I går aftes var der Kulturnat i København, en begivenhed jeg deltager i med stort velbehag.
Vi var "kun" 2 fra byen syd for hovedstaden, der drog afsted.
Det er en ganske god ide at vide, hvad man gerne vil se og besøge.
Jeg ville meget gerne besøge Arbejdermuseet og Den sorte diamant.
Og min medrejsende ville meget gerne ind og se Vor Frelser Kirke, bare fordi hun er født i Strandgade på Christianshavn og boede der de første år af sit liv. Hun flyttede senere til Islands Brygge - og endte i omegnen af Køge.
Vi var enige om at spise hjemmefra, for ALT er simpelthen optaget sådan en aften. Og vi skal jo ikke spilde tid med at vente på at der bliver et bord ledigt - et eller andet sted.
Vi kan altid vende tilbage til hovedstaden for at indtage et måltid - forbundet med andre gøremål, som at besøge museer o.lign.
Vor Frelser Kirke var desværre lukket!! men vi kunne få lov til at komme op i tårnet. Der er kun 398 trin op. Da jeg nåede 198, måtte jeg opgive - dybt irriteret over at mine ben brokker sig. Det må jeg lære at leve med, selvom det er svært.
En tur over Knipelsbro og vi var i
Den storte Diamant.
Imponerende flot bygning.
Et lille men.
De bygninger, jeg har arbejdet i derude på Amager, er altså flottere.
Specielt deres bygning over gaden, der forbinder den nye del med den gamle.
DRs er længere og lidt mere spændende. Det er jo alt efter temperament.
Vi var lige inde i bibliotekssalen
og ih guder
sikken stemning/atmosfære der var.
Se lige alle de grønne lamper.
Vi gik ud igennem bibliotekshaven. Der er simpelthen vidunderligt.
Lige der midt i vores hovedstad er der en perle,
der indbyder til RO og eftertænksomhed.
Videre....
Vi kom ud ved bagsiden af Christiansborg og gik til venstre
ned ad Vestre Voldgade, der er bygget om
så den minder om en provinsgade.
Vi var kaffetørstige og så et skilt
hos
Hotel Danmark
med
kaffe 10 kr.
Så vi fik kaffe derinde.
Videre....
ned gennem Strøget og
ind hos Sømods bolcher
der trakterede med bolcher og musik i deres gård.
Jeg skal nok skåne jer for min sang
men det var noget med en god gammel kending om
"rævepis og terpentin".
Vi vandrede videre til Rømersgade, hvor
ARBEJDERMUSEET
har til huse.
Der var stemning i STORE SAL.
Fuldstændig som i gamle dage i
FOLKETS HUS.
Vi var også oppe i familien Sørensens gamle bolig.
Jeg blev RAMT lige i hjertekulen af "trøsteløshed" og "fattigdom"
bare fordi
jeg ganske tydeligt husker mine forældre og bedsteforældres fortælling
om tiderne de har oplevet og erfaret.
Og det "sjove" var at komme ud i familie Sørensen køkken,
sådan startede min Finn og mig også vores fælles liv sammen
der midt inde i Københavns centrum.
På Sankt Pauls Plads - med fælles "das" med naboen, der hed nøjagtig det samme som min far.
Heldigvis var vores ophold i den lejlighed der kun af kortere varighed - 8 måneder.
Da Inge og jeg havde set nok af tidligere tider,
blev vi enige om at nu havde vi set det vi gerne ville.
Jeg vidste og havde halvt lovet min bror
at vi kunne/skulle/ville mødes på
SØPALVILLONEN
senere på aftenen.
Der har Karmaklubben til huse nogle fre-/lørdage om måneden.
Karmaklubben er et sted for danseglade mennesker - og kun dans, dog med høj musik, som det nu passer discjockyen...
Så vi tog til Søpavillonen.
Jeg fandt min bror.
Og min nye svigerinde :-)
Ret morsomt,
lige pludselig kunne jeg ikke komme videre på min færd gennem danselokalet fordi
jeg blev stoppet af et STORT KNUS.
Det var Krestine og HENDES nye kæreste.
Uh, hvor er livet godt.
Efter ganske mange timer i Københavns gader og på dansegulvet var det tid at finde et tog hjem til provinsen.
En skøn aften.
Og S-toget hjem til Køge er fyldt til bristepunktet med glade mennesker fyldt med gode oplevelser.
Vi faldt i snak med nogle, der havde været i Huset i Magstræde, hvor der er transvistit show, og det havde været en kæmpeoplevelse. Der må vi ind næste år.
Sådan ser der ud i Søpavillonen fra DJens udsigt.
Mit barn har oplyst mig om, at hun (og hendes øvrige fætre og kusiner) som led i deres kulturuddannelse har været med mormor på samtlige museer i hovedstaden. Min mor havde alverdens tid til sine børnebørn (og børn) og gode oplevelser. Så jeg kan jo absolut intet nyt berette for mit barn om mine besøg på museer og lign., for hun har allerede oplevet det. Hm, så tier jeg da bare stille - bare sådan for en kort stund.