mandag den 8. oktober 2018

Endelig færdig


For meget, meget længe siden spurgte min datter om jeg ville strikke en Hanne Falkenberg model Mermaid til hende.
Hun havde købt et kit....
som stod længe på lager...
meget længe.
Garnet var shetlandsuld, og både hun og jeg er uldsarte, så det kan jo næsten være lige meget med at strikke i kradsuld.
Heldigvis er der en fra min strikkegruppe, der kan tåle alt slags uld, så hun blev den nye glade ejer af garnet, og der blev indkøbt kradsefri uld.
Dvs Coast, og jeg har strikket med dobbelt tråd.
Mermaiden har været en kæmpestor fornøjelse at strikke.
Hanne Falkenberg leverer ordentlige, gennemarbejdede opskrifter.
Modellen er med mange kiler, så den bliver taljeret.
Jeg er ganske spændt på hvordan den passer hende.
Hun får selv lov til at vaske den fri for spindeolien....
Jeg startede på den 5. august i år, så det er ikke nået at blive en ufo...

Jeg laver flere ting på en gang.
Her et tæppe til børnene ude i verdenen via Røde Kors i ren bomuld.
Det tog lidt over en uge at hækle.
Der skal bagbeklædning på, siger Røde Kors (det kan trække gennem hullerne!!), så et stykke lagenlærred er syet bagpå - en enkelt søm helt ude i kanten.
Størrelse 1x1 meter og det vejer ca. 800 gram (uden bagbeklædning).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar