Morgenstart i højeste gear

Vejrudsigten for Odder er god, og om lidt kører jeg ned til Fru Møllers mølleri for at stille op til deres Kunsthåndværkermarked.
Morgenturen i haven afslørede, at hindbærren i år er fine, store og dejligt orme-fri, så yoghurten krydres i dag med en ordentlig håndfuld søde bær af egen avl.
Albert har foræret mig en ny-mikset cd og med den titel, så kan den kun sprede højt humør og karaoke-stemning, når den kommer i afspilleren i bilen.
Det bli´r en god dag :-)

Det er lige nu

Roser er noget af det skønneste og jeg har en pæn flok stående i haven.
Mange af min er ikke remonterende og derfor plukker, dufter og nyder jeg dem, alt hvad jeg kan, mens de er her - og det er altså nu.

Buketten er en gave til en kone, som har en rose-løs have, og det er ikke første gang, jeg lægger vejen forbi på dette tidspunkt af året med en spandfuld roser under armen.
Hårde opbremsninger er forbudt, mens jeg kører Citröenen ud i verden, for spanden kommer til at stå på gulvet i passager-siden. Så rolig kørsel, Fru Christensen, rolig!

... og i buketten er der Rose de Rescht, Charles Austin, Leander, Graham Thomas, Jacques Cartier og 2 unavngivne arve-roser fra min mors barndomshave.

Slaraffenland

Blommer står højt på min frugt-hitliste og for tiden slubrer jeg alle dem i mig, som jeg orker.

I haven har vi et enkelt blommetræ tilbage, men på Ingerslev har min yndlings-frugt-pusher et righoldigt udvalg af sorter.
Det har de også indenfor æbler og pærer og det har især lært mig, at pærer kan smage meget forskelligt, men det vender vi tilbage til.

Lige nu byder min blommer-skål på - fra venstre - Rød Reine Claude, Sveskeblomme, Hannes egen unavngivne, orange blomme, "abrikosblomme" som smager som honning og en lille rivesur Krege, som koges til verdens bedste blomme-marmelut, og som er uovertruffen at hælde på snaps!

Hvad der kan ske, når blommehøsten bare tegner for godt

 

KNÆK - sagde det, og så lå den største gren på vores gamle blommetræ på jorden.

PIV - siger jeg, for der var godt nok mange blommer på den gren, men at dømme efter brudsteddet, så var den grens dage vist talte.

HURRA - tænker jeg, for der sidder stadig mange blommer og venter på at blive modne. 

Når det sker, kommer jeg ilende med min stige og min spand og plukker af hjertens lyst - og så spiser jeg mig en mindre mavepine til i søde, bløde, orangerøde blommer.

Med lodder og trisser

Min svoger er den i familien, som har absolut spidskompetence i teltopstilling, så i går kom han sammen med Anton hjælpedreng og Katrine, så vi kunne få Sensommersalgsteltet rejst i vores have.
Haven er stor nok, men det er alligevel noget af en kunst at få et 5x8-telt op at stå på en græsplænen med indbyggede træer. At plænen er omkranset af andre træer og noget buskværk, som hælder faretruende ind over den, gør det ikke nemmere.

Derfor har teltet en indbygget Ananasæble-gren i det ene hjørne, og Stjernemagnolien presser vældigt på i den tilstødende gavl, men det går.
Med denne telt-placering har vi nærmest fået et lille torv foran åbningen, og hvis vejret holder, pønser Cafebestyrerne Albert og Katrine på, at cafeen flytter udendørs.

Vi kan næsten ikke vente på at slå dørene op til Sensommersalget, og i morgen kommer marketingsassistenten, og så skal Søstrene Christensen rydde op !

En rose så jeg...

... nå ja, så da en flok hyacinter, for pokker.

Når hyacinter og andre løgplanter har udlevet deres dage som vindueskarmsfyld, så sætter jeg dem et sted i haven, så de senere kan komme i jorden- altså som udgangspunkt.

For denne kassefuld, kom IKKE i jorden, så min forbavselse og glæde var stor, da jeg så, de alligevel havde besluttet sig for at spire. Utroligt så megen kraft der kan være i et blomsterløg, som man ovenikøbet negligerer på det groveste.

Nu er de på tilvænning i kælderen, og i løbet af et par dage kommer de op i stuen, så må vi se om der også kommer blomster og duft eller jeg må nøjes med de grønne spirer.

Sidste søndag ekspederede Albert og jeg 16 stramajbroderier ud af deres rammer. Det støver heftigt kan jeg hilse og sige og mens vi hiver søm ud, flår alskens varianter af bred tape fra hinanden og fjerner mere eller mindre formuldede papbagsider, så snakker vi om løst og fast - det´hyg´ligt !

Næsten trin på stramajernes vej fra ramme til taske er luftning og det kan man altså godt komme til at vente noget på, for det skal blæse. Ordentlig blæse, så broderierne blafrer, støvet forsvinder og farverne bli´r klare igen. Denne gang varede det ikke længe, for allerede i torsdags var det blæsevejr, så ud på snoren røg de og de blafrede det bedste de havde lært !

Hera er min faste følgesvend når jeg bevæger mig rundt i haven og her kommer hun snigende i bunden af billedet, efter at have gravet en vigtig gnalling rugbrød ned inde under taksen.

Næste stak indrammede skatte står klar til flåning inden længe...

Morgenens tulipan

Gul er en dejlig farve og jeg har været fan i mange år. Den lyser op og selv den mindste lille gule plet gør mig glad.

I mit tulipanbed står der blandt andet en række af disse dobbelt, fyldte, gule tulipaner med små røde striber. I morges stod de med dug på bladene og var klar til at springe ud. En enkelt plukkede jeg og den står nu i vindueskarmen og lyser i gråvejret.

Hvad skulle man gøre uden blomster ?

Kramme-blomst

Haven er blevet forsømt i år, ingen tvivl om det, men jeg kan ikke nå alt, så sådan må det være.

Ud over mine bær, roser og georginer, har jeg de skønneste, fuldfede solsikker som denne her. Den er bette af vækst, men aldeles vidunderlig i både farve og form.

Den hedder Teddybear og navnet må siges at være velvalgt, for denne blomst er da lige til at kramme.

De vil givetvis også være at finde i min ukrudtsbefængte have næste år !

Æbleblær

Tjek enhver havebog med respekt for sig selv og der vil stå, at man ALDRIG skal investere i et Cox Orangetræ til en privathave. Det er sart, får alle sygdomme og giver kun bøvl og ballade.

Aber Nein.

Da jeg blev 40, forærede min veninde mig et Cox Orangetræ, som jeg så cyklede op - det var før jeg fik kørekort - og hentede i den nærliggende planteskole.

Det blev plantet med støttepæl og hele dynen, behørigt vandet und alles og der blev bedt, for det skulle jo være så sart og svært at have med at gøre.

HA, siger jeg bare.

Det har det så godt og bærer, så jeg af og til frygter for dets grene. Se bare, hvad der venter mig i løbet af efteråret. En GIGA-høst af det jeg kalder Prale-æbler og de er sunde, søde og røde på den helt rigtige Cox orange-agtige måde.

Derfor: Køb det træ, hvis æbler du kan lide og blæs på advarslerne, for det går ikke altid som præsten præker !

PS: Hvis du synes, der er AALT for mange æbler på det bette træ, er det fordi, der står et Ananasæbletræ lige bag ved Cox Orangen.