HOP, sagde mit hjerte, da jeg fik øje på de fine mønsterstrikkde handsker i disken i en genbrugsbutik. En flad halvtredser senere var de mine, og en stille vask i maskinen sammen med det nystrikkde Parrot-sjal gjorde dem godt.
For år tilbage strikkede min mor vanter i samme farver, samme type mønster og af garn hun selv havde spundet. De er slidt op for længst, så dette par, der er strikket så smukt, falder på et tørt sted.
4 kommentarer:
Hvor heldig har man da lov at være Hanne :o)
Ja er det ikke utroligt, Ulla :-)
Heldige dig :-) dit sjal er nu også fint.
Tak, Margith, jeg ville ønkse jag havde lavet det lidt større, men det bli´r en anden gang ;-)
Send en kommentar