Viser opslag med etiketten Selvtillid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Selvtillid. Vis alle opslag

Det er den 7. marts...

Og lige om lidt skal jeg ud i den virkelige verden igen...

Jeg er ikke klar endnu...

Jeg klarer mig næsten igennem hverdagen - Vi får mad, der bliver vasket tøj - Nogle uger når jeg rent faktisk også hele rengøringsprogrammet igennem...

Men jeg kan stadig ikke rigtigt fokuserer...

Teenageren benævnte det i forgårs "Mor, du er ligesom moster M. I flagrer begge to rundt og kan ikke koncentrere jer om en samtale"...

Han har helt ret, nu har både min søster og jeg stress - Og han havde observeret de samme symptomer ved os begge to...

Han tolkede det som at vi lignede hinanden meget, og jeg hørte de ensartede symptomer vi begge har...

De små har også lagt mærke til det...

"Mor, hvorfor smiler du ikke så meget...?"
"Synes du ikke jeg smiler?"
"Nej, ikke så meget - Ikke sådan rigtigt...!"

"Mor - Smil til mig, nu..."

De ser det - Uden rigtigt at have begrebsverdenen til at forklare deres følelser...

Manden derimod, han vil gerne have jeg finder noget arbejde...

Som han sagde den anden dag: "Du må da også snart være færdig med det der stress"...

Jeg forstår ham godt...

Økonomien stresser også mig voldsomt meget - Et eller andet sted tænker jeg at det potentielt set kommer til at trække mit helingsforløb i langdrag...

Jeg havde håbet jeg havde det meget bedre nu...

At jeg ville begynde at være klar til at komme videre...

Det er den 24. januar...

Ungerne er syge for tiden...

Specielt Arn er ramt med både øjenbetændelse, feber og opkast...

Jeg er i mor-mode, og bruger mest tid på at putte med det ene eller det andet barn...

Jeg er mere fokuseret når jeg har børnene omkring mig, og overkommer mere...
Jeg tror det er fordi jeg tærer på nogle skjulte mentale reserver, for lige så snart de er tilbage i børnehave falder jeg helt sammen...

Eller - sådan har det i hvert fald været indtil nu..!

Jeg prøver at huske på bloggen, men dagene flyder sammen for mig - Måske er det hele for monotont..?

Opvaskeren gik i stykker for nogle uger siden, og reparatøren mente ikke det kunne betale sig at reparere den.
Heldigvis har jeg fået solgt mit gamle aluminia-stel og tvillingeklapvognen, så vi havde penge til at købe en ny...

Den er lige kommet i dag...

Egentligt var jeg igang med at spare penge sammen til ungernes sandaler og sommerovertøj - Jeg må se hvad jeg så kan finde på for at tjene penge til det...

-------------

Penge bekymrer mig - meget..!

Marcus kom i går og fortalte mig at hvis man får meget dårlige nyheder, så falder intelligensen med op til 15 point - Jeg vidste det godt i forvejen, og som jeg sagde til ham, så er jeg på ingen måde i tvivl om at det er sandt...

Ikke hvis jeg skal gå ud fra mine egne erfaringer...

Martin har nok lidt ret i når han siger vi bare ikke kan slippe for uheld - Selv når der sker noget godt,  så er der altid noget andet der sker som tynger det gode ned...

Jeg tror ikke det er godt at være konstant bekymret, så jeg prøver at skubbe det til side længe nok til at mit sind kan få nok ro på til at finde en løsning...

Men nogle gange kan det godt være svært...

Det er den 5. januar...

Og jeg kæmper virkelig med ikke at gå rundt i en trist døs...

Vejret er smukt, men jeg ville ønske der var sne til at lokke mig og børnene udenfor at lege...
Verden er smuk med sne - Og sjov..!

De sidste par dage har jeg ikke kunnet tage mig sammen til meget mere end det mest nødvendige - Jeg havde ellers et par gode dage hvor jeg fik noget fra hånden og hvor jeg kom igang med at rense og reparere Albas dukkevogn...

Men nu sidder jeg bare det meste af dagen uden rigtig at vide hvad det er jeg har fået tiden til at gå med.

Jeg har puttet en masse med de små, og snakket med dem - Givet dem alle de kys og kram de kan udholde...
Lavet mad, taget tøj på, ryddet op (sådan næsten)...
Stirret på det meget rodede gulv på de små's værelse, mens jeg endnu engang har undret mig over hvordan de kan rode så meget til på så kort tid...

Og overvejet hvordan de får lært at hjælpe til med at rydde op, i stedet for bare at gå...
Ikke at de ikke hjælper, de har bare en meget kortvarig interesse i det...

----

I dag kom jeg i tanke om at man da vist nok kan tage en uddannelse på dagpenge, såfremt den ikke er SU-berettiget og ikke er normeret til mere end 20 timer om ugen.

Det tror jeg at jeg skal have set lidt nærmere på...

Jeg tænker at der må være mere end ejendomsmægler og meritlærer man kan blive på de vilkår?

----

Tiden går så hurtigt, men jeg bemærker det ikke rigtigt...

Det er allerede januar...

Jeg har ikke arbejdet siden den 10. oktober...

Der er gået næsten 3 måneder.
Jeg har holdt halloween, jul, og alle de forberedelser der følger med - Men lige nu føles det som meget langt væk og ret tåget...

Jeg har gået 3 måneder uden at arbejde...

3 måneder..!

Jeg overvejer jo...

At prøve på at få mine ting i kommision i Smuksak...
Jeg skal have lavet lidt sager som de kan se på, og vurdere om det er noget for dem...

Men jeg er virkelig ramt af kronisk dårlig selvtillid...
Er det nu unikt nok...
Pænt nok...
Interessant nok...??

Jeg føler ikke at der er mange af de ting jeg har lavet som er mit eget design...
Det skal også være noget jeg kan nå at få færdig til at det kan komme med posten op til dem...
Jeg har masser af ideer - og ingen tid...
Og det er alt sammen noget der har fået det hele til at gå i stå...

Og så kan jeg så gå og være frustreret over det også :0(
(Det nytter så heller ikke noget, at nogle af de andre som måske kommer til at lave kommisionsvarer til dem er MEGA dygtige - og er vildt gode til at hitte på, og lave deres egne designs...) 

Nå, men før jeg gik igang med at overtænke det hele, fik jeg lavet disse to rangler
Svampen skal lige have sine pletter og fæstnet tråde, og blyantsfætteren tænker jeg kunne blive vildt nuttet med et lille grønt hæklet halstørklæde, og nogle små øjne...
At jeg så har fundet en lidt pænere måde at lave farveskift på, EFTER at jeg blev færdig med blyantsfætteren gør ikke noget bedre - For nu føler jeg lidt at jeg er nødt til at lave det hele om igen...
Og er der overhovedet nogle ud over Alba (der bliver ved med at hapse den for at lege med den) der kunne være interesseret i sådan en???

Andre ting jeg tænker jeg kunne lave:
-Forskellige små bolde
- Sansebolde (svært at forklare, men jeg har det inde i mit hoved)
- Sansestjerne
- Barnevognskæder
- Små tøjdyr, måske en giraf???
- Hæklede futter
- Hæklet vest
- Hæklede bukser
- Hæklede huer
- Væltedukker
- Diverse hæklede puder
- Hæklede mobilcovers
- Hæklede tablet-etuier
- Dukketæpper

Nå - Jeg må vist hellere få indfanget den hest, så jeg kan komme op på den igen...
Ellers får jeg da vist aldrig noget jeg kan vise frem ;0)