De seneste 6 år har jeg været bedste venner med en
ChatterVox, ja faktisk er vi så tætforbundne, at jeg ikke ville kunne passe mit job uden den. Det er Aarhus Kommunes hjælpemiddelcentral som er den venlige udlåner, og jeg skal jævnlig bekræfte at mine stemmebånd virkelig er i en så miserabel forfatning, at jeg stadig er berettiget til at låne den.
Den minder mest af alt om en noget tung bæltetaske af den slags visse turister slæber rundt med, og så er den forbundet til et headset, af den gamle ufikse slags med absolut synlig hoved-bøjle og ditto ledning.
Når jeg har monteret aggregatet, bliver alle mine udgydelser forstærket og smidt ud i rummet via "bæltetasken" på maven, og dermed aflastes mine astma-medicin-forkrøblede stemmelæber - og det er smart!
Efterhånden er skumhætten på mikrofonen er slidt, ja faktisk er den revnet, og onde og ubarmhjertige kursister hævder, at jeg har snakket/råbt den i stykker, men det kan jeg simpelthen ikke tro!
Et nyt år kræver en ny "skumhætte" og jeg har just begået en i den mest vidunderlige, syregule uld, som
Kenneth har fået hjem for nylig.
Jeg elsker den farve, og når jeg i morgen frisk og frejdig laver navneopråb kl 8:15, så bliver det med en syregul, hæklet prik hængende lidt til højre for min lille, uanseelige mund - og så tror jeg nok, vi er klar til at tage livtag med 2013!