lørdag den 12. april 2014

Alting har sin tid


Det er med vemod, jeg skriver dette indlæg:

Min første blog begyndte jeg at skrive i maj måned 2007.
Der er nu gået 7 år, og det er blevet til utallige indlæg fra min hånd samt endnu flere hjertevarme kommentarer.
Men nu bliver jeg desværre nødt til at indse, at overskuddet til at blogge ikke længere er der. Energien og helbredet har svært ved at følge med. 

Og når en blog begynder at føles mere som en byrde end en fornøjelse, så er det tid til at lukke og slukke. Desuden er der stadigvæk rigtig mange ting i mit virkelige liv, som jeg gerne vil have tid og energi til, og det kniber det somme tider gevaldigt med.   

Derfor må MOSEKONEN lukke og slukke og sige tusind tak for denne gang.
Tak for alle Jeres dejlige kommentarer, som jeg altid har glædet mig over at modtage. Det har virkelig været 7 fantastiske og meget givende år, som jeg altid vil se tilbage på med stor glæde.
Om jeg vil begynde at blogge igen, når jeg har fået gravet dybere ned i den virkelige verden, det ved jeg ikke endnu. Det må fremtiden vise. Foreløbig tak for denne gang.
  
  
  

15 kommentarer:

Lene sagde ...

Kære Johanne, tak fordi du delte mange af dine skønne betragtninger om livet på øen. Jeg ønsker dig det allerbedste. Kærlig hilsen Lene

Anette sagde ...

Kære Johanne. Jeg har nydt at følge dig så det er jeg ked af at høre - men jeg ønsker dig og din mand alt det bedste fremover. Mange hilsner Anette

Pia sagde ...

Det er da også med vedmod, at jeg læser dette indlæg, men overskriften er jo så sand som noget kan være.
Herfra sender vi de bedste tanker til både Manden og Konen, og jeg er glad for vi fik mødt hinanden IRL. Vores tanker går jævnlig til jer og det vil det også gøre i fremtiden.
Knus og mange hilsner om alt det bedste til jer to fra os på den anden ø.

Helle K. sagde ...

Du får også et stort og vemodigt "tak og pas på dig" fra mig. Kram til dig fra mig.

Kisser sagde ...

Det har været hyggeligt at følge dig.
God vind fremover.
Knus

Karen-Vibeke sagde ...

Det er jeg ked af, Johanne Mosekone, for jeg har på sin vis følt et fællesskab med dig i alder, som mor og desværre også mht sygdom.
Jeg ønsker dig alt godt fremover og siger dig TUSIND TAK for mange mange gode indlæg og livsbetragtninger.
Venlig hilsen
K-V

Anonym sagde ...

det bliver tomt når du lukker din blog jeg har hver dag åbnet for at se om der var nyt fra øen og fulgt jer gennem de sidste år. Det er ligesom om I ikke har været så langt væk, men jeg kan godt forstå dig det skal være en fornøjelse og ikke en byrde. Hils omkring dig og hav det godt
1000knus fra Kisser

Anonym sagde ...

Jeg vil tilslutte mig de andre kommentarer. Jeg vil også savne at kigge forbi, men jeg forstår dig fuld ud. Hold næsen oven vande og husk nu at lade verden komme til dig :)
Mette

Ellen sagde ...

Det blev til et kort, men for mit vedkommende dejligt bekendtskab.
Jeg ønsker dig god vind fremover.

Karin Grøn sagde ...

Tak for hyggelige kommentarer og fordi du lukkede os ind i din hyggelige verden. Rigtigt meget held og lykke fremover. Du har ganske ret. Ting har sin tid og jeg overvejer også at lukke ned eller i hvert fald lave en anden blog i stedet for at skulle logge af og på i en uendelighed. FB har taget over for mig- det er mere uforpligtendende og nemmere når man ikke skal logge af og på.

conny sagde ...

Et vemodigt indlæg, og jeg sender gode tanker over til dig med håbet om mange gode dage for dig og Manden i jeres smukke omgivelser.

Fruen i Midten sagde ...

Det er nu lidt trist, at vi skal undvære dine gode indlæg med alle de dejlige billeder fra jeres skønne ø, Men som du selv skriver, alting har sin tid, og sådan er det. Hav det rigtig godt :-)

Anonym sagde ...

Ja kære Johanne, jeg har været bange for, at det ville ende med dette, men jeg forstår dig så godt.
Mine tanker vil gå til dig mange gange, og jeg ønsker dig mange gode stunder med læsning, dine gåture med fotografering, i det hele taget det gode hverdagsliv på Øen.
Tak for mange gode læseoplevelser.
Marianne
Måske banker jeg på din dør en dag, og håber på en bolle fra fryseren og en kop kaffe!

Hyggetrold sagde ...

Kære Mosekone :). Også mange tusind gange TAK for alle dine dejlige indlæg og dine fantastiske flotte billeder gennem tiden. Det har været en fornøjelse at få lov, at kigge med igennem alle årene :). Knus og varme tanker fra Hyggetrold <3

Anonym sagde ...

Hej Mosekone - Det bliver svært at undvære dine kommentarer og dine smukke, optimistiske og sigende billeder. Kunne du ikke i det mindste skrive en lille smule f.eks. en gang om måneden, så vi kan erfare lidt om hvordan, du har det.
Alt godt fremover!
Venner af naturen