søndag den 26. maj 2013

Sikken en nat!

I nat har der været brand på gården.
Jeg opdagede et par personer, der luskede rundt herude og et kvarter senere lugtede der af røg.
Vi fik tilkaldt brandvæsen og politi og de gik i gang med slukningsarbejdet.
Der er en del værksteder herude på gården som bliver udlejet til folk, der hygger sig med at skrue på biler og motorcykler og det var ved ét af disse værksteder, at branden startede.
I starten så det ud som om, at de havde ilden under kontrol men på et tidspunkt løb de tør for vand (!) og så fik ilden rigtig godt fat. Vi fik senere at vide, at manglen på vand skyldes nedskæringer. Man er gået fra vandvogne på 13.000 l til vogne på 8.000 l !
Pludselig havde ilden rigtig godt fat i en lade, der ligger ganske tæt på den del af gården hvor jeg bor og de var ikke længere så sikre på, at beboelsen ville gå fri.
Det var godt nok surrealistisk at stå langt ude i indkørslen og se på, at de sprøjtede vand på mit tag for at holde temperaturen nede. Dér begyndte jeg at tænke, at hele mit liv var ved at gå op i flammer! :-(
Heldigvis ændrede vindretningen sig en smule, så ilden blev ovre i laden hvor de til sidst fik den slukket.

Vi blev sendt ud i indkørslen omkring halv tolv og ved tre-tiden fik vi at vide, at vi måtte gå ind i vores hjem igen. Der var der stadig efterslukning i gang og der var brandfolk og blå blink overalt. Jeg var heldigvis så træt, at jeg gik direkte i brædderne men til gengæld vågnede jeg så halv otte med kæmpe hovedpine og indtil nu har jeg bare gået lidt forvildet rundt uden at vide hvad jeg skulle tage mig til.
Alle herude er meget berørte af situationen og det er ikke særlig sjovt at se de lejere hvis værksteder er brændt helt ned komme herud for at se skaderne.
Meget mærkelig stemning! :-(



Dette værksted ligger ganske tæt på min indgangsdør og da først ilden fik fat her, blev vi rigtig bekymrede for beboelsen på gården.
























Dette billede siger noget om hvor tæt ilden har været på min lejlighed. Jeg stod foran min hoveddør da jeg tog billedet.






søndag den 19. maj 2013

Søndags-effektivitet i køkkenet

I dag har jeg været effektiv i køkken-afdelingen.
To grydebrød og 15 valnøddeboller (fra Tante sød ), en stor portion pastasauce der stod på komfuret og simrede små 4 timer (= 7 portioner til fryseren) og som aftensmad langtidsstegt kalvecuvette med råstegte kartofler og en lækker lækker rødbedesalat. Sidstnævnte er 100% stjålet herfra. Den smagte bare hammer godt og det er helt sikkert ikke sidste gang, den bliver lavet.

Fortsat god pinse til jer alle :-)


søndag den 28. april 2013

Nu med Rocker!

Og nej, overskriften hentyder ikke til, at jeg har fået et bekendtskab i rockerkredse.
Den betyder derimod, at jeg nu er indehaver af en Rockerjakke fra Marapyttas Syskole.
Og jeg er sgu ret tilfreds.... hvis jeg selv skal sige det.
I får lige et par billeder af jakken. Der er flere billeder af de mange fine kreationer fra weekenden hos Line.
















































Det blæser på Vesterbro....

























lørdag den 27. april 2013

Jeg er høj... og træt

Jeg har været på workshop hos Line aka Marapytta på Vesterbro i dag og skal igen i morgen.
Og sikke en dag!
Planen var (og er stadigvæk..) at sy en Rocker - helt i sort. Jeg er ikke så meget til alle de blomstrede Liberty stoffer som den ellers er blevet syet op i.
Dagen startede med at klippe alle mønsterdelene i selve yderstoffet. Så blev der syet pladevat på næsten alle delene og så var det i gang med at klippe foerdele.
Endelig kunne jeg gå i gang med at sy jakken og jeg nåede faktisk ret langt - i hvert fald når jeg selv skal sige det. Forstykke, bagstykke og ærmer er færdige og alle lynlåse er på plads og det hele er syet sammen.
Nu mangler "kun" foeret, kraven, manchetter, linning og trykknapper.
Der er jo hele 7 timer at gøre godt med i morgen, så mon ikke jeg når det?!

Lige nu er jeg bare træt og har ondt i arme og hænder efter alt det klipperi.
Jeg var lige ude at handle på vejen hjem fra København med henblik på at fremstille en omgang aftensmad men ikke om jeg gider!
Det bliver allerhøjest til et krus the og et stykke knækbrød og så skal jeg helt sikkert tidligt i seng.
Klokken 9 i morgen starter vi igen... :-)

























Så skal der klippes

























Og syes pladevat på

























Man må ikke glemme at hygge

























Ryggen er klar

























Bunken ligger klar til i morgen

torsdag den 25. april 2013

I år lykkedes det..

Jeg har i flere år tænkt, at jeg ville bage hveder selv men jeg har altid været for sent ude og så er det endt med, at jeg har købt hvederne hos bageren.
Men i år... 2013... Tadaa.... lykkedes det!
I morges blev jeg mindet om hvedebagningen her hos Karen og det viste sig, at de jo slet ikke er så besværlige at fremstille som jeg havde bildt mig ind.
30 stk blev det til hvilket er lidt rigeligt til mig selv. Derfor blev udlejers familie forkælet med en ret stor portion af dem.
Jeg har lige spist to af dem selv og de smagte rigtig godt :-)

I morgen skal fridagen udnyttes 100%. Jeg skal male en væg i stuen, der skal bages rugbrød (som blev startet op i går), der skal bages boller og så skal der også lige bages en kage som skal med til Vesterbro i weekenden. Jeg skal nemlig bruge lørdag og søndag hos Line hvor jeg meget gerne skulle ende med at kunne tage en rocker med hjem.
Glæder mig meget!!

God St. Hvededagsferie til jer alle...



søndag den 14. april 2013

Søndag morgen med forår i luften
























Det er ikke nemt at se men de to fugle i luften er viber. Der er 8 viber her i juletræs-indhegningen og det er så hyggeligt at følge dem.





De første små mini-påskeliljer
























Hvorfor er det mon, at man kalder rigtig mange lilla blomster for "blå"?
Det her er da en lilla krokus og ikke en blå krokus... efter min mening

























Hunden elsker at rende rundt ude på marken og snuse igennem. Der er meget spændende næsen kan arbejde med.

























Det her er så min kommende have. Måske lidt svært at tro på (også for mig) men planen er, at jeg skal overtage dette hjørne af juletræs-indhegningen. Jeg trænger meget til at have mit eget lille hjørne hvor jeg kan nusse om lidt blomster og bare sidde og nyde solen. Glæder mig meget!
Planen er, at ham der ejer juletræerne skal flytte hegnet i eftermiddag og så skal juletræerne flyttes og så skal der ordnes jord og planes ud og sås græs. Måske vælger jeg bare den nemme løsning med rullegræs. Så langt er jeg ikke nået i planerne endnu ;o)

onsdag den 27. marts 2013

Kreativ feriestart

Som så mange andre har jeg haft ferie de her tre dage inden påske og jeg har såmænd også ferie de 4 dage efter påske :-)
Min nyfundne energi og morgensolen lige ind i mit soveværelse gør, at jeg har været oppe senest kl. 7 alle dage og har været effektiv fra morgenstunden.

Jeg har bagt scones, valnøddeboller og brød, strikket tørklæder, syet kjole, været i Stof og Stil med skønne Dorrit, ryddet op i en masse papirer, kigget på nye møbler og gået lange ture med hunden i Hornbæk Plantage.
Jeg har i det hele taget nydt, at det var ferie og at jeg har været i stand til at stå tidligt op og holde mig oppegående hele dagen uden en time eller to på langs undervejs. Det er nu faktisk 4. uge uden middagslur og det er altså noget helt særligt for mig!

Tilbage til det kreative...
Jeg er nu blevet færdig med næste (og indtil videre sidste) portion tørklæder til kollegerne. Det kan åbenbart godt betale sig at tage sit eget tørklæde på til et aften-hygge-arrangement (og vise det frem) for nu har jeg da foreløbig strikket 12 tørklæder til mine kolleger siden 3. februar hvor jeg var til Håndarbejdsmesse i Rødovre.

Endnu en kjole til udlejers niece er også blevet færdiggjort. Jeg har hygget mig med pipingbånd og pyntestikninger og zigzagbånd :-)

Nu skal jeg ind foran symaskinen og lege lidt igen. Jeg købte nemlig stof til to nederdele til min mor, da jeg var i Roskilde i går. Min mor vejer efterhånden ikke ret meget og hun har svært ved at finde bukser og nederdele hun kan holde oppe, så jeg har lovet at sy et par nederdele til hende. I første omgang starter jeg lige med at lave en stout som hun kan prøve i morgen hvor vi skal til 70 års fødselsdag i familien.

Fortsat god påske til jer alle!
























Nybagte scones med kanel og mandler. Dejen blev rullet for tyndt ud, så de blev ikke så høje men de smager godt alligevel..























Klar til luftballon-flyvetur























Pipingbånd og pyntestikninger























En afsluttende zigzag-kant























5 tørklæder klar til aflevering