke på dens inderlomme! Jamen, er det ikke mageløst ?
I går fandt jeg i en inderlomme en lille samling billetter fra det aarhusianske kulturliv i begyndelsen af 90´erne, og sad jeg der og tænkte Guud, ja, det var sådan billetterne til Musikhuset så ud den gang.
En anden jakkes brystlomme var udstyret med det hvide lommetørklæde med monogram på, og hvem mon har lavet det, og hvem mon gik med den jakke?
En helt tredje var åbenlyst blevet solgt af Adler i Århus og det mærke kommer inden længe til at sidde på den taske, som jakken nu er blevet lavet om til.
... men det sjoveste er altså mærket fra Ing. Erik Ørndrups jakke fra oktober 1975, som jeg desværre først opdagede, efter jeg og min viltre saks havde været i gang, så det derfor er blevet barberet lidt. Det vidner altså om et helt andet forhold til det tøj man gik i, end det de fleste af os har i dag - og det fortæller også om en stolthed ved at kunne sit håndværk og turde vise det.
Jeg er så tilpas med mit nye habit-liv :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)