... men så kom der en operation i vejen !

Sidste år var jeg hjælpepige ved Garnudsalgs Åbent Hus, og det skulle jeg også have været i år. Vi havde en fest og vi var trætte som havnearbejdere, da vi nåede fyraften.

Desværre ligger jeg i sofaen med et ømt og nyopereret venstre knæ, så jeg må nøjes med at ærgre mig over den elendige timing og glæde mig til at få en up-date om slagets gang fra den andre flittige hjælpepiger.

Pyt, et velfungerende knæ, har længe stået øverst på ønskelisten, så jeg venter gerne med at bese de nye lokaler til jeg igen kan smække rumpetten i førersædet og kører lige op til afkørsel 28 og lidt til højre. 

Lad det gerne gå lidt tjept med den der knæ-heling :-)

Garn-mix med x-factor

Da Kashmir med dens garn-mix begyndte at gå sin blog-sejrsgang, blev jeg inspireret til at mixe forskellige tråde til en luftig hive-over-hovedet-og-vær-lun-bluse, lidt i stil med sidste forårs hit-bluse. Sådan en bluse, som intet fylder, men som luner lige der, hvor den skal

En af Kenneths reste-cones af ukendt oprindelse i en dejlig, dyb mørkeblå farve kom frem i lyset og jeg kombinerede den med en lyseblå merceriseret bomulds-sytråd fra den gang, da polyester-tråd var fremtidsmusik.
Så slog jeg op og strikkede løs, og det var da ok, men der manglede noget x-factor.
Fruen stod så på hovedet i reste-poserne og dybt nede fandt hun en 10 år gammel Rowan-rest i jeansblå SilkMohair, og da den blev tilføjet, så kom der x-faktor over feltet, skal jeg love for.
Nu strikkede jeg jo helst i døgndrift på dette fnuglette opus, men jeg mangler SilkMohair, så jeg må vente, til hovedleverandøren får suppleret de blå farver op i hans Kid Mohair Silk, før jeg rigtig kan gå i gang.

I mellemtiden har jeg fundet flere forskellige bomulds- og silkesytråde frem, og det bliver dem, der kommer til at udgøre farveskiftet. Den sandfarvede, som har afløst den lyseblå, er en knaphuls-silke og den tynde tråd giver strikketøjet lidt fasthed, som klæder den superbløde SilkMohair noget så godt.

Det bli´r blødt, det bli´r blåt, det bli´r godt, gør det.

Striber - farver - rester

 

Da Anne viste sit restetæppe var jeg helt klar over, at jeg måtte have gang i noget lignende og jeg vidste lige præcis, hvordan det skulle se ud.
Jeg eksperimenterede og prøvede og slog op og trevlede op, men den ønskede effekt glimrede ved sit fravær. Tålmodighed belønnes som bekendt, og til sidst fandt jeg via et par gamle, hæklede håndklæder frem til det jeg søgte.

Nu er jeg mere end halv-gående og lad os bare sige, at jeg ikke fryser, når jeg sidder og hækler på restetæppet.

Amerikanerne ville givetvis kalde dette projekt for en Stash-buster, men hvad hulen ville vi kalde det på dansk?
En lagertømmer, en reste-æder eller noget helt syvende?
Under alle omstændigheder nyder jeg at stribe der ud af, og jeg er sikker på, at det ender med at blive et vidunderlig farverigt og dejlig lunt tæppe.

Frisk fra fad

I går stod jeg nærmest på hovedet i boucle-afdelingen i Gug og for at hente de dejligste og bedste og vildeste farver op fra dybet.
Ingen tvivl om, at det kilomæssigt er mit største garnindkøb til dato, men der kommer jo ikke mere boucle, når Kenneth har solgt det sidste, så hamstergenet fik lov til at løbe linen ud.

I morgen afleverer jeg det hele til min mor, som tripper for at få skåret ny trend og sat væven i gear, så der kan rulle flere plaider i stil med den grønternede ud af vævestuen.

... og jeg står klar til at tage i mod med åbne arme:-)

Kenneths boucle møder mors væv

Allerede sidste år, havde Kenneth en vidunderlig busket boucle med på Åbent hus-salget, og jeg snuppede de grønne og turkise cones, der var at få fingre i.

Nu har min mor vævet en plaid af selvsamme boucle-garn og den er let, lun og kæmpestor, faktisk hele 2,40 lang og dermed Fru Christensen seniors længste plaid til dato.
Den er vævet i lærred og sat meget åbent, så boucleen virkelig kommer til sin ret, og jeg nægter at tro at man kan fryse, hvis man er pakket ind i den.
Nu skal vi have fingre i noget mere af Hr. Wellers boucle, for den plaid skal have nogle søskende - og det i en ruf.

... og min mor er gået i gang med at planlægge, udregne tern og garnforburg og jeg skal komme efter dig.

Forberedelser, forberedelser, forberedelser

KIP ligger og venter ude i horisonten og derfor er systuen - igen - et sted, hvor der ikke er tid til oprydning!

Broderierne som skal trylles om til pudebetræk er valgt ud, strøget og klar til at ramme symaskinerne.
Pakkelisterne vokser og vokser, dels fordi det er årets første ud-af-huset-arrangemnet, dels fordi vores stand er så meget større, end vi er vant til.
Det er både dejligt og lidt angstfremkaldende, for har vi nu varer nok, kan sagerne være i bilerne og hvor mange stole, stumtjenere, kasser, kurve mm skal man egentlig bruge for at fylde små 30 kvm?

MEN i morgen kommer systeune til at ligge øde hen, for da skal jeg være hjælpepige i Gug - og det glæder jeg mig vildt til.
Anne er allerede deroppe og jeg ved, at vi kommer til at arbejde så sveden driver og grine så mavemusklerne råber på hvile.

... og så skal der jo nok en cone eller to med i bilen hjem :-)

Kopi-cardi - Girl

En pige-udgave af min elskede Kopi-cardi har set dagens lys.

Den er strikket i Kenneths Højlandsuld i alverdens farver med bundfarve i - tror jeg nok - Blåbær.
Delestriben har jeg strikket ret, så den nu er ophøjet til dele-rille!

Opskriften er den stribede cardigan fra Knit for your kid, blot har jeg fortsat striberne helt op i halsen.
Den dejlige faste forkant er fra den retstrikkede cardigan i Babystrik på pinde 3. og den kant kommer jeg til at bruge igen og igen, for den giver en perfekt finish.

Nu mangler Kopi-cardi Girl bare en strop, en knap og en lille, farveglad ejer, men hende har jeg nu i kikkerten :-)

Overbliksfremmende foranstaltning

Kenneths Blackhill Højlandsuld er både mit og min mors foretrukne garn, og efterhånden har vi så mange farver på vores lager, at vi ganske har mistet overblikket.

DET går naturligvis ikke, så mens solen skinner, hunden sover og P2 kører i baggrunden har jeg startet Christensen og Christensens fælles farvekort over lagervarer i Højlandsuld.
Nogle af farve-navnene kan jeg og resten må komme til, næsten gang jeg besøger Moderlageret.

Fru Christensen den Ældre vil blive så fornøjet, når jeg viser hende resultatet af mine anstrengelser i morgen. Jeg kan næsten ikke vente :-)

En stor æske stramajgarn landede på mit bord for nogle dage siden og det særlige ved denne æskefuld er, at den indeholder ualmindelig meget lilla garn.
Det er jeg så vældig tilfreds med, for lilla hænger ikke på stramajtræerne - det gør til gengæld brun og beige - og det er ikke lige de farver, jeg smider mest i stramajnålen.
Nu er der top på den lilla stramajgarns-pose, og det kommer næste reste-projekt givetvis til at bære præg af.

... tjek lige det dejlige æskelåg med de Bjørn Wiinblad-agtige fugle. Det er næsten lige så dejligt som alle garnerne.

When the going gets tough...

Chefen skal i dag være chauffør for sin gamle mor og sin knap så gamle moster, som skal køres sikkert frem og tilbage til en 60 års fødselsdag i Sorø.

Marketingsassistenten har rodet sig ud i en  halv-alvorlig Sylte-battle af den slags, som bare skal vindes. I går hjemførte hun blommer til chutney, samt manillamærker og både rød- og grønstribet arkivsnor, for kampen har nu bredt sig til også at omfatte det æstetiske udtryk på slutproduktet.

Derfor er chefen og hendes ganske begrænsede garnlager blevet inddraget, så i pauserne på dagens chauffør-job, vil hun blive set ivrigt hæklende på syltetøjshætter!
Som sagt så skal den Sylte-battle bare vindes, koste hvad det vil. Familieæren står på spil, og den slags skal man ikke tage let på!

Fra cones til plaids

Kenneth har en udsøgt evne til at finde gode garner, og på et tidspunkt købte jeg et mindre lager af en forrygende, let lambswool-kvalitet af mærket "vi-får-ikke-mere-af-denne-slags".

Alt blev leveret til min mors vævestue, sammen med en bestilling på 3 plaider. Hun får altid frit valg i farvesammensætningen, for så bliver resultatet bedst, og denne gang er ingen undtagelse.

De 3 plaider er så forskellige som nat og dag, men lune og lette, som kun plaider af kvalitetsgarn bliver det.
Den småternede er min personlige favorit, men jeg vil ikke afvise, at de alle kunne få et godt hjem her hos os - selv om vi vist allerede har 5-6 plaids fra min mors hånd, liggende rundt omkring i huset.

Væven skulle jo nødig stå tom, så inden længe sætter mor hør op til nogle lange på-tværs-af-bordet-dækkeservietter, som skal ligge på Kenneth og Liselottes smukke plankebord :-)

Teltet er rejst

... og Tulipaner og tomater flytter ind i et hjørne af det, når vi i week-enden forlægger residensen til Gug, hvor Garnudsalg holder lageret åben, som en del af Uldfestivalen.

Kenneth har købt top-gode garner ind, og jeg syr omkap med med både tiden, mig selv og alt muligt andet for at få mest muligt nyt og blødt klar til årets første tur ud i landet.

Vejrudsigten taler vi ikke om, men den er før set tage en ændring til det bedre, bare sådan ude varsel, og det må den sådan set godt gøre igen!

Lige HER kan du finde alle de praktiske oplysninger og HUSK kontanter, for ingen af os har mulighed for at tage imod kreditkort.

Ventetid

Kenneth er blevet ekstern udstiller på Uldfestivalen til maj og holder i den anledning Åbent hus.
Han spurgte Tulipaner og tomater, om vi vil være det ekstra pift på gårdspladsen denne dejlige forårsweek-end i maj - og det skal jeg da lige love for, at vi vil.

Derfor starter vi udendørs-sæsonen i Gug d.12. og 13. maj, så du ud over at se, mærke og købe alle Kenneths vidunderlige garner også kan aflægge Tulipaner og tomater et besøg.
Vejrguderne er som sædvanlig adviseret og hvis vi kan få ørenlyd, så får vi et fantastisk forårsvejr.

Hvis du har du lyst til at reklamere for Garnudsalgs Åbent Hus, så er du velkommen til at bruge banneret.

Prikker-bomber-cirkler

Så sidder Lørdags-stramajen til tørre, og jeg venter utålmodigt på at kunne flå den ned fra tørrepladsen

Jeg er blevet helt forlibt i de farver, der kommer frem, når jeg blander mit eget garn ved lystigt at bruge tynd, tynd bomuld sammen med den gode gamle kending Zephyr-garnet.
Faktisk, så gør jeg jo bare, som Kaffe gjorde, da tilbage i 80´erne han introducerede sin tilgang til broderi: Brug det du har, for at få det udtryk du vil have.
Den tilgang er slet ikke dum - og der er altid nye rester, som trænger til at blive brugt

Et forsøg af de bedre

Årets først halsbetændelse har meldt sin ankomst.

Medicinen lyder på varme sokker, tæppe i sofaen og lidt adspredelse med en rest stramajbund og et udvalg af Kenneths Højlandsuld.

Jeg er SÅ glad for at have fundet ud af, at de smukt melerede garner også kan bruges til stramajbroderi.
De giver et dejligt varieret udtryk, som jeg er lettere forelsket i, og så er de dejligt økonomiske i brug !

Sorry - baggrunden er blevet skarpere end broderiet, men det bli´r ikke bedre i dag.

Lapning

Yndlings-cardien står på tærskelen til sin 3. vinter - og det kan ses på den.
Eller rettere, det KUNNE ses på den.

Først fik den nye, tætsiddende manchetter, for de gamle var slidt i laser, så fik den en tur i vaskemaskine - og  SÅ opdagede jeg et hul bagpå det ene ærme.

Frem med kassen med lambswool-prikker og op med en mørklilla af slagsen, som i sit tidligere liv var sweater hos min svoger.
Frem med kassen med Perlegarn og op med en petrolblå af slagsen.
7 store stikkesting og en fransk knude senere er hullet nu væk og borte :-)

Kopi-cardien - eller Hylden hen som Liselotte døbte den - og jeg er klar til endnu en sæson  i hinandens dejlige selskab.

Forberedelser

Tirsdag kom en mail med titlen  - Kære deltager på  Trapholts julemarked - og så kan det nok være der blev danset jubeldans på systuen.
Jeg er bare så glad for, at Tulipaner og tomater igen er kommet gennem nåleøjet til dette meget varierede og dejlige julemarked.

Derfor er alle de rosa, orange, røde, gule, lilla, hvide og  lysegrå garnrester i dag blevet vækket af deres sommerdvale. De er blevet luftet og  befriet for støv og står nu klar ved siden af min fjernsynsplads og de ved godt, hvad der venter dem, gør de. De skal nemlig transmogryffes om til julegrise, skal de og selv om vejen fra garnnøgle til færdig gris er lang, så er den heldigvis også meget hyggelig.

Nye forsyninger

Skoleåret blev skudt i gang i mandags og det med bravour. Fruen her skal nemlig undervise hveranden mandag fra 8-10 og hun mødte glad og fro op - blot for at konstatere, at det var NÆSTE mandag hun skulle stå bag katederet!

På vejen hjem strøg jeg inden for Kvickly i Åbyhøj og - oh lykke - der var Barista-mælk på tilbud. 4 liter i kurven, hjem med varerne og i køleskabet med dem.

Den uventede undervisningsfrihed gav mig mulighed for at køre til Ry for at frekventere Garngalleriets store udvalg af Super Soft. Farverne er så smukke og jeg elsker tweed-garner for deres farvespil. Sørme om der ikke også var tilbud på Karen Noes lidt skarpere 2 -trådede uld, så der røg lidt mere i posen end beregnet.

Vel hjemme igen, lavede jeg Iskaffe a la Anne, smed Middlemarch i dvd-afspilleren og satte mig til at vinde garn og sørme om jeg ikke også nåede at få strikket nogle runder på Kopi Cardi.

Ganske god mandag, skulle jeg mene :-)

Bulgarsk bomuld

Et gisp efterfulgt af et fnis røg igennem min yndligsgenbrugsbutik i onsdags, da jeg spottede disse 2 bundter bulgarsk bomuldsgarn.

Døren tilbage til Rødkilde Gymnasium 76-79 blev blæst på vid gab ved synet af dem. Hold op, hvor har jeg vundet mange bundter bulgarsk bomuldsgarn op. Prisen var 1,98 kr. pr bundt og det fandtes i utallige farver. Min allerførste raglanbluse blev strikket i det garn, den var grøn og gulstribet og min hønsestriksvest med hæklet halskant !!!!!

Det garn var faktisk umådelig dårligt, for det var hårdtspundet, kortfibret og fyldt med overskudsfarve, men det var billigt og det helt rigtige når man gik på gymnasiet.

Nå, de 2 bundter kom med hjem og de er vundet op og jeg strikker glad og fro, for det garn gi´r de bedste karklude i miles omkreds.

PS: Jeg har mine Hønsestriksbøger endnu !

Kald mig bare kopist...

.. men Annes skønne cardigan smitter altså. Skønne farver, skønt reste-projekt og perfekt som fjernsynsstrik, kan man ønske sig mere spør´jeg bare ?

En strikkeprøve måtte der til, for at finde strikkefastheden og bestemme hvilken kantfarve der skulle bruges. Der er brugt Tvinni, Pulsen og det berømte mærke Ukendt og de fletter sig fint ind i hinanden trods lidt forskel i løbelængden.

Valget falgt på den brune, som er en rest fra et af min mors plaid-projekter fra før web-shoppenes tid. Den gang man bestilte via brev og det tog en krig før tingene var fremme. Firmaet er for længst gået ind, men kvaliteten er skøn og minder temmelig meget om mit elskede Pulsen-garn, som heller ikke fåes mere.

Pulsen-lagerkassen, Tvinni-ditto og mors rester er hevet ned fra hylderne. Jeg er allerede 5 striber oppe, og det er gået, som jeg vidste det ville: Jeg har svært ved at lægge strikketøjet fra mig, for jeg skal liiige nå een stribe til. Godt jeg så har en bunke gode film hjemme fra biblioteket, så jeg kan slå 2 fluer med eet smæk.