mandag den 30. juni 2008

Jeg ville ønske

at Z vil ønske sig en rose til sin have. For afklippede roser indendøre er meget lidt godt for allergien. Jeg kan jo ikke følge de gamle traditioner med en stor buket roser fra haven min.
Rosen kunne plantes i en af kummerne.
Sig nu ja.
Fortæl mig farven.

Et beskedent ønske

En lille bitte gryde til morgenæg på campingturene står der også på ønskesedlen.
Jeg må se om jeg kan få hunden op på poterne, så denne lille gryde er at finde under fødselsdagslagkagen.
Som campist er det et must at spise æg til morgenmad. Så er det rigtig camping. Og GOOOD tid til at nyde dagens første måltid.
Morgenmaden er mit yndlingsmåltid.

Gaver

Jamie Oliver har en stor plads i datterens hjerte.
Så alt fra kogebøger til potter og pander er på ønskesedlen.
Se her

Flere gaveønsker

Hun ønsker sig også denne her - brændende.

Gaveønsker

Mn datter ønsker sig bl.a. et sæt af denne slags. Hi-hi.

Arktektur i Ørestaden på Amager

DR Byen set fra metroen. Til venstre det nye koncerthus og til højre studierne (det var her X-factor blev sendt fra).
"Glasburet" i midten er Indre Gade, der forbinder de 4 huse.
Denne bygning kaldes Bjerget.

Fields - set fra Metroen.

En skulptur for et nybyggeri. Det er ikke til at vide om det er boligblokke eller kontorer.



Synd for mig

Jeg synes det er så synd for mig. Jeg har fået hold i nakken, og "tør" næsten ikke bevæge mig for hastigt rundt. AV. Nå, men det går vel over igen. Det er kommet af sig selv, så kan det også gå af sig selv.

Fødselsdag

I denne uge skal jeg ud at købe fødselsdagsgave til puslingen min.
Jeg har fået en god og lang ønskeliste, og jeg ved lige præcis, hvad jeg skal købe.
Ih, hvor ville jeg ønske, at hun er dybt nysgerrig - eller endnu bedre bare glæder sig.
For jeg glæder mig meget til indkøbet.
Og jeg ved, at når gaven bliver åbnet, vil hun ikke kalde mig "prutskid". "Prutskid" var et meget frækt ord i hendes verden, da hun var lille.

Udflugt

Jeg skal på udflugt - se her - med mit arbejde.
Vi må ikke få at vide hvad der skal ske, så alt er meget spændende.
En ting ved vi dog. Vi skal grille. Og det er et 12-21 arrangement.

søndag den 29. juni 2008

Søge


Black på jagt efter sin mad - en frikadelle hængt op i en sok i paryktræet.

Chokolade

Det herværende supermarked lukker og et nyt vil åbne. Lige før lukketid var der 20%, så jeg købte lidt chokolade til mit lager. Altid rart at have i huset, når trangen til sødt melder sig.

lørdag den 28. juni 2008

Morbærsilke

500 gram superblød morbærsilke. Det er noget af det blødeste og lækreste jeg har oplevet i nyere tid. Utrolig blankt er det også. Det ligger og venter - helt stille - på at A-Z skal komme og hente det.
Gad vist hvordan det er at strikke af????
Det skal lige spindes først.

Min paryk

Et rodskud fra den store. Den skal bare vokse sig stor, så flytter jeg den.

Kartoffeltræ

Kartoffeltræet fik jeg af en flok veninder sidste forår.
Det har stået ude hele vinteren. Det viste absolut ingen tegn på liv og endte på den åbne kompostbunke.
Komposten skulle vendes, og jeg opdager til min store glæde, at der er liv i træet. Straks blev det puttet i potte, og se nu blomstrer det flittigt.

Palme


Min lille palme har overlevet vinteren. Den kan tåle ned til 15 graders kulde. Den var pakket godt ind i vinterdække.

Roserne







i al sin skønhed.



Perkikon

blev delt sidste år. Noget af den flyttede fra forhaven, hvor de stod på en skyggefyldt plads, til en anden plads i haven, hvor der er fuld sol.
Og de kvitterer med mange blomster.

Boller

En kurvfuld kardemommeboller. De smager bare så godt - lune og med koldt smør. Og bagefter en hindbærmuffin - livet er godt.

Vivis have


er fyldt med skønne valmuer



og en pragt hortensia i forhaven


og nogle søde fugle

og indendøre er der masser af engle

fredag den 27. juni 2008

Englesus

fra englenes vinger er rart og trygt at høre og føle en stille fredag aften efter en arbejdsom og social uge. Naturen udenfor er fredelig - ingen vind. Og solen skinner ovenover skyerne og i mit indre univers. Black er tæt på. Det kunne jo være jeg hittede på noget, der sætter ham i aktvitet. Kaste en tennisbold, lægge godbidder ud at søge efter. 2 tennisbolde er nødvendige, for selvom han er god til at gå på plads og lægge bolden, så jeg kan kaste den igen, spiller vi et lille spil. "Kom selv og tag den" synes han at sige, og så drøner han af sted. Det er godt at være i den fredelige natur, tankerne klarer op og freden sænker sig i sjælen.
En dejlig lang week-end ligger og venter forude. Uberørt.
Livet er NU.

Min passion

ENGLE - deler jeg med Vivi, som er ejer af denne skønne engel. Den deler plads i hendes vindueskarm med skønne orkideer. Vi deler interesser i englegruppen - kosmologien.

Postkort

Endelig ankom postkortet - fra min yndlingsdatter og svigersøn - fra Frankrig. De har haft 2 skønne uger i et mobilhome.

torsdag den 26. juni 2008

En tur til stranden og havnen




En dag, hvor det blæste en herlig kraftig sommervind, tog hunden og jeg hinanden i poterne og vandrede en lang, lang tur ved stranden og havnen. Det er godt for menneske og hund.

Hærge

Der findes ikke noget Black elsker mere, end at "hærge".


Han bliver udstyret med en pose, en gammel kagedåse o.lign. - selvfølgelig med guf i - og så går den vilde jagt på at få indholdet ud. Det kræver lidt snilde nogen gange.
Det er en stolt og glad hund, der har fået indholdet ud.
Jeg er knap så stolt, for jeg skal samle resterne op. Det gør jeg med glæde, for hunden har haft det dejligt.

onsdag den 25. juni 2008

Sankt Hans aften

bød på blæst og fest. Herligt selskab og den gode danske ret: jordbær med fløde.
Traditionen tro var jeg i Ishøj hos gode venner og vi undlod at gå til stranden for at se bål og høre borgmesterens båltale. Elefantgræsset lå vandret.

mandag den 23. juni 2008

Kunst

Ny kunst til en af væggene i min stue.

Jazper

En rigtig krudtugle. Han kan hoppe højere end sin egen højde. Tager snildt springet op på skødet af mig, når jeg sidder i en stol. Hans menneskefører-mor kalder ham en monsterhund.

Ærgerligt

Jeg ville bage hindbærmuffins i går og opdagede, at jeg ingen mælk havde. Og bageren havde lukket.
Det var bare så ærgerligt, når jeg nu lige havde lyst til at bage og sætte tænderne i en lækker muffin.

søndag den 22. juni 2008

Liljer

Min have bugner af disse skønne liljer. De blomster meget flittigt.


På min daglige vandretur "jorden rundt" faldt mit blik på dette "ukrudt" ved foden af en forhenværende bævreasp, der måtte lade livet sidste forår.
Den har dog ladet sine børn tage over. Min græsplæne er fuld af små bævreasp. Dem gør slåmaskinen kål på.


Mad

Min datter og svigersøn har lige været på ferie i Frankrig. En dag tikkede en SMS ind, om jeg lige kiggede forbi til stegt flæsk og persillesovs. Jeg er jo ikke-fanatisk vegetar, så det sker jeg fortærer et stykke flæsk.
Nå ja, nu ligger Frankrig jo lige rundt om hjørnet, så jeg tjekkede lige mit pas ud, og fandt ud af at det er udløbet. Selvom vi har frie grænser i EU, er jeg mest tryg ved at have alle formaliteter i orden, så jeg blev hjemme.
De er kommet hjem igen, og hvad ser jeg på datterens blog i dag - et billede af stegt flæsk og persillesovs. "Møgunge" - min yndlingsdatter.
Hi-hi, jeg har da bare en bakke danske jordbær i mit køleskab, jeg kan friste med. Dem skal jeg have lige om lidt. Velbekomme.

Inges have





Black var med på besøg hos Inge, der har en skøn have. Den ligger tæt på vandet og er en hjørnegrund. Der går mange hunde forbi med deres mennesker på aften-lufte-tur, så Black var travlt beskæftiget hele aftenen med at hilse på. Inde fra havestuen så vi mange smilende ansigter, da de opdagede Black. Han forstod at gøre opmærksom på, "jeg er lige her".

Arkitektur i Ørestaden på Amager

En af bygningerne i DR Byen.
Andehuset.

En boligblok.


Tietgenkollegiet.



En begivenhedsrig dag

Black var med mig på arbejde en dag, hvor arbejdet var henlagt til min kollegas privatadresse.

Det er Black.

Det er Elvis.

Elvis igen.Efter arbejdstid var det tid for en lang gåtur med begge hunde. Vestvolden i Rødovre - en skøn naturperle i yderkanten af København.
Arbejdsdagen for Black endte hos min bror, og her residerer 2 katte. Det er Kenzo på billedet. Han rejste børster, da han så Black.
Det er hårdt at være på arbejdet for en hund, specielt når den varer 12 timer fra vi kører hjemmefra til vi er hjemme igen. Det var en træt hund dagen derpå.