Åben Universitetet har en forelæsning om "Sådan holder du hjernen i gang".
Den ville jeg gerne deltage i, men det er jo umuligt at være 2 steder på en gang.
Der følger en bog med forelæsningen, og den har jeg lånt på biblioteket i stedet for og læst med største fornøjelse.
I slutningen af forordet skriver forfatteren: Læseren vil bemærke at jeg anvender tegnsætning uden komma foran bisætninger (startkomma). Erfaringsmæssigt kan dette irritere nogle f de læsere, der holder fast ved startkomma. Til gengæld håber jeg, at min skriftlige formidling er bedre i overensstemmelse med den mundtlighed som jeg er fortrolig med fra mine mange foredrag.
Bogen slutter med 10 gode råd for at styrke hjernen:
Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter dagligt
Bliv bevidst om hvad du er god til - træn og vedligehold det
Sæt dig nogle mål - og følg op
Sæt dig også ind i noget uden for din ekspertice
Træn både håndelag og tænkeevne alsidigt
Træf nye mennesker - også nogen at være uenig med
Brug tid til samvær med børn - leg og lyt
Lær/genopfrisk fremmedsprog - det er aldrig for sent
Lyt til musik - også noget du ikke er vant til. Og spil selv
Bevar nysgerrigheden - og pas på mageligheden
Fra bagsiden:
Der skal mere end krydsord og sudoku til at holde hjernen ved lige. Hjernen er et livslangt byggeprojekt, som kræver at blive stimuleret alsidigt. Til gengæld kan vi opnå vækst af både viden, erfaring, ekspertise og overblik.
I sin fjerde bog om hjernens muligheder i en moden alder tager aldringsforskeren, læge dr.med Henning Kirk et kig på det gode gamle begreb visdom. Han beskriver det ud fra nye forskningsvinkler, og han giver konkrete råd om, hvordan man generelt styrker hjernen, når man bliver ældre. Det kræver blandt andet at ens fysiske form vedligeholdelse.
Og hjernen styrkes også hvis vi er aktivt sammen med andre mennesker - gerne med børn ogbarnlige sjæle. Sproget kan fortsat udvikles, og fremmedsprog giver yderligere gevinster. Det viser den nyere forskning, som også viser os musikkens betydning for hjernenes fortsatte udvikling.
En perle af en bog