Blod - blod - blod

I går eftermiddags fik jeg næseblod.
I nat vågnede jeg ved at jeg havde næseblod - vågnede nærmest i en blodpøl.
Hold da helt op, hvor det pynter meget lidt på et pudebetræk, sådan noget blod.
Så er der lang vej fra min førstesal ned til stueplan for at få fat i noget papir.
Gætter på at slimhinderne er meget tynde pga forkølelse og hvad der ellers er i vejen - efter mit møde med en aircondition.
I dag skulle jeg passe mit frivillige arbejde, og gik hjemmefra ved halvtretiden.
Lige pludselig dryppede næsen igen, og det var rødt.
Det er ret besværligt at gå med en cykel og holde på næse og papir samtidig.
Det stoppede efter tre kvarter.
Inde i Køge by stoppede en mand op og kiggede meget bestemt på mig, og jeg fortalte ham at jeg havde næseblod. Vil du ha en serviet? Næ tak, jeg havde.
En makker i cafeen var også ret utilpas selv og ydermere var hendes gamle demente mor blevet indlagt, så vi var sådan lidt i undertal.
Hvor er det dog skønt at opleve et samarbejde fra et hav af mennesker, der bare træder hjælpende til.

Aircondition

Jeg kom hjem fra Spanien i søndags. Flyet var en anelse forsinket. Vi skulle flyve kl. 13, men kom først afsted kl. 14.55.
Årsager var der et par stykker af. Først var flyet forsinket på turen fra Kastrup til Spanien, og da det ankom havde besætningen store udfordringer med at få nogle personer ud af flyveren. De ville simpelthen ikke forlade flyet, og det tog dem langt over en time. Dette fik vi at vide af personalet ved gaten, og parret ankom så endelig til gaten med en shuttlebus. Det var et meget gammelt par - at skønne efter deres gang og holdning, og øvrige udseende lignede de nogle, der var godt oppe i halvfemserne. Man undres.
Et par dage ned i det spanske begyndte jeg at få en tør plet i halsen, hoste en tør (og dum og irriterende) hoste. Det er fortsat hjemme....
Jeg gætter på, at det var aircondition anlægget, der er skyld i det.
For min skyld må det gerne forsvinde så kvikt som muligt. Hosten vækker mig om natten!! Og der skal ellers noget til for at forstyrre min søvn.
Min bror og hans kæreste var i lufthavnen for at tage imod os. Jeg havde regnet med at skulle med metro og toget hjem, næh nej, min bror tog min kuffert og gjorde tegn til, at jeg bare skulle følge ham.
Big surprise.
På vej hjem til Køge inviterede han os alle ud at spise på en restaurant tæt på mig, men både papnevøen og jeg ville bare gerne hjem.
Min bror brokkede sig over at han ikke havde kunnet finde koden til mit WIFI og der var ingen strøm til noget som helst. Han havde nemlig overnattet hos mig natten mellem fre-lørdag, da han skulle cykle Sjælland Rundt med start kl. 6.00 lørdag. Han gennemførte - sejt. Altså, jeg slukker for alt på stand-by, når jeg forlader hytten - også fyret.
Da vi havde sagt farvel, kom jeg ind til en stor overraskelse - mit køleskab var blevet fyldt op. Min datter og svigersøn havde lige været forbi - med "en buket blomster" som mit barn skrev i sin lille velkomsthilsen.
Af hjertet tak til dem alle sammen.

Et fotografiapparat

Min papnevø havde sit skønne kamera med sig på vores helt vidunderlige ferie.

Og det fik mig til at tænke på mit eget skønne kamera, som har ligget på hylde - ubrugt - i flere år.

Det er jo skørt.

Det har bare været så nemt at bruge telefonens kamera.

Så i dag cyklede jeg ind til fotomanden, hvor jeg har købt det, for jeg har mistet dækslet  til det.

Det har vi vist prøvet allesammen - at miste dæksel, var kommentaren.

Så hen i Kirkestræde og fotografere kirken på med og uden zoom.

Det samme med Køge Å.

En gammel hobby er nu genoptaget - fotografering.

Og jeg overvejer dybt seriøst at melde mig til et svømmehold for folk med vandskræk.

Det må være muligt at arbejde med den vandskræk.

Jo jo, jeg kan godt svømme, jeg har bare aldrig været ude på det dybe uden hjælpemiddel....

det er en drøm, der gerne må gå i opfyldelse.

Drømmen om at kunne hoppe fra 3-meteren er nok en der først realiseres i næste liv.

Små skridt.

Eller ABC-viden:

A: Ønsket opstår

B: Det hårde arbejde

C: virtuos

En perfekt dag

Jeg elsker følelsen af perfekte dage.
Jeg har været til den sidste operaforestilling i denne sæson. Vi så Rosenkavaleren af Richard Strauss. Drama på højt plan og med vidunderlige sangere.
Transmitteret fra Metropolitan i New York.
5 timer varede forestillingen, og det var ikke et minut for længe.
Vi er blevet enige om at tage en sæson mere.
Der er 10 forestillinger, og jeg vil se dem alle sammen.
Hvis veninden og hendes veninde kun vil se 5, ser jeg bare resten selv her i Køges nye biograf.
Bagefter gik vi over i Tivoli og ind i Grøften og fik en kartoffelmad, en fadøl og en stor kop kaffe.
Et par timer i godt selskab går alt for hurtigt, men jeg skulle hjem i ordentlig tid, for jeg skal gøre klar til udflugt.

5 års og 500 timers arbejde FÆRDIG

Det er 5 år siden jeg købte materiale til denne røde quilt.

Mit barn boede i sit barndomshjem på det tidspunkt og var genfødt, og jeg var ikke donor anden gang.

Det var jeg kun første gang.

Selvfølgelig skulle quilten være rød.

Rød står for kærlighedens farve.

Se lige min flotte nye buskrose bagved.

Endelig en fri stolpe en rose kan gro op ad.

Tidligere havde vi en meget imponerende buskrose - også mørkerød - min Finn og mig havde fået af min mor. Den led en stille død efter 30 år.

Bregnerne i baggrunden har en imponerende højde igen i år. De er næsten på højde med mig og jeg er 168 cm (øh måske sunket en smule med alderen).

Rundt omkring i blogland er det ret populært at vise mange billeder, når en quilt er færdig.

Jeg nøjes med lidt mindre.

Den inderste lukkekant er rester af stoffet.

Der er mere stof tilbage, og det skal bruges til crazy-patchwork og omdannes til grill-gryde-vanter-lapper.

Tæppet  i sin fulde størrelse - 140 x 200 cm

Og en enkelt detalje af en af blomsterne.

Det har taget ca. 500 timer at sy tæppet. Det er håndsyet - over pap.

Det er ikke til at se quiltningen, for jeg har maskinsyet den i sømrummene - bare for at holde lagene sammen. Jeg er ikke så vild med quiltede tæpper, men det hører sig til, for at holde lagene sammen.

Jeg var stolt over resultatet og glad for at kunne afslutte projektet.

Og så kom quilten i vaskemaskinen, for så mange års arbejde giver støv på materialet.

Det blev lagt ud på terrassebordet til tørring.

OG

solen nåede ikke derind på det tidspunkt af dagen.

Næste dag ændrede tilfredsheden sig til UTILFREDSHED.

Inden jeg gjorde noget som helst ved stof og mellemfoer, blev alt vasket, for det er dødkedeligt at bruge så mange timer på et projekt, og det så kryber i vask.

Se lige forskellen på det løse stof og det syede.

Det syede er FALMET.

Jeg blev godt nok godt gammeldags pissesur og dødærgerlig.

Med de priser der er på patchworkstof (alle materialer beløber sig til 1700 kr. i 2012 priser) burde det være farveægte.

Jeg har dog en plan for tæppet.

Hacker?

I går fik jeg en advarsel på min telefon - der var nogen der forsøgte at logge ind på min Facebookkonto.
Der var også vist et kort - og det var vist nok i Syd Korea.
Jeg skyndte mig selvfølgelig at logge ud af al ting, og oprette nyt password og koder og hvad der ellers var nødvendigt.
Tøhø - det var altså mig selv.
Jeg har en PCer i stuen - til afspilning af musik.
Jeg har en PCer i køkkenet - til dagligdags brug.
Jeg har en PCer på min førstesal - når jeg skal printe og når jeg opholder mig deroppe og skal bruge nettet.
Det er ikke ret tit jeg bruger førstesals PCen, og det var den der var hackeren.
Nå, jeg tror på, at det er sundt for de små grå med lidt forandring på password siden.
Tihi - min førstesal, det kunne være sjovt om den lå i Syd Korea, så fik jeg lang vej, når jeg skulle sy eller i seng.

Bornholm

Jeg har aldrig i mit lange liv været på Bornholm. Jeg og min Finn har været overalt i Danmark - også de fleste små øer - da vi var autocampister. Og man kan nå ganske langt omkring på 3 ugers ferie.
Det lykkedes mig aldrig at overtale min Finn til at tage til Bornholm.
Nu skal jeg til Bornholm.
Vi er jo så heldige, at der afgår en færge her fra Køge - lige over til Rønne.
Den sejler om natten.
Og færgelejet ligger ca. 2 km fra min matrikel. Og hotellet jeg skal bo på ligger 23 km fra Rønne.
Så jeg vil lige om lidt bestille en færgebillet til min bil og mig, for jeg skal altså rundt på hele øen og se det hele.
Jeg kunne jo også tage min cykel med. Men min ferie er i starten af september, og det kan jo være blandet vejr, så jeg foretrækker min bil.
Det er atter en yogaferie, og vi skal bo på Jantzens hotel i Gudhjem.
Den danske dame, der ejer det franske hus vi boede i i St. Raphael, kommer også med.
Vi får hele hotellet for os selv, og vi skal selv lave mad - efter en vagtplan. Det skal blive skønt at lave mad i et professionelt køkken.
Jeg ved ikke hvor mange vi bliver.
Jeg har i dag været til denne sæsons sidste yogaundervisning, men yogaen er kommet igen for at blive. Med de ben jeg er i besiddelse af, er det yderst vigtigt at gøre venepumpeøvelser flere gange om dagen, så dagens yoga (ca 30 minutter) indeholder selvfølgelig de gode øvelser for venepumpen.
Det er jo også vigtigt, at musklerne i benene holdes smidige - for benmuskler bliver stive af at gå meget, har jeg hørt og selv erfaret.
Og nu vil jeg sætte en vaskemaskine i gang - fyldt med min røde quilt, som er færdig. Til tiden, som jeg lovede mig selv.

Æggekage

Ejendommeligt som en smag eller en duft kan sende een ned ad memory lane.
Æggekage har altid været en af mine favoritter.
Jeg lavede en æggekage i går, af rigelig æg - med purløg, sennep, løg, agurk og tomat - serveret på rugbrød. Og uden bacon.
Det er mere end et år siden, jeg sidst lavede en æggekage.
For Black havde sit exit i april sidste år, og jeg har ikke lavet retten siden.
Vi to plejede at dele en æggekage.
Så det at lave æggekage er jo et skridt på vejen til at komme sig over sin sorg over en god ven har sagt farvel til livet.
Uhm, det var sommermad hjemme i Vanløse, når min mor lavede æggekage til os - og dengang blev stegeflæsket lagt ned i æggekagen.
Senere hen da jeg var blevet ikke-fanatisk vegetar (læs: spiste stadig bacon og flæskesvær) var det en fryd at komme hjem fra arbejde og mit livs kærlighed havde lavet æggekage - med bacon.
Min Finn lavede mad - vegemad til mig og "sovs, kartofler og en slags kød" til sig selv.
Og han lavede alt det jeg bad ham om, selvom han "brokkede" sig over al det opvask, det giver med den slags mad jeg spiser.
Selv enkefruer og deres hunde skal have noget at spise, så da enkestanden indtrådte her, var der jo kun et at gøre - besøge køkkenet og finde ud af et eller andet.
De gode gamle dyder blev fundet frem. Jeg havde jo selv oplært og opfordret min søde husbond til at være chefkok, og han elskede det. Til stor glæde for mig, der overhovedet ikke gad lave mad.
I dag - i pensionistlivet - er madlavning blevet en passion.
Jeg har været på besøg hos chefkokken fra min franske yogaferie i dag. For hendes mand har en gård syd for byen her - med gårdbutik, og udelukkende økologiske varer. Der blev købt stort ind.
For jeg skal lave mad i min økologiske forening på onsdag, og vi skal have linsedeller, ris og tomatsauce med salat. Lækkert brød og en skøn kage.
Og jeg skal en uge til Costa Brava i Spanien med min papnevø.

Jeg venter i spænding

Jeg har en aftale med min papnevø om at vi skal rejse sammen i juli - til et eller andet sted i verden, for han trænger i den grad til ferie - fra alle sine studier.
Han har lige ringet om jeg skal noget fra den 15. JUNI og en uges tid frem, for han har endelig fået sine datoer for sine to sidste eksamener denne termin, og der var lige plads til en uges ferie.
Vi fandt frem til nogle mulige datoer - med behørig hensyn til mine aftaler og hans eksamener.
Han leder og bestemmer hvor vi skal hen.
Så jeg venter bare i spænding, og kufferten er hurtigt pakket.

Muren mellem Mexico og USA - og velkomsttæppe

En af mine amerikanske pennevenner har sendt mig et link om et velkomsttæppe til immigranter.

Den foreslåede mur mellem USA og Mexico er 1,989 miles lang.
Tænk, hvis disse miles blev omsat til garn - det blev til adskillige kilometer - og dette garn kan bruges til velkomsttæpper til immigranter.
Der bliver opfordret til at lave tæpper. 40 x 40 tommer. Hurtigt regnet er det samme størrelse, som de tæpper jeg strikker til børnene ude i verdenen.
Byd dem velkommen i stedet for - trusler osv.
Damn, at portoen udenlands på op til et kilo er næsten det samme som jeg får udbetalt i folkepension pr. måned. (Ja ja, overdrivelse fremme forståelsen).

Godt initiativ.
 Læs mere her

Sammenbrud - af latter

Første søndag i juni er der en god tradition i min svigerfamilie.

Juleaften henlagt til juni, og sådan har det været i over 20 år.

Vi mødes et eller andet godt sted ude i naturen - medbringende mad og drikke.

Søndag bød på regn, regn og atter regn.

Der var en hulens masse afbud - pga regnen og andre undskyldninger.

Men vi var da 8, der troppede op.

Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange vi er i familien, men det er tæt på 40, og der er 3 nye på vej i løbet af sommeren.

Det var ganske hyggeligt, og snarrådige Mette vidste, der lå et forladt stråtækt hus længere nede ad vejen, og det er til for offentligheden.

Så der kørte vi hen, dækkede bordene med de tæpper vi ellers skulle have siddet på i græsset.

Jeg havde taget gummistøvler med - fornuftigt nok.

Da vi skulle køre hjem, ville jeg skifte til sandaler igen.

MEN jeg kunne ikke få mine gummistøvler af, og støvleknægten lå derhjemme.

Jeg brød simpelhen sammen af latter, for min svigersøn hev og sled, og min niece holdt om mig bagfra, mens jeg selv gjorde alt hvad jeg kunne for at holde mig fast.

Dagen efter sendte Mette billeder til mig af sceneriet, og da fortsatte latteren.

Morale og note til en selv: husk strømper i gummistøvlerne.

Brændt af

Jeg føler mig virkelig "brændt af" for tiden.
Der er noget med tallet 3.
3 ting brændt af her.
Først min svigersøns mosdræber.
Så min power bank.
Og i går min server.
Den første er erstattet med en ny.
Nummer to kan også let erstattes.
Nummer 3 - det er meget, meget værre, for det er min back-up på adskillige ting.
Min søde svigersøn spurgte mig i går, hvad jeg dog gør ved tingene...
Ikke ret meget - det sker helt af sig selv.
Tror jeg.
Tihi, min mor sagde ret ofte - du skal ikke tro, du skal vide.
Så jeg må jo i gang med at analysere det jeg tror, så jeg kan ændre det til viden!! Om muligt.

Ansigter

Torvedag i Køge i dag og det var en speciel dag, for hele torvet var belagt med rigtigt (rulle)græs

Børnene spillede fodbold, og folk havde taget tæpper med og holdt picnic.

Jeg skulle bare ind for at købe friske ærter og en basilikum.

De friske ærter.... 35 kr. for ½ kilo var altså lige i overkanten.

Jeg fik min basilikum.

Der var næsten ikke til at komme frem, og at finde en ledig og lovlig plads til min cykel var fuldstændig umuligt. Jeg parkerede "bare" foran en butik.

Da jeg havde rundet torvet og alle boderne, gik jeg hen til min yndlingscafe og bestilte kaffen.

Lidt senere kom der en lille familie og spurgte om der var ledigt ved mit bord. Der var godt fyldt op i den udendørs servering.

Ja da, jeg er jo kun mig.

Jeg kan godt lide at betragte andre mennesker, og to af den lille familie havde nogle skønne ansigter - de udstrålede en sjælden ro og harmoni.

Lidt senere fik jeg en SMS fra en ven om jeg var på torvet nu.

Så vi mødtes lidt senere foran den gamle bif, fik en stor kram og en skøn snak.

Samme ven er utrolig blid og har samme ro og harmoni i sit ansøgt -

på trods af eller netop på grund af tidligere

depression og angst

også kaldet PTSD

(tidligere udsending med det danske forsvar).

Vel hjemme i haven igen var det tid til at dræbe mosset.

Jeg brændte jo min svigersøns mosdræber af og har købt en ny.

Det tog sin tid og quinde at samle skidtet.

Den kørte en halv time, med store bunker til følge.

Så ville den heller ikke mere.

Gad vist hvad jeg dog gør forkert?

Nu får den lov til at hvile sig til i morgen, og så må jeg jo se om den vil starte.

Maskinen er ret varm.

Jeg krydser virkelig fingre for, at den vil fungere igen.

Alle bunkerne er samlet sammen og kørt til kompost i min baghave.

Tak for denne gang.

Tak for denne gang:
Når det første tal ændrer sig i min alder, har jeg erfaring for, at der sker "noget".
Ændring af vaner, hobbies, oprydning her og der osv osv.
I den måned jeg blev pensioneret fra mit gode arbejde, meldte jeg mig ind i LOOP - et fitnesscenter.
Og har været ganske flittig bruger. af centeret.
I dag har jeg meldt mig ud.
Og takket stort for et godt program.
Nye toner på klaveret eller kontrabassen. Jeg spiller ingen af delene - jeg lytter kun til skøn musik.

Nye motionsformer bliver yogaen og vandring.
Min kære ven, Black, sagde farvel til dette liv for et års tid siden, og jeg tror nok, jeg faldt hen i en smule melankoli og hans exit, for jeg blev jo helt alene på matriklen. Og motivationen til at gå de daglige 3 ture svævede op i det blå.
Med det resultat, at min kedelige åreforkalkning blomstrede.
Og der er jo kun et at gøre mod åreforkalkning - og det er helt min egen skyld og mine gener, for jeg har jo været ryger, og det kan give den slags kedelige indsnævring af blodårerne, og så arv fra min mor - og det er at gå og gå.
Så det gør jeg.

Inspiration.
På min yogaferie blev jeg ganske inspireret af kokken, som er gift med en økologisk landmand, der leverer til min økologiske forening i det grønne hus.
Jeg er lidt modstander af præfabrikerede madvarer, jeg vil helst have de friske varer - og gerne lokale.
Vi fik de skønneste linsedeller på ferien. Så jeg har været ude for at købe vegansk "fars-mix" i dag (det er fremstillet af forskellige bønner). Der skal æg i, og under en samtale med mit barn, som primært er veganer, faldt snakken på æg. Da jeg alligevel skulle ind til byen for at købe "fars-mixen", forhørte jeg mig om de havde noget æg-erstatning. Jep, det havde de, så jeg fik en pakke med hjem, og til den slags mad som min datter og jeg spiser, er æg-erstatningen så meget bedre end rigtige æg.

Jeg var lidt vågen i nat, og når jeg er det, sker det at jeg tænder for TVet.
Der kørte et program med Annemad. Hun lavede en eller anden salat, der blev toppet med en masse basilikum. Hun nævnte, at egentlig behøver man ikke bruge salatblade i en salat, men kan da bare bruge den grønne top fra krydderurterne - specielt her i foråret. Så salaten til aftenens mad består af couscous, en masse friskplukkede, finthakkede krydderurter overhældt med en skøn olie - og toppet med sesamfrø og grønne asparges.
Desserten bliver kirsebær og kiwi.

OPAM 2017

Det er ret morsomt at hold tal på, hvad jeg fremstiller i løbet af en måned - bare fordi jeg deltager i OPAM 2017 (one project a month), som to australske damer har taget initiativ til engang for mange år siden.
Jeg solgte jo to hæklede tæpper til en af nørklerne hos Røde Kors for 500 kr. og har købt stof til nederdele til børnene.
Der blev 35 nederdele.
De er allesammen færdige nu, og det har været samlebåndsarbejde og en smule kedeligt. Det der har holdt gejsten oppe, har været børnene, der trænger til nyt tøj.

Maj måneds færdige projekter
1 hue (RK)
2 bluser (RK)
3 syede patchworktæpper (RK)
3 hæklede tæpper med bagbeklædning (RK)
9 poser til babyudstyr (RK)
26 nederdele (RK)
5 karklude til min niece
49 projekter i alt

Både garn- og stoflager er reduceret en del.