Hvordan man uforvarende kan komme til at lave Prinsesse-æblegrød

 

Træet med Rød Ingrid Marie er tungtlæsset i år og en spandfuld blev sat over til æblegrød - med skræl på, for jeg var umådeligt doven i morges.

Jeg skal da lige love for, at det blev en farverig æblegrød jeg der fik kogt, man skulle jo nærmest tro, at det var rabarbergrød, der var gang i!
 
... og så er det man sidder og ønsker, at der var et par småpiger af dem med tylsskørt, diadem og mors højhælede sko, som man lige kunne overraske med en portion lyserød fredags-æblekage.

Når nedfald bliver til rødt guld

Der var lidt ekstra i lønningsposen i denne måned, og i den anledning har jeg har købt en saftpresser til min elskede Kenwood.

Åh, som den dur, den saftpresser, og sådan ser det pressede resultat af nedfaldne Ananas- og Rød Ingrid Marie, en håndfuld brombær og et stykke ingefær ud.
Smagen var noget til den syrlige side, men det må den jo være, når det er de to æblesorter der er brugt.
Lige nu står der en frisk omgang Fillippa-pres i køkkenet og det er mere min smag - og jeg kan godt love, at haven bliver støvsuget for nedfaldsæbler i år :-)

Slaraffenland

Blommer står højt på min frugt-hitliste og for tiden slubrer jeg alle dem i mig, som jeg orker.

I haven har vi et enkelt blommetræ tilbage, men på Ingerslev har min yndlings-frugt-pusher et righoldigt udvalg af sorter.
Det har de også indenfor æbler og pærer og det har især lært mig, at pærer kan smage meget forskelligt, men det vender vi tilbage til.

Lige nu byder min blommer-skål på - fra venstre - Rød Reine Claude, Sveskeblomme, Hannes egen unavngivne, orange blomme, "abrikosblomme" som smager som honning og en lille rivesur Krege, som koges til verdens bedste blomme-marmelut, og som er uovertruffen at hælde på snaps!

Ny hverdag

 Der har været fuld knald på sommeren med Jubilæums-Sommersalg, Pers 25 års jubilæum ved Aarhus kommune og så flyttede Albert hjemmefra 1. juli.
Det skal hans gamle mor lige vænne sig til, men han er glad og veltilpas, og så forlanger hun ikke mere.
Nu bor han i en gammel villa inde i byen sammen med 3 andre dejlige, unge mennesker og de starter alle på et studie i de kommende dage.
For Alberts vedkommende er det på Japanstudier på Aarhus Universitet, og han glæder sig SÅ meget.

Heldigvis bor han ikke længere væk, end mors kødgryder - og bageforme - sagtens kan høres, så han kommer på besøg på lørdag.
Derfor slår jeg lørdag morgen op til vores absolutte yndlingsbrød, nemlig  Saftigt landbrød fra Isabellas Country Liv fra begyndelsen af 2013.
Det brød lykkes hver gang og kombinationen af en lille portin havregrød og den effektive fordej er intet mindre end genial.

... og sådan en basse af et velduftende, sprødt og saftigt brød bliver der ud af en portion, og det holder sig friskt i forbavsende lang tid.
Brødet bager jeg igen og igen, og mon ikke sønnen får en pose boller med hjem, når han vender snuden mod Aarhus igen.

Hvad der kan ske, når blommehøsten bare tegner for godt

 

KNÆK - sagde det, og så lå den største gren på vores gamle blommetræ på jorden.

PIV - siger jeg, for der var godt nok mange blommer på den gren, men at dømme efter brudsteddet, så var den grens dage vist talte.

HURRA - tænker jeg, for der sidder stadig mange blommer og venter på at blive modne. 

Når det sker, kommer jeg ilende med min stige og min spand og plukker af hjertens lyst - og så spiser jeg mig en mindre mavepine til i søde, bløde, orangerøde blommer.

Exit Braun - enter Bamix

 

Vores tapre Braun stavblender har længe været træt, som i træt efter 20 års blendning af alt fra babymad til iskaffe.

 

Imerco har været så venlig at have en knaldhamrende dejlig Bamix på tilbud, og det lod jeg mig ikke sige 2 gange. 

 

Nu ligger Braunen i Alberts Flytte-hjemmefra-kasse, for hvem vil ikke hellere have en træt stavblender, end ingen staveblenderfor i det kommende bofællesskabs køkkenregioner?

 

... og Bamixen er allerede min nye bedste ven, for den kan skumme en Iskaffe på Latte Art op i løbet af no time - og så siger den ikke meget :-)

Hvad stilhed og suppekogning har med hinanden at gøre

I sidste uge slap stemmen op og det endda så eftertrykkeligt, at end ikke mit hjælpemiddel ikke kunne hjælpe.
Det er år siden jeg sidst har måttet kapitulere, men da en luftvejsinfektion også lagde vejen forbi, så var der ikke andet at gøre end at trække i nødbremsen.
Derfor gå jeg nu hjemme i al stilhed og venter på, at infektionen flyver ad Hekkenfelt til og at stemmen får det så godt, at jeg igen kan komme ud i den snakkende verden.

Heldigvis skal jeg jo hverken snakke med symaskinen, strikketøjet eller for den sags skyld suppegryden, så nu står der en svingende grydefuld kraftben, oksebryst og grønsager og blopper ude på komfuret.
Går alt som det skal, står morgendagens menu på  Sjælevarmersuppe med perlerug og grove grønsager.

... og sikke en reste-fest Hera får !

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det...

... men dejen i glasset har 13 måneder på bagen !

I november sidste år satte jeg en honningkagedej over. En ordentlig  Claus Meyer-ting, som skal stå og modne i mindst en måned, meget gerne længere - og det skal jeg da lige love for, at den kom til, for den forsvandt i køkkenskabets bagerste og mørkeste hjørne.

For en måneds tid fandt jeg så dejen igen, og min første kommentar var " GUUUD, den havde jeg da FULDstændig glemt".
Fru Christensen flåede låget af i en ruf og kunne glad konstatere, at dejen duftede aldeles forrygende og dejligt krydret.

Erika har også gang i noget honningkage-bageri, men med en noget kortere produktionstid. Vi har aftalt at vi skal prøvesmage og sammenligbne, det er da det mindste man kan gøre, når nu man er i eksperimenternes vold.
Hvis Fru Herre og eksamensforberedelserne vil, så lægger jeg an til honningkagebagning på søndag. Jeg håber, at heldet står den kække bi, og at vi kan guffe verdens bedste honningkager i os hen under aften.

Birdie nam-nam i Harlev

Hele huset dufter krydret af koriander og karry, for Albert har bestilt indisk mad a la Spise med Price til sin fødselsdagsmiddag.

Raitaen er klar, den middelstærke Tikka Masala med Kylling ligeså og om lidt ryger Kanelsnurrerne til eftermiddagsteen i ovnen - og så er vi foruroligende tæt på at være klar til at modtage gæsterne.

Marketingsassistenten kommer med lidt sylt fra sin Syltebattle, så chutneyen er også hjemme ligesom de syltede blommer til desserten.
Det eneste vi mangler er lidt Bollywood-musik, men lur mig om ikke gemalen kan finde noget der ligner i diskoteket. Hvem ved, måske ligger han endda inde med lysdporet til The party, eller Birdy Num-num, som de fleste vist kalder den film!

Nogen gange skal man bare gøre, som der står i opskriften

... og i Claus Meyers opskrift på Kanelsnurrer står der, at dejen skal æltes 2x20 minutter.
Det lyder vildt tænkte bagerinden, men hun gjorde det, og for hulen da, hvor kan det mærkes på dejen. Den er blød, spændstig og fuldstændig perfekt som gær-kage-dej og er røget direkte ind på vores Top-3 liste for hjemmebag.

Der hvor bagerinden så IKKE gjorde som der stod i opskriften, var da hun kom til snurreriet.
Hun magtede det simpelthen ikke, så det blev til almindelig Kanelsnegle, men det nægter jeg at tro, at slut-resultatet blev ringere af.

Opskriften står i Meyers Bageri, som jeg elsker, fordi opskrifterne også opgiver æltetid til os der bruger røremaskine!

Er Isabella flyttet ind?

Næh, det er såmænd bare marketingsassistentens imponerende sylte-produktion, som inden længe skal til bedømmelse i den berømte Sylte-battle. 

Vi er mange, som står klar med sølvskeen for at smage alle de dejlige sager, og jeg er overbevist om, at vi kommer til at spise delikatesse-sylt langt ind i 2013.

Alle sejl har været sat til for at finde opskrifter af den mere eksperimenterende slags og det har blandt andet resulteret i Italienske sommergrønsager med oregano og timian, Sandwich pickles, Thaisyltet blommechutney, Æblemarmelade med tranebær, pinjekerner og kanel, Syltede pærer i citron og vanille og Sommerbær i gin.

... og hvis ikke det kan give Bedstemor And-prisen i syltning, så vil jeg råbe AFTALT SPIL af mine lungers fulde kraft!

Hvad en julegave kan afstedkomme

Albert fik Gorm Wiswehs Pizza i julegave og havde det stået til ham, havde vi bagt pizza allerede julenat!

I går skulle slaget stå med pizzabagning helt efter Gorms foreskrifter, og det krævede et besøg i Salling Super, for at hente panchetta og mortadella, som ikke lige er på lager i den lokale SuperBest.

Det var turen værd, for vores anstrengeler kronedes med rigtige, italienske pizze med tynd, sprød bund, udsøgt fyld og ost i afmålte mængder og Albert var i himmelen.

Vi vil altid, altid, altid lave Pizza a la Gorm fremover, selv om bagningen kostede vores bagesten livet.
Den sprak ganske enkelt og nu ved vi så, at den faktisk ikke var beregnet til RIGTIG pizza-bagning. Jagten på dens afløser er skudt ind - og den skal kunne klare 300 grader uden at pive!

I hus

Først forsvandt dejkrogen til den tapre, orange, 70´er Kenwood, så døde den lige så tapre blender og så fik jeg for første gang i mit liv udbetalt overarbejdspenge, der var værd at tale om...

... og SÅ bestilte jeg dette røre-dyr med en balje af en røreskål på næsten 7 liter.  Ikke uden lange og svære overvejelser, for den der KitchenAid er jo smart. Men den er for bette i maskinhuset - og vist heller ikke helt pengene værd, har jeg ladet mig fortælle.

Nu er den nye Kenwood i hus og nu skal vi  til at blive venner, vi to.
Jeg ser for mig hvor let det bli´r at røre rugbrødsdej og hvor stille der vil være samtidig! For selv om jeg har elsket den orange sag, som står så kækt i baggrunden, så må jeg indrømme, at dens støjniveau har irritret mig noget så grueligt.

... og så kan der tilkobles en ismaskine til nyanskaffelsen :-)

Citroner er sure og gule...

... men hvor de pynter:-)

Vi er abonnerer på en af Årstidernes kasser, og da den seneste kom,  lå der en citrongren øverst.

Jeg blev simpelthen i så godt humør og det bli´r jeg jævnligt, når der kommer en kasse fra  Årstiderne, for man ved aldrig helt, havde der gemmer sig i den.

Det var husbondens ide, sådan lige lidt kækt at kaste grenen over rammen til " Den fremmede", og det var en god ide, for grenen passer jo perfekt til de syregrønne farver på plakaten til en iøvrigt rigtig god film.

Campari-kagen

I søsterens kæmpearkiv har vi fundet dette enestående billede af den sagnomspundne Camparikage.
Den er indtil videre kun fremstillet en gang i vores familie, nemlig til hjælpedrengens barnedåb og den smager mindst lige så godt, som den ser ud.

Opskriften er ikke for kage-debutanter og den er tidskrævende som ind i.... men please kære søster, please... bare en gang mere! Jeg skal nok selv lægge både campari, grapefrugt og lagkagefad til :-)

Nigella meets de tyske verber !

Sønnen kom hjem og sagde " Det er min tur til at have kage med i tysktimen. Gider du bage?"

Kager i tysktimen tænkte jeg, sidder de og spiser kager i tysktimerne... på gymnasiet? Afkommet blev afhørt og frem kom det, at det gjorde de i alle tysktimerne, mens en af deres kammerater holdt et mundtlig oplæg, på tysk forstås.

Frem på nethinden tonede Herbert Pieper, min tysklærer i 1.g. og meget husker jeg ham for, men det er altså absolut ikke noget, som bare perifert kan forbindes med hygge og kagespisning.

Men hatten af for den - mandlige - tysklærer som i disse tider, hvor de unge menneseker hele tiden bliver mindet om, at de altså skal se at blive færdige med deres uddannelse, næsten inden de er begyndt på den, giver sine elever lov til OGSÅ at hygge, mens de lærer noget tysk.




Så min nyindkøbte Nigella Express blev konsulteret og nu er der bagt chokolade-cookies, som tysk-holdet kan nedsvælge, imens de lytter til afkommets oplæg.

Kagerne er prøvesmagt og smagen er rigtig god, men Nigella, vi er altså nødt til at sige, at der skal mindre mel i næste gang :-)

PS: Nigella Express er på udsalg til den latterlige sum af 69,- kr...den er meget mere værd og fyldt med gode, syndefulde, lette og overkommelige opskrifter.

Der bor en bager...

... på Langenæs og det er en pragtfuld bager. Der bages ordentlige sager, hvor der er kælet for varerne, uanset om vi taler sundt rugbrød eller heftige kager.

Jeg er en stor Berliner Pfannkuchen-tilhænger, men jeg er ikke vild med de udgaver, der er lavet af en sød gærdej og hvor fyldet - svesker s´fø´li´ - efter kogningen er sprøjtet ind i Berlineren. Den slags kopi-Berlinere er tørre og bør ikke kaldes Berlinere!

Men på Langenæs, der koger de Berlinere, der smager som de skal. Skøn, skøn wiener-dejg med indbyggede svesker og rullet i alt for meget, alt for dejligt sukker.

Jeg har fået min andel i løbet af november, for man skal være vaks ved havelågen, thi den smækker i d.1.12.. Berlinere hører nemlig november til og 1.12. skiftes de ud med klejner, i hvert tilfælde på Langenæs, og det kan jeg rigtig godt lide. Ikke noget med fastelavnsboller til nytår, her.

Så årets sidste Berliner blev sat til livs i går sammen med en rygende varm og stærk kop te. Dejligt, dejligt, dejligt og jeg vil glæde mig til 1. novembers komme, men inden da vil jeg nyde december.

- og falder din vej forbi Århus, og er du kvinde for en bageroplevelse, der vil noget, så læg vejen forbi Langenæs Bageriet. Du vil ikke fortryde det :-)

Et hit

Pakhuset, som week-endens Julemarked løb af stabelen i, er en gammel, charmerende og uopvarmet bygning, så vi lavede en ordentlig omgang Hvid gløgg, som vi tilbød vores kunder et glas af for at få lidt varme.

Den gløgg fik så mange rosende ord med på vejen, at min søster takkede nærmest i det uendelige på Karolinepigernes vegne....

Den hvide gløgg er et fantastisk alternativ til den måske lidt slidte røde gløgg og er noget lettere i smagen, men bare rolig, der er procenter i. Søndag løb vi tør for rom, så vi erstattede den med cognac og det virkede lige så fint. Fyldet i denne gløgg er mandler, rosiner og grønne vindruer og de druer gør altså lige en forskel til den gode side :-)

Jeg tror allerede vi nu har besluttet, at der også bliver Julemarked i Kongsgårde næste år. Dels var der mange besøgende - tak for det - dels var der mange lokale, som syntes, det var en rigtig god ide. Så vi ses næste år i Kongsgårde.