For et par uger siden fik jeg nemlig nok...
Nok af at bruge en hel væg i stuen til opbevaring af film-samlingen (som er ganske omfangsrig)...
Så jeg har surfet nettet tyndt for at finde en bedre og mere pladsbesparende løsning - Og lad mig bare sige der er mange forskellige alternativer derude, og de har allesammen det til fælles at det ville koste mig en halv bondegård at skrifte til en af de løsninger...
Så jeg gik en dag i min middagspause igang med at lege med en plastiklomme, noget tape og lidt andre sager for at lave en brugbar prototype...
Selv om den med lidt finpudsning ville være blevet ret god - Så sad jeg lidt tilbage med en nagende fornemmelse af at jeg aldrig ville få lavet nok af dem til at kunne fylde hele samlingen i sådan nogen...
Nå, for at gøre en lang historie lidt mindre lang, så viste jeg min prototype til Martin da han kom hjem fra arbejde...
Han syntes da at den var vældig fin, men forstod ikke helt hvorfor jeg ikke bare laminerede papirscoversene og brugte dem som en DVD-lomme???
DOHH!!!
Der var den lette ukomplicerede løsning jeg ledte efter, og jeg havde ikke engang overvejet den...
Suk...
Nå - Men jeg er kommet igang, og er ved at være færdig med at omorganisere den første hylde med film...
Som I kan se fylder de markant meget mindre - For at være helt præcis fylder 32 film nu det samme som 4 DVD'er i almindelige covers...
Og det betyder i det store regnestykke at jeg kan nøjes med 8 kasser med film mod de 21 jeg nu har stående (sådan cirka)...
Jeg stoler ikke helt på at sammenlimningen kan holde til det i længden, så som I kan se bliver de også syet sammen i kanten (undtaget foroven selvfølgelig)...
Og det bedste er at prisen for dem bliver omkring 300,- og den tid jeg bruger på projektet...