mandag den 28. november 2011
Mandags-inspiration
På Feeling stitchy kan man møde alskens moderne broderi - og jeg er toltalt forelsket i denne broderede udgave af forsiden til Rackham den Rødes skat!
Etiketter:
Broderi,
Glæde,
Grøn,
Inspiration
fredag den 25. november 2011
Pingvin-jul på Trapholt
Også i år kommer Sidsels pelxi-julepynt med mig på Trapholt, og pingvinen her er allerede et hit, siger Sidsel.
Bilen er næsten pakket og hjælpepige 2s bil ligeså.
I aften står den på kasseoptælling, prismærkning samt almindelig huskning og bli´r der lidt tid til overs, så smutter jeg lige på syrummet.
I morgen ringer vækkeuret til sædvanlig tid, så jeg kan være på Trapholt kl 8, for at stille op - og kl. 10 åbnes dørene for alle jer, der har lyst til at besøge årest bedste Julemarked:-)
Etiketter:
Glæde,
Jul,
Julemarked,
Sort
onsdag den 23. november 2011
Jeg har hjemme i taske-land
... i dag!
I forgårs hørte jeg hjemme i pude-land og i morgen bor jeg i te-hætteland, men på lørdag så står jeg på Trapholts Julemarked og jeg glæder mig :-)
I år skal jeg stå i et dejligt hjørne i Ovenlys-salen og lige ved siden af Jenny, som laver så smukke, enkle og moderne smykker
Hvis du har tid og lyst, så kik forbi.
Julemarkedet på Trapholt er i en klasse for sig og udstillerlisten er dejlig lang og varieret - og så er der gratis adgang til museet hele week-enden :-)
Etiketter:
Julemarked,
Stramaj,
Taske
mandag den 21. november 2011
Nu med navn
Der hænger efterhånden en del Tulipaner og tomater julesokker rundt omkring og takket være Noahs mors ønske, så vil vi fra næste år også kunne levere dem med navn på.
Noahs sok er frisklavet fra i dag, for navnet skal broderes på sokken, inden den samles.
Når jeg slår teltpælene i på Trapholt på lørdag, så er der et par julesokker, -poser og -puder med - sammen med en masse andre sager, som vil gøre sig rigtig godt som gaver !
Etiketter:
Blå,
Genbrug,
Grøn,
Jul,
Julemarked
fredag den 18. november 2011
Det var tider...
... da man kunne få 0,70 m frisk, fransk, ternet uld for 14,50 kr.
Nu om dage kostede samme stykke 10,- kr. i en genbrugsbutik !
onsdag den 16. november 2011
Det er IKKE sjovt....
... når man pludselig skal gå rundt med en kæmpekrave om halsen, bare fordi man har gnasket lidt vel rigeligt i sit ene baglår.
For slet ikke at tale om, hvor svært det er at gå igennem en døråbning uden at støde på, eller gå op ad trapper eller spise!
Det burde man ikke byde en 8-årig seniorhund - nogensinde - at I ved det !
mandag den 14. november 2011
Lige nu i Hornslet...
... kan du november måned ud se en lille udstilling med ting fra Tulipaner og tomater på biblioteket, som har til huse i nogle ualmindeligt smukke, gamle bygninger.
Puden her er godt nok ikke med på udstillingen i Hornslet, men den kommer med til Trapholt, hvis den da ikke bliver solgt inden da :-)
Puden her er godt nok ikke med på udstillingen i Hornslet, men den kommer med til Trapholt, hvis den da ikke bliver solgt inden da :-)
fredag den 11. november 2011
Flag til jul og barnedåb
Her ser I resultatet af en mors ønske om, at hver gæst ved hendes datters barndåb, skulle have et Dannebrogsflag med et moderne twist med hjem fra festen.
Ønsket lød på "mange forskellige farver og mønstre", så jeg har skåret strimler røde, gule, orange, lilla og pink nuancer, syet dem sammen, skåret dem fra hinanden, syet dem sammen igen og endelig forsynet dem med det hvide kors og en rød bagside.
Flagene er kommet fint frem til København og jeg synes de er blevet så fine, at jeg regner med at lave nogle stykker til Julemarkedet på Trapholt.
De kan lige så fint hænge på juletræet, som de kan være bordpynt juelaften - og så er de et perfekt resteprojekt :-)
onsdag den 9. november 2011
Timet og tilrettelagt
En dag hvor jeg surfede lystigt på Etsy, faldt jeg over My bearded pigeon, som laver håndtrykte tekstiler med de mest vidunderlige udsnit af gamle kort på og syer dem op som puder.
2 puder med et Europakort fra før 1.verdenskrigs og et noget nyere kort over vores elskede London blev fluks bestilt. Tanken var, at bruge dem som julegaver til min kort- og atlas-elskende søn, for jeg regnede med, at det ville tage en evighed at få dem hjem fra Australien.
Aber nein - i mandags, på sønnens fødselsdag ankom pudebetrækkene. Han blev så glad for dem og de indtager nu hæderspladsen på hans seng.
Kvaliteten af trykket og syningen er i top, og jeg er svært fristet til at bestille et par kort-puder til sofaen, når Cath er kommet hjem fra ferie og har opdateret sin Etsy-shop.
søndag den 6. november 2011
Alberts helte
Sønnen vor er ikke meget til lagkage, men fødselsdagskage hører sig nu til, - især når man bliver 18 - så vi bookede kusine Katrine til at lave cup-cakes til hele fødselsdagselskabet.
Vi havde printet små billeder ud af nogle af de ting Albert holder af - og han spænder vidt.
Fra J.D. Salinger, over Vakse Viggo, Bismarck og Dennis Bergkamp til The Ramones.
Billederne blev monteret som små skilte på strømpe-strikkepinde fra moderens lager og hver kage fik sit skilt - og så var der ellers livlig snak omkring bordet om, hvem det dog var, der var på skiltene.
Fødselaren smilede fra øre til øre og fætter Anton gik glad hjem med skiltene med Messi og Coca-Cola på.
torsdag den 3. november 2011
Turbo-ugen lakker mod enden
... og det gør ikke det fjerneste.
Den har været fyldt med kursus, aftenundervisning, tandlægebesøg og en masse køren og jeg har haft alt for lidt plads til at puste ud.
Billedet af bånd-stjernerne kan jeg ikke huske, hvor jeg har hapset - hvis det tilhører dig, som læser med, så smid mig en mail, så skal du straks blive krediteret.
Under alle omstændigheder måtte de godt bo hos mig, for de er julede på den vinterlige måde og det kan jeg rigtig godt lide.
Abonner på:
Opslag (Atom)