Vest

Denne vest er strikket af garn fra lageret.

350 gram er der brugt til den.

Design er fra Damsgaard Design.

Jeg har strikket den før i sort super soft uld fra Holst, og jeg har været så glad for den sorte, at jeg måtte strikke en mere.

Makrobilleder

Flere forsøg med at fotografere med makro. Det er sjovt.

Tjekkisk

Jeg kan godt lide at vide, hvad det er jeg er i gang med at skulle lære.
Hør lige en god historie:
Jeg har fået en ny TomTom navigation. Den skal indstilles, og det kommer automatisk frem på skærmen. Da jeg skal vælge sprog, er min finger åbenbart for tyk og klodset, så jeg kommer til at trykke på TJEKKISK.
I går købte jeg en DVD-afspiller. Jeg har lånt film på biblioteket, og jeg kan hverken se dem via computere eller den lille DVD-afspiller med 4 tommer skærm jeg har - bare fordi fjernbetjeningen ikke virker.
I aftes - efter DVD var installeret - ville jeg se "The Devil wears Prada". Jeg kunne overhovedet ikke få danske undertekster frem - kun TJEKKISKE.
Heldigvis forstår jeg da engelsk, så jeg kunne fint følge med.

Gaveregn

Camomille

Jeg skal også strikke et camomille sjal - dog ikke til mig selv.

Det skal strikkes i noget vidunderligt garn:

Moskusuld og silke/merinogarn

Rettelse: silke/cashmere

Og det bedste af det hele - det haster ikke.

Fødselsdag

I dag er det min fødselsdag.
Dagen i dag skal bruges til at lave mad, for jeg har inviteret gæster til i aften.
Menuen består af scoresalat, rødbedesalat, flødekartoftler, blandet salat, chilitærte, porretærte og min datters hjemmebagte brød. Og til kødspiserne er der skinke og culottesteg.
Til dessert skildpadde islagkage - HVIS altså min nabo ikke har spist den. Jeg har lånt fryseplads hos dem.
Jeg vil nyde dagen i hele dens længde.
Det ser jo lovende ud med sol fra en skyfri himmel her i Køge.

Det bedste og det værste

ved at have en have er

En lille fugl der er fløjet ind i ruderne på terrassen

åets første purløg

Stilhed før stormen

Jeg har pause lige nu.
Jeg holder ferie i dag.
Jeg har lige haft besøg af min lillebror. Hans arbejde har bragt ham til Køge.
Jeg har også lige været ude at handle.
Jeg skal ud at handle en gang til i dag.
Jeg skal bruge mange råvarer.
Jeg har købt mange økologiske varer.
Jeg skal lave meget mad - i morgen.
Jeg får mange gæster i morgen.
Jeg går helst når jeg skal købe ind i det nærliggende supermarked, som ligger 150 meter fra matriklen, og skal jeg køre er det samlet 4 km!!
Jeg eksperimenterer med nye retter.
Jeg skal lige straks til Paris. Igen. Restferien skal bruges inden 1. maj.
Jeg glædes.

Superclasico

Billede lånt hos Biografklub Danmark

I går aftes så jeg SUPERCLASICO med bl.a. Paprika Sten og Anders W. Berthelsen.

Jeg var ret imponeret over som Paprika Sten kunne plapre løs på spansk.

Vi blev godt underholdt, massevis af sjove episoder der fik latteren frem.

Efter filmen - hos Cafe Vivaldi.

Resume fra nettet:
40-årige Christian er ved at gå på røven med sin vinforretning og har i det hele taget ikke styr på særlig meget. Hans kone Anna er skredet efter at have mødt stjernespilleren Juan Diaz. Nu arbejder hun som succesrig fodbold agent og lever i sus og dus i Buenos Aires. Ægteskabet er tydeligvis slut, men Christian kan ikke engang finde ud af at få skrevet under på skilsmisse-papirerne, som nu har ligget og ventet i 11 måneder. Impulsivt hopper Christian på en flyver til Buenos Aires med parrets 16-årige søn. Påskuddet er, at de skal skrive papirerne under sammen, men sandheden er, at han vil forsøge at vinde Anna tilbage! Det udvikler sig dog ikke helt som ventet… Superclásico er en seriøs, varm, rørende og humoristisk feel-good film fra en af Danmarks største instruktører

Søndagstur

Det var godt og rart endelig at komme ud på en gåtur med Black i går.

Lidt herfra hvor vi bor ligger der nogle søer, så der vandrede vi hen.

Det er lidt morsomt at fotografere med mobiltelefonen i solskin, for jeg kunne overhovedet ikke se motiverne på den lille skærm.

Derimod kunne jeg tydeligt høre svanens hvæsen - nok mest efter Black, som jo er en "farlig" størrelse.

I gang

Jeg er i gang igen - efter 2 ugers hvile hjemme med en lungebetændelse.
Jeg fik en velkomst i morges på min arbejdsplads, jeg tror, at jeg aldrig har oplevet magen til.
Jeg kan sætte en masse gode og positive ord på velkomsten og vil blot lade billedet stå med ordet:
VELKOMMEN.

Det siger underligt

ude fra mit bryggers.
Jeg har lige plantet orkideer om, og behørigt vandet dem.
De står og trækker vand, og det viser sig, at vandet er rendt ovenud og hen ad bordpladen og lige nedenunder står tørretumbleren.
Jeg TROR vandet er rendt ind i den - det lyder som en termokander, der står og blopper.
Jeg skal i hvert fald ikke bruge tørretumbler UDEN at have en elektriker i nærheden.
Det må vist været en HOV og UPS oplevelse.

Jubel

Tænk at sådan to stykker som på billedet kunne bringe stor jubel frem hos mig.

Jeg må igen spise ost.

Den hvide ost er hjemmelavet hvidløgsost og den smagte som en drøm. Den gule ost ligeså.

UPS

Jeg kom lige til at vælte et glas vand med bobler (danskvand) ud over hele bordet og også mit nye kamera.
Det kan nok være, at jeg fik det flyttet i en fart, og der er HELDIGVIS ikke sket noget.

Lucca

Jens Christian Grøndahl har skrevet bogen Lucca.

Fra bagsiden:
En aften bliver den 32-årige Lucca Montale efter en bilulykke bragt ind på hospitalet i en provisby syd for København. Hun er hårdt kvæstet efter at være stødt frontalt sammen med en lastbil. Ved indlæggelsen konstaterer man, at Luccas øjne er så ødelagte, at hun har mistet synet. Lægen Robert har ansvaret for Luccas behandling.
Robert og Lucca fortæller hinanden deres historier, og langtsomt opstår et nyt fællesskab, der giver plads til det håb, de begge har mistet.

Dagbladet skrev: Der skrives ikke bedre i Norden i dag. Jens Christian Grøndahl fortæller historier, man ikke kan gemme sig for.

Daily Telegrah skrev: Som iagttager af sin samtids menneskelige vilkår er Grøndahl i sin konfrontation med intimitet og ensomhed en værdig arvtager til Camus.

Bogen har været godnatlæsning, og den har været svær at slippe.

Carmen

Søndag eftermiddag og en tur i Køge Bio for at se CARMEN i 3 D.

Det var en exceptionel stor oplevelser.

Fantastisk musik og sangere.

DRAMATIK for alle pengene.

Det er SVÆRT at lade være med at synge med...

Heldigvis kan kun Black høre, når jeg synger i badet.

Skønsang kan man dårligt kalde min sang. Derimod synger jeg højt og af karsken bælg.

Læs mere her.

Makro

Jeg har læst ude i blogland om makroer uden at ane hvad det er.

Jeg fandt brugsanvisningen frem til mit kamera og læste. Der stod ikke hvad makro gør - kun hvordan jeg skulle indstille kameraet for at optage i makro.

Det har jeg så gjort - taget mange billeder.

Og nu tror jeg, at jeg ved hvad det gør. Det er lidt af en AHA-oplevelse.

Blomsten på billedet fik jeg for et par år siden, og den bliver plantet ud, når det er sommer og kommer ind, når det er vinter. Den skal lige straks til at blomstre igen.

IRL er den ca 50 cm høj.

Abonnementsbetaling til TV2

Fra 2012 skal vi alle til at betale til TV2.
Læs pressemeddelelsen fra Kulturministeriet her

Bøger

Jeg har lyttet meget til lydbøger i de seneste dage.

Liz Jensens Louis Drax' niende liv. Indlæst af Bent Otto Hansen.
Fra bagsiden:
Den niårige Louis Drax er et problembarn. Begavet, fantasifuld og charmerende, men også løgnagtig og manipulerende På gådefuld vis kommer han ud for den ene livstruende situation efter den anden.
En familieskovtur ender tragisk da Louis under mystiske omstændigheder styrter ned fra en stejl bjergskrænt. Louis' far er sporløst forsvundet og moderen, den skrøbelige Natalie, er i choktilstand. Kun Louis ved hvad der skete, men han er uden for rækkevidde.
Louis bliver patient hos koma-lægen Pascal Dannachet på en klinik i Provence. Her tager begivenhederne en dramatisk drejning, og der vendes op og ned på Dannachets eget liv, da han begynder at ane, hvilke hemmeligheder der gemmer sig i den bevidstløses drengs mørklagte sjæl.
Louis Drax' niende liv er en gribende og rystende historie om familielivets mørke understrømme og det had der kan gemme sig bag kærlighedens maske.

Næste bog:
Simonetta Agnello Hornbys Arvetanten - indtalt af Julie Fabricius.

Fra bagsiden:
Slægtsroman: Constanza Safamita di Muralisci bliver født ind i en aristokratisk siciliansk familie. Hun er andet og længe ventede barn i et kærlighedsægteskab mellem niece og onkel, og forventningens glæde er stor. Men virkelighedens realiteter trænger sig snart på: Ved fødslen åbenbarer den nyfødte sig som en pige med et yderst mærkværdigt udseende og ikke som det ønskede drengebarn. Moderen afviser Constanza, der tilbringer sin barndom blandt tjenestefolkene med huslige sysler, syning og musik.
Hun betragtes som grim med sit røde hår, sine fregner og lyse hud, og hendes fremtidsudsigter er somn følge deraf uhyre begrænsede. Men en dag forelsker hun sig i den smukke, charmerende og forarmede Pietro Patella di Sabbiamene, der indvilliger i at gifte sig med hende - dog ikke af kærlighed, men af pengenød.
Arvetanten er en siciliansk upstairs-downstairs historie, med alt hvad sig dertil hører af ulykkelig og lykkelig kærlighed, intriger, død og ulykke. Historien om Constanza udgør romanens livsnerve, men rundt om beretningen om hendes liv fortælles et væv af historier, der tilsammen skaber et gobelinbillede af Sicilien i midten og slutningen af 1800-tallet.

Lige for øjeblikket hører jeg Ken Follets Guds næve - downloaded fra netlydbog.

Brok

Må det være tilladt med et brok-indlæg?
Det hører ellers til i kategorien - out of order - her på bloggen.
Jeg vil bare "brokke" mig over, at det er kedeligt at være syg.
Interessante aftaler må aflyses.
Gåture med Black må udsættes.
At få øje på støvet...
Sove den halve dag (god medicin).
osv osv
Jeg sender mange gode tanker til mennesker med kroniske sygdomme og må tage hatten af for dem, at de får hverdagen til at fungere.

Medicin

Jeg aflagde lige min læge et besøg i dag, og er blevet udstyret med noget skrapt medicin, for jeg har lungebetændelse.
Apotekermanden fortalte mig, at jeg ikke må spise mælkeprodukter, mens jeg får min medicin. Jeg må heller ikke opholde mig i solen - uden creme med faktor syvogfirstusinde.
Det er da noget af det værste der kan ske - at undvære OST.
Efter mit besøg hos lægen lagde Black og jeg lige vejen forbi dyrlægen, for hunden har et stort sår ved haleroden, som han gnaver i, når jeg ikke opdager det.
Det var meget overfyldte analkirtler, der er skyld i at han gnaver.
Så både hund og menneske her på matriklen kan holde i hånd og pote, mens vi spiser den daglige medicin.

Samme himmel

fotograferet med 10 minutters mellemrum - i går aftes.

Synd for mig

I et par dage har jeg haft den mest vidunderlige halsbetændelse og et hoved der indvendigt er stoppet med vat. Det gør ONDT at synke....
Jeg har også så ondt af mig selv.
Jeg har heldigvis et godt sovehjerte, så i dag har jeg - siden jeg stod op i morges - sovet 2 x 3 timer.
Søvn er god medicin.

Køge havn

Sent i går eftermiddags skulle jeg i Irma, så Black blev indlogeret på bagsædet, og vi ville finde en gåtur på andre veje end vi plejer at gå til hverdag.

Man skal nogle gange holde for rødt - lige midt på banelegemet. Jeg er ikke ret vild med det.

Gåturen blev Køge Havn.

Vandet er frosset temmelig godt til.

Det kan være lidt svært at se, men ude på isen stod hundredvis af ænder.

Hvis ellers isen kunne holde, var her et oplagt sted at løbe på skøjter.

Få steder er der vand - uden is.

HEXEN min

er blevet færdig og står pænt i entreen og tager pænt imod gæster.
Jeg tænker, at den skal ha et sjal og et forklæde på et tidspunkt.
Hvis og når den skal vaskes, skal jeg huske at tage risposen, som er anbragt i bunden ud, for ellers bliver den til risengrød.
Der er brugt ca. 300 gram fritidsgarn til projektet. Højden er ca. 60 cm.

En familie

Min bifklub - vi så En Familie i går aftes.

Filmen startede kl. 18, så endelig blev der tid bagefter til en kop cappucino hos Cafe Vanila.

Og for første gang snakkede vi ikke om filmens handling, men relationer til den og os selv.

Det er gode temaer, der tages op i filmen - og de dilemmaer det giver.

Jeg kan også godt lide selv at fortsætte tankerne efter filmen er slut, for der var ingen happy ending - om hvem der ville, kunne, skulle overtage bageriet efter faderens død.

Resume fra kino.dk:

I 'En familie' er Rheinwald kongelig hofleverandør og et traditionsrigt bageri med den passionerede patriark Rikard Rheinwald (Jesper Christensen) i spidsen.
Datteren Ditte (Lene Maria Christensen), der er galleriejer og kæreste med Peter (Pilou Asbæk), får tilbudt drømmejobbet i udlandet, men samtidig bliver hendes far alvorligt syg.

Faderens drøm er, at hun skal føre bageriet videre efter hans død, og Ditte står nu overfor valget mellem sin egen karriere og hendes faders sidste ønske om videreførelsen af familiens livsværk.
’En familie’ er et drama om kærlighed, familierelationer og ønsket om at rive sig løse og finde sin egen plads i historien. Filmen er instrueret af Pernille Fisher Christensen (En Soap, Dansen) og vandt De internationale filmkritikeres pris (Fipresci-prisen) på filmfestivalen i Berlin.

Præsten i Mitford

Præsten i Mitford er skrevet af Jan Karon - og behagelig indtalt af Fjord Trier Hansen.

Den varer 16 timer 40 minutter, og jeg har nydt hvert eneste minut af den. Den er skrevet i en meget positiv ånd - og når negative hændelser kommer for en dag, bliver de tacklet positivt.


Fra bagsiden:
Mitford er et af disse steder, man kan drømme om at bo engang. Der er så idyllisk, at folk på gennemrejse holder en pause. Men netop da byens trofaste præst fornemmer, at tiden måske er inde til forandring, strammer det hele til. En hund på størrelse med en bus følger ham hjem og vil ikke forsvinde igen. Han får ansvar for en vanskelig dreng. Og hans tiltrækkende nye nabo begynder at træde en sti til hans dør - og vækker følelser, han ikke har kendt længe.
Fyldt med levende personer, charme og vid vil denne roman tiltale alle, der kan lide en hyggelig og godt fortalt historie.

Fra nettet (jeg husker ikke adressen):
Jan Karon skriver enkelt. Hendes handlinger er ikke mærkværdige, men de rummer en særlig charme, som mange troede var tabt for altid. Men Karon understreger, at hendes bøger ikke er virkelighedsflugt: "Vi læser bøger som mine, ikke for at flygte, men for at genfinde værdier i os selv. Landsbyliv giver os en fornemmelse af, at mennesker interesserer sig for hinanden. Hvor jeg lever, sker tingene langsomt, og de fleste af os er ligetil og nede på jorden."
Jan Karon var en succesfuld prisvindende tekstforfatter inden for reklamebranchen. For nogle år siden sagde hun farvel til sin karriere for at opfylde to gamle drømme: At bo i sin barndoms landskab blandt hyggelige naboer og at blive skønlitterær forfatter. Begge dele er lykkedes for hende.

Kapring

Jeg hørte i P4 i morges - og har lige fulgt indslaget i TV-avisen - om den danske familie, der er blevet kapret ude på åbent hav.
Jeg tænkte straks en tanke, om det mon var den familie, som 2 af mine nære kolleger havde sejlet med sidste år?
Det var det.
Jeg mangler ord.

Samme motiv

Det samme motiv (sådan cirka).
Det øverste er taget den 26. februar 2011.
Det nederste er taget den 21. januar 2011.

Dagens foto