Brændt barn eller noget lignende

Juledagene er overstået. Det var travle dage. 4 dage med megen socialt samvær - jeg var en smule træt og brugt 2. juledag om aftenen.
Jeg tænker på en bemærkning jeg kom med som barn til mine forældre: har vi det ikke dejligt 2. juledag om aftenen? Min mor huskede på den hvert eneste år...
Jeg føler mig som det mest forkælede barn - 35 julegaver var der til mig.
Det er da fuldstændig vildt.
Uha, der var mange gode sager.
Bl.a. et helt kilo garn i megaskøn kvalitet, en garnvinde til at stå på bordet, lækre krydderier og mange andre lækre sager.
Bl.a. en ny kogebog af Jamie Oliver: fem ingredienser.
Den er allerede et hit her, og der er ny ret på menuen hver dag... alt skal testes, og jeg gør noget, som har været forbudt i min verden - jeg skriver kommentarer i bogen MED KUGLEPEN, om der skal tilføjes noget eller ændres noget, så det passer mine smagsløg.

I går stod menuen på bl.a. grønkål med ristede hasselnødder mv.

Hasselnødderne skulle selvfølgelig ristes på panden.

Og mens jeg tilberedte resten af retten, gik jeg og tænkte på et af livet store spørgsmål, glemte jeg nødderne lidt, og vågnede op, og satte panden på kanten af vasken.

Dumt.

For panden var megameget varm, så nu kan jeg glæde mig til 2018, hvor projekt slibning af bordplade bliver et projekt i sig selv.

Men grønkålen med diverse smagte skønt.

Ja, jeg er god til at lave ulykker, heldigvis var det kun en bordplade denne gang. Den kan da skiftes -  dog med noget besvær, for der er både vask, vandhane og kogeplade i den.

Julerier

YES alle julegaverne er pakket ind, der er også kommet mærkesedler på.
Julekortene og -brevene er sendt.
Indkøb er overstået.
Jeg skal til min bror lillejuleaften medbringende al maden (undtaget kødet, som visse jo ikke kan undvære).
Brormand har - som følge af den ekstreme skrappe kemo - forfrysninger i hænderne, bare han skal bære bestik ind til bordet, bliver hænderne kolde som is. Så han spiser med hvide handsker på (fra hans logetid). Han var til skanning i går, det bliver ganske spændende om svulsterne er blevet mindre. Han har fået 3 gange kemo med 2 ugers mellemrum. Der er en tilbage i dette forløb - en gang i næste uge.
Jeg har været efter ham, for han skal spise basemad - kræftceller er ret glade for syredannende mad, det trives de ganske fint med.
Menuen til juleaften er også klar. Jeg skal bare lave "farsen" til falaflerne til min barn og mig.  Svigerbarnet sørger selv for sin flæskested eller and. Den bliver stegt på grillen.
2. juledag er der sammenskudsjulefrokostkomsammen i familien, og jeg er heldig i år, for jeg skal kun lave hvidløgsost.
Resten af dagen er det sofatid, for mine ben er trætte efter 7,5 km vandretur og ½ times cykeltur.

Rask

Jeg har været til genoptræning i dag - for sidste gang. Jeg er frigivet - 8½ uge efter operation.
Fyssen var tydelig imponeret, det var ikke meget genoptræning jeg fik på plejehjemmet, kun målt vinkler og anvisninger på øvelser.
Hun var meget tilfreds med mit arbejde.
Det er jeg sandelig også selv, det er jo min hånd og jeg skal leve med den resten af mit liv, så selvfølgelig - og i mit tilfælde er det en selvfølge - har jeg arbejdet ihærdigt med at den skal blive 100% funktionsdygtig igen.
Lige nu er den 80%, de resterende procenter kommer ved almindeligt brug.
Jeg må gerne bære mere end 2 kilo nu, og skal prøve mig frem med "alt det andet".
Og jeg kan vride en klud igen.
Højre hånd havde et tryk på 24 kilo og venstre på 16 kilo. Det er 2 kilo mere end ved sidste besøg.
Eneste gene jeg synes jeg har, er, at huden er ekstrem følsom, og jeg kan ikke have tekstiler på håndledet. Det er jo ganske naturligt, for det er ny hud og nerveender, der skal nå hinanden og danne nye fimrehår. Så jeg skal bare fortsætte med at massere huden - også pga at jeg ikke skal danne arvæv, der kan hæmme bevægelser i håndleddet.

Jeg har også været hos lægen i dag - med mit elendige højre ben, kramper og balance. For en uge siden kom jeg i tanke om, hvad der var galt. D-vitamin mangel. Ganske rigtigt, sagde lægen. Han studerede også de mange blodprøver, der blev taget ude på sygehuset i oktober, og alle tal ser meget flotte ud.
Kramperne er forsvundet, balancen er vendt tilbage og jeg kan løfte benet ind i min bil uden hjælp fra hånden igen.
Jeg har ganske enkelt glemt at tage D-vitaminpillerne.
Men det kunne jo godt være, at det knald mit hoved fik derned i Italien, havde haft virkning et eller andet sted i kroppen. Det har det så ikke - lægerne på sygehuset havde også konstateret det.
Jeg undskyldte pænt til lægen, at jeg havde spildt hans tid.
Mit sidste besøg i lægehuset var i december 2014!!!

Julegaveindpakning

Det er meget, meget lidt jeg af et ærligt hjerte kan sige, jeg hader.
Sådan cirka omkring en eneste ting - og det er at pakke gaver ind.
Min far var eminent til at pakke gaver ind. Han var jo i butik, og hver eneste gang jeg pakker ind, tænker jeg på ham. Så flotte pakker han kunne kreere.
Han havde sine remedier - når altså han var på arbejde - i bestemte lommer i vest og jakkesæt (ja, det var datidens dress-code), såsom saks og lommekniv.
Det er snart 50 år siden han forlod det fysiske liv, det hindrer ikke de gode minder i at komme op til overfladen.
Men det er altså ikke en disciplin jeg har arvet....
Men jeg gør mit bedste.
I lørdags var jeg til fødselsdag og havde købt to store to-grenede hvide orkideer til fødselaren. Den ene blev købt i en kæmpe gennemsigtig pose, og der var plads til den anden i posen. Smuk indpakning. Nisserne - hun er stor nissefan og gerne hjemmegjorte - blev pakket i cellofan og puttet ned til orkideerne. Fin indpakning, der kun krævede en lille smule af mig - og mit gaveindpakningshadegen.
Julegaverne - ca 18-20 stykker - bliver pakket ind et par stykker ad gangen, så føles “straffen” ikke så voldsom.
Julekort og julemusik er derimod i høj kurs.
Og julemaden til mit afkom og mig selv er også noget VI går en hel del op i. Når nu vi spiser anderledes de fleste.

Et stort ønske

Jeg har lige fået nyhedsbrev i min mailbox fra en rejsearrangør af operarejser.
Der er en tur til New York i slutningen af april.
2 operaforestillinger i the Metropolitan med i prisen.
Ih, hvor jeg godt gad tage med på den tur.
Fordi - jeg er absolut fan - Placido Domingo dirigerer orkestret til den ene forestilling og synger titelpartiet i den anden.
Det er også muligt at tilkøbe 2 ekstra forestillinger, hvoraf den ene har Anne Netrepko i sin debut i Tosca.
Jeg gad godt det hele.
Mon jeg skal spille i Lotto?
Prisen er 20.000 kr. for 6 overnatninger + 5000 kr. for enkeltværelse + noget mad...

I biffen

Det var biograftid i dag.
Vi så Suburbicon.
En meget underlig film.
Instrueret af George Clooney.
1 stjerne.
Var vi ikke medlem af biografklub Danmark, havde vi aldrig set den.
Jeg fik også brugt den sidste guf-billet jeg fik i fødselsdagsgave.
Guf-billet = 2,5 l popcorn og ½ liter sodavand (dansk vand til mig).
Godt vi er to til at spise alle de popcorn.
Nu har jeg også fået popcorn nok for de næste fem år.
Jeg skulle lige på posthuset inden forestillingen og hente en pakke.
Jeg valgte så cyklen til byen i dag.
Jeg har ikke cyklet siden september, og det gik ganske fint.
Isen der var havnet på sadlen, mens vi sad varmt indendøre, var hurtig smeltet....
NU kan jeg godt være en smule ærgerlig over, at jeg ikke valgte en cykel med meget lavt stel, sådan forstået at højre ben kun skal løftes 20 cm over jorden og ikke 40 som nu.
Gad vist hvad der er galt med mit ben?
Det får jeg forhåbentligt svar på i næste uge hos lægen.

Batteri

Bil på værksted.
Heldigvis var der ikke noget galt i det elektriske system som værkføreren først antog.
Det var "bare" et nyt batteri, der skulle til.
Jeg fik en lang forklaring på hvad der skete, når jeg starter bilen...
Da min Finn levede brugte han også TIMER på at forklare mig alt om strøm.
Ganske forgæves. Jeg forstår det bare ikke.
Heldigvis er der folk der har god forstand på de ting, og det benytter jeg mig af.
Så nu er jeg godt kørende igen.
For øvrigt skiftede de også lige en forlygtepære - skønt, for det er ret vanskeligt at komme til det.
Kan godt selv, men det er bedre hvis jeg kan få en anden til at gøre det.

Yes - jeg kan igen.

Det har været sløje tider på strikkefronten her.
Min store passion blev sat på stand-by da venstre hånd gik ud af drift.
Og jeg gider simpelthen ikke interessere mig for noget jeg ikke kan, så kreativiteten fandt nye veje.
I dag var der møde i strikkeklubben.
Jeg har hele tiden kunne hækle - dog i mindre målestok end før.
Der kom kun strikketøj med i kurven i dag,
En trøje til en ny verdensborger og en bluse til en gammel ditto (mig).
Jeg har strikket i tre timer i dag - og ingen bivirkninger.
YES - jeg kan igen.

60 år

jeg var inviteret til min yoga lærers 60 års fødselsdag i dag.
Hun har to adresser - den der i det gamle landbrug tæt ved mig og førstesalen i et hus tæt på bymidten (det er erhvervsadressen).
Hun har et mellemnavn Liv, og det kan der spindes mange gode ender over.
Det gamle Liv.
En skøn eftermiddag er tilbragt i selskab med skønne mennesker og gode samtaler.
Dorthe som ejer underetagen af huset var også med på yogaferie på Bornholm.
Da jeg havde bil med derover, kunne jeg selvfølgelig godt have nogle ting med hjem til Køge for de to damer.
Jeg har besluttet mig for, at de selv skal komme og hente tingene hos mig - eller invitere mig.
Faktisk så savner de deres ting.
Så må de jo gøre noget ved det....
De er begge to stadig arbejdsramt.Meget.
De lover hinanden ret ofte, at på søndag......
Og helt om morgenen eller formiddagen, men så går tiden, og de ved at jeg “nok” er ude at gå....
Nå tingene ligger jo godt i min bil....
Dorthe ser heller ikke så meget til Liv som hun gerne vil, for hun er altså meget forelsket...
Heldigvis kender kærligheden ikke til begrebet alder.

Ipad

Min Ipad er slidt op. Den var ca et minut om at rulle et billede over skærmen.
Bestemt ikke et tempo, der passer til mit temperament.
Den er 5 eller 6 år i næste måned, og har formidable 16 GB.
Så nu har jeg investeret i en ny helt almindelig Ipad med 128 GB, så kan jeg ha det meste af min musik på Ipaden i stedet for computerne.
Der bliver jo lavet lidt om i funktionerne på dem, og der er god hjælp at hente hos leverandøren - på dansk.
På den gamle Ipad skulle jeg skubbe op fra neden for at få air play knappen frem og trykke på "Ceol" (= mit anlæg i stuen). Jeg har lige brugt et par timer på at læse brugsanvisninger.
Tryk på den app jeg vil afspille fra, åbn kontrolcenter.... og klik på et symbol (umuligt at finde på et almindeligt tastatur) og vælg højttalere.... Jeg kunne ikke finde det lille symbol, for jeg stirrede mig blindt.... og da jeg endelig fandt det, slog jeg mig selv på panden. For det er så pokkers logisk...
Så nu spiller musikken lystigt fra min fine nye Ipad.
Og min vandskadede computer kører også lystigt igen - jeg skal bare hente den, eller have den bragt.
Min helt egen IT supporter er en sand mester ..... han får mange kram.

Bil - hoved - ben

Det er skønt at kunne sætte sig ind i sin bil og bare køre ud for bl.a. at handle - store ting kan være lidt svært at tage med i en bus. Endsige håndtere med kun en duelig hånd - den anden skal lige vente en månedstid mere, inden den må løfte mere end 2 kilo.
Min bil er jo blevet "luftet" ved at jeg har startet den og kørt frem og tilbage i indkørslen, så bremserne ikke satte sig.
De første 3 køreture.... viste noget mærkeligt. Ur og øvrige oplysinger fra computeren i bilen nulstillede sig.
Mærkeligt.
I går skulle jeg alligevel ud i bilbyen og var inde hos Fiat for at snakke med dem om fænomenet.
Så nu er der bestilt tid til mandag, for der er noget i udu i det elektriske system.
Og jeg venter i butikken, også selvom det tager 3 timer.
Man kan jo altid gå en tur ned til vandet.... eller strikke en halv times tid.
Noget andet mærkeligt, da jeg - et par gange - skulle sætte mig ind i bilen, ville mit højre ben ikke rigtig lystre, så højre hånd måtte lige hjælpe benet ind.
Der er noget der ikke er som det skal være, så nu har jeg også fået tid hos lægen - til om et par uger.
Når jeg tænker tilbage på mit stunt dernede i det italienske, var det et ordentligt knald mit hoved fik.

Av min arm!!!

Jeg har besøgt plejehjemmet igen i dag. Der var meget, meget stille.
Stilheden blev dog brudt et kort øjeblik af folkene fra KRAM, der kom med to rullende vogne med dagens mad. Gad vist hvad der er på menuen i dag?
Jeg tænker tilbage på de måneder, min Finn var på plejehjem. Han var meget glad for den mad han fik fra KRAM.
Det er bare med at holde sig selv frisk i hovedet og mobil, og kunne blive i eget hjem til den sidste dag. Hvornår den så end er.
Status på min arm - så gode nyheder: vinklerne er steget fra 5-25 grader. Tryk: højre hånd - 24 kilo, venstre hånd - 14 kilo. Fyssen er ret godt tilfreds med alle målinger. Også med min behandling af arret - det får temmelig meget massage, og der sker en hel masse inde i den hånd/arm. Nervetrådene er ved at finde hinanden - og de danner små nye fine fimrehår. Derfor er huden meget følsom og kan næsten ikke have, at der er tøj på den. 3/4 lange ærmer er løsningen.
Kontrol igen om to uger.
Jeg har fået en klump modellervoks med hjem, som jeg først må bruge om 1½ uge - som er 8 uger efter operation.
Og jeg må stadig kun løfte max 2 kilo med den arm.
Yoga - tidligst om 2 uger, hvor altså belastning af armen er involveret. Allerbedst at vente til 3 måneders dagen for operationen.
Jeg har bemærket, at min balance var lidt i udu, og det har bekymret mig en del.
Tidligere har jeg kunnet stå på et ben, kroppen i vandret i mindst et minut. PT kan jeg kun stå på et ben med kroppen i lodret i højst 20 sekunder.
Fyssen gav mig forklaringen - noget med at underbevidstheden har været beskæftiget med: pas nu på ikke at falde igen, og det betyder, at jeg så har gået "skævt". Lidt svært at forklare, men jeg forstod helt klart hvad hun mente.
Så nu er der også gode balanceøvelser på programmet.

Gråt er godt

Pakkekalenderen fra min datter har temaet

Gråt Er Godt

og i årets første pakke

var der

LILLA GARN.

Ud at køre

i går var jeg ude at køre bil - skulle have vinterdæk på - og jeg var en smule betænkelig.
Det var dog kun de første to kilometer, så tog rutinen over.
Skønt igen at have mulighed for at køre "på egn hånd".
Men det var ret utroligt, aå hurtigt jeg vænnede mig til, at jeg ikke måtte køre i bil.
Skulle det ske, og det gør det helt sikkert en dag ude i fremtiden, ved jeg lidt om, hvad der venter mig.
Jeg er blevet færdig med at strikke en hue,
Præcis ni dage om at strikke en hue. Ja, ting tager tid.
Øvelsen skal nok komme igen hen ad vejen.
Jeg mangler lidt kræfter i venstre pegefinger..... Det kommer - med nogen tålmodighed.