Viser opslag med etiketten Genbrugsguld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrugsguld. Vis alle opslag

Genbrugsfund...

Tjahh...

Selv om jeg indtil nu ikke rigtigt har deltaget i "Vi genbruger"-dagene, så vil jeg da lige smide et indlæg afsted med mine bedste genbrugsfund...
Først vil jeg gerne vise jer en kjole fra designeren Nina Ricci... Den sidder fantastisk - og det var det jeg faldt for. Jeg har haft den i mange år, og først for ½ år siden tjekkede jeg mærket i nakken.
Hvad kan jeg sige... 25,- for en kjole i den tungere prisklasse er ikke en dårlig pris..!
Den her er så bedårende smuk, I drømmer ikke om det. Jeg har fået mangen en kommentar med på vejen når jeg har haft den på.
Det er vist bare en hjemmesyet nederdel, Men fund er jo ikke altid bare fordi man har gjort et billigt kup - vel?
Jeg har længe brokket mig over mit gamle grimme klaver - Så en dag jeg var i den kommunale genbrugsforretning med min mor, stod dette lækre, lave Hornung & Møller i nøddetræ og kaldte på mig.
Til 400,- må jeg sige, at det er et køb jeg er rigtigt godt tilfreds med.
Pludselig spiller jeg klaver igen, fordi jeg har lyst - og ikke bare fordi jeg er desperat..!
Tjahh - efter relanceringen, er der nok ikke så mange af jer der er i tvivl om hvad dette er for en lampe...
Jeg så den i den kommunale genbrugsforretning, og fik den der mavefornemmelse der sagde mig, at det ville være en god ide at købe den...
75,- har jeg sluppet for skønheden, og den har stadig sin originale stofledning..!
Det her er strengt taget mine forældres loppefund... 
En dag de var i den kommunale genbrugsforretning for snart 9 år siden, var der ½ pris på alle børnemøbler.
Dette sæt Wegner børnemøbler stod til 70,- for hele sættet (nogle har helt sikkert ikke vidst hvad de havde på hånde), og mine forældre endte med at slippe 35,- for hele sættet pga det var til ½ pris...
Min far har brugt mange timer på at slibe det ned, og give det olie...
Og jeg har brugt mange år på at plage mig til at få det hjem til mig - Men endelig, da jeg blev gravid med Alba fik jeg lov til at få det...
Og jeg værdsætter det så meget, det er et virkeligt smukt børnemøblement (og dødsmart, at når det ikke er i brug mere, så kan det pakkes helt fladt så det intet fylder!)

Så var det jo hun ledte efter...

En rosenbue til haven...

Ikke så svært - masser af smukke eksemplarer som godt må flytte ind i haven

Som for eksempel disse:
fra Blomsten og Krukken
Klik på billedet, for at se et større billede
Denne fra House of Norlin, inkl låge
Denne fra BP Import

Eneste problem med dem er at de koster penge... suk!!!

Så jeg ville høre - Er der gode forslag til at lave en solid, og flot, rosenbue.... og den skal helst koste gratis? Og være forholdsvist nem at finde materialer til...?

Jeg leder også stadig efter 3 køkkenunderskabe i hvid - også helst i "koste gratis"-kategorien, som jeg kan bruge til at lave badeværelset om med...

Skønne stoffer....

Jeg har fundet lidt gode sager via Trendsales, genbrug, Ebay og blogland på det sidste - Jeg synes næsten I skal se dem...
Meget af stoffet er der så meget af, at jeg sætter noget af det til salg på TS

Her i går...

Satte jeg mig lige til hakkebrættet (ja, det er altså symaskinen der bliver kaldt det)... Undertrådsspændingen driller stadig, og den er derfor ikke så sjov at sy med.
Det er ikke fantastisk pænt syet - Men det virker indtil videre...
Og hvis det redder bare lidt af mine noder (for ikke at tale om min dyre blokfløjte, og harpiksen til min violinbue) fra Albas meget ivrige fingre, ja, så har det altså været det hele værd :0)

Og så til noget ret fantastisk - Jeg faldt faktisk over et dynebetræk, som var pænt nok til at jeg syntes det var værd at købe med hjem, da jeg i går var i den lokale, kommunale genbrugsforretning....
Det er jo nærmest et mirakel :0)

Her skal I lige se vidunderet...
Eftersom jeg nok ikke kommer til at bruge et helt betræk, så sælger jeg gerne noget af det til 30,- for en ½ meter i fuld bredde (plus porto oven i), hvis det skulle have interesse!

Nå, jeg vil nu gå igang med at forberede mig mentalt på at skulle til møde med min studievejleder... Jeg håber der kommer noget godt ud af det, for jeg er ret frustreret for tiden...

Det er ikke nemt når det føles som om alt bare ramler en lille smule sammen om ørerne på én - Så er sommerferien bare ikke helt lige så lys, dejlig og afslappende som jeg godt ville have den til at være!
Forhåbentligt kommer der styr på studiefronten i dag - Og så må jeg bare tage resten som det kommer :0)

Når frøkenen i huset er syg...

Ja, så sker der ikke så meget på kreafronten - specielt ikke når jeg samtidig læser op på alle mine sager til når jeg skal op og forsvare min opgave...
Jeg har dog været hjemme med Alba de sidste to dage, fordi hun atter engang har været sløj - Denne gang dog bare med en virus, og ikke med mellemørebetændelse... Væske har hun dog stadig på ørerne, og hun skal til kontrol igen den 20. Juli, for at se om det er på retur eller hvad (det krydser jeg lidt fingre for - men nu må vi se).

På vej hjem fra læge og ørelæge kom jeg liiiiiige forbi den kommunale genbrugsforretning, og jeg synes lige I skal se alle de sager som jeg IKKE tog med hjem dernedefra ;0)
Campingbord, og gammel skolebænk
Madam Blå suppeterrin
Staffordshire stel i blå (Virkelig smukt, og til kun 400,- overvejede om jeg ikke liiiiige - men det er lidt fråds...)
Skøn stol - der var to af dem, og de ville være skønne sammen med nedenstående sofa. Jeg ville helt sikkert give sofagruppen et moderne twist med grafiske puder, og et fedt moderne sofabord til...
Men tror manden ville være blevet gnaven hvis jeg købte det (det var ellers billigt!!!!)
Retro kravlegården var ikke til salg - Men er den ikke bare cool?
Her et kig på hvad jeg rent faktisk købte:
Det er natkjoler - Men jeg syntes simpelthen at stoffet var uimodståeligt, jeg har da også allerede planer om nogle yndige bluser til Alba i dem, men det må nok vente til ferien...

Da jeg kom ud fra genbrug stod der lige den her, som jeg simpelthen også var nødt til at tage et billede af...
Den var bare SÅ flot, og gigastor!!! Næsten en halv bil længere end alle de andre biler på parkeringspladsen!

Jeg tog mig lige en lille smuttur....

Ned forbi min mor og genbrug...

Lige for en gangs skyld fik jeg for 60,- kroner blandet.


Et skønt hættehåndklæde til den lille frøken - Jeg kan lige se for mig hvordan hun får det om sig når hun kommer op af badebassinet...

En skøn retro frottédragt... For lille til prinsessen, men jeg kunne ikke nænne at lade den ligge


Et fantastisk strikkepindeskrin (siger min kloge mor) - Det stammer sandynligvis fra midt 60'erne (igen ifølge min mor), og det er simpelthen som nyt!

Der ud over fik jeg også et sengehimmel-myggenet til prinsessen fra Ikea...

Min søster og mor kom lige dumpende i dag med den sidste bog i "Jordens børn"-serien til mig... Fantastisk, så har jeg dem alle.
TAK!!!

Og ind af døren kom også disse:
Årskort til Aalborg Zoo... Det giver fri adgang til hele 9 forskellige parker/steder, og var billigere end de andre Zoo's årskort...
Og det bedste er at man ikke behøver tage hele vejen til Aalborg, de kan bestilles lige her - og lander hurtigt derefter i din postkasse...

Nu ved jeg da hvad vi skal bruge sommeren på :0)

I morgen kommer billedet af alle pakkerne som er på vej ud af døren til nye ejere... Ihh hvor jeg håber de alle bliver glade for sagerne!

Okay, okay, okay...

Måske overspringshandler jeg lidt i skrivende stund - Men det er der altså en grund til!!!
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad min opgave skal handle om?!?

Jeg har 13000 anslag, og den skal skrives i psykologi (er lærerstuderende ved siden af at være dagplejer, det vidste I nok ikke - hva?)

Nogle geniale forslag til et emne, så jeg sådan for alvor kan komme igang med at læse/skrive???

I går tog jeg et smut ned forbi min mor og søster efter opgaveinspiration - Det endte måske lidt mere, med en hurtig genbrugstur...
Jeg fandt da lidt sager til bølleprinsessen... 
En ESL-bluse, så god som ny med gul nutty. En indianertrøje (I ved godt hvad jeg mener) i fin stand og de her legesager:

En rapand på pind med det rette retrolook - Men tror nu ikke den har så mange år på bagen...

En larmende spilledims - Jeg har en lille børneinstrument-kasse, med ting som jeg bruger, både til mine egne børn, og til dagplejebørnene...

Et rygstativ så man kan have dukken med sig rundt - Jeg er meget overrasket over hvor fin stand den er i... 
Jeg tror vist nok at jeg selv havde sådan en da jeg var barn.

Jeg har lige bagt lækre cookies efter denne opskrift... (Nopes - der var heller ikke et opgaveemne der... suk).
Jeg havde ikke nok hvedemel, så jeg stoppede en hel del speltmel i, i stedet...
Det har de nu ikke taget skade af ;0)

Warning...

Det roder lidt på disse billeder ;0)

Jeg har panisk været forbi min mors gigantiske udsmidertrangs-bunke, og raget til mig...
Det er alt sammen bare blevet halet hjem, og smidt i en eller anden form for bunike, og afventer nu at jeg kan finde tid og overskud til at se det hele igennem... lufte det der lugter hengemt og finde en plads til det alt sammen.

Som I kan se, er jeg nu indehaver af vilde mængder af lange plastikperlekæder... Nogle af dem regner jeg muligvis med at prøve at sælge (så råb højt hvis I ser noget I bare MÅ have fingrene i!!!)


Lidt lækre armbånd fik jeg også tiltusket mig... Igen, råb højt hvis I ser noget i må eje...


Og i disse picnickurve er der blonder, zigzag bånd... små romber klippet til patchwork, filt og merceriseret bomuld...
Alt sammen i en stor skøn pærevælling, og det er nu min opgave at få hoved og hale i det...
Men jeg kan allerede nu sige, at der er nogle ret fantastiske ting imellem fra min mors unge dage...


Ahhh - kælderguld (men på den rodede måde!)

PS: Jeg har også oplevet det mest ækle EVER!!! så ækelt at jeg ikke engang vil fortælle om det... Bare sige at det var virkelig, VIRKELIG klamt!

Lidt om smølfer...

For mig er det ldit sjovt med hele den her revival omkring smølferne...

Da jeg var barn havde min søster og jeg utroligt mange smølfer, som vi glad og gerne legede med... Jeg har mange gode erindringer om de små finurlige blå figurer!

Da min mand og jeg flyttede sammen, havde han en frokosttallerken der var anderledes end resten af hans ellers helt hvide (og kedelige) spisestel...
En smølfetallerken som han vist nok tror, at han brugte som barn...


For omkring 1½ år siden fandt jeg så i vores lokale genbrug en matchende tallerken og et krus til...

Om der findes en tallerken i spisetallerken-str ved jeg ikke... Men vi har i hvert fald de her tre dele som Prinsessen nu kan få mad af ;0)

Så kan I også lige få et kig på hvorfor jeg ikke blogger særlig kreativt lige for tiden... Det ser nemlig ufattelig kedeligt ud det jeg er igang med...


Her har i de fleste blomster til en bamse... Om et par dage går jeg igang med at hækle det hele sammen, og så kan I få lov at se endnu en færdig bamse...

Der ud over, så er jeg også igang med at få gjort dagplejeværelset arbejdsklart igen - jeg starter jo op efter barsel om kun lidt over en uge (gisp - tiden er bare fløjet afsted)...
Jeg er ved at have de grove rammer færdige - men jeg kan godt fornemme på mig selv at der skal hjemmenørkles lidt, for at gøre det ekstra hyggeligt.
Det er trods alt et af de rum i huset jeg kommer til at opholde mig allermest i!

Der kommer et par (meget rodede og bestemt ikke færdige) billeder...
Jeg ville ønske at jeg var en af dem der bare er VILDT god til at tage interiør-billeder lige nu...
Er der nogle gode guides til sådan noget på nettet?


"Hulen" her skal have Ferm's ballontapet på endevæggen, og flyverlampen skal rykkes hen over spisebordet.
Der hvor de tre små stole står, kommer der en hylde (med ben under) op at hænge så børnene kan sidde og lege teselskab og dets lige der (og rodet fra gulv og bord skal fjernes)...

Har I nogle gode og kreative forslag til at få hulen og skabet lidt mere hyggeligt? Jeg synes det bare er lidt blahh lige nu - Og min indretningssans er slået helt ud af kurs og gået på strejke (møblerne står rigtigt, funktionelt og hyggeligt - men tingene er bare kedelige!)

Stolene er dagplejens ejendom, så dem kan jeg intet gøre ved desværre... Jeg kunne ellers godt se lidt tapet og maling ske for dem ;0)


Dukkesengen (I know - sorry 'bout the pic') er også dagplejens ejendom... Men den er bare SÅ kedelig... Jeg har overvejet om man kan lave en tætdækkende wallsticker i et cool mønster og sætte på de hvide felter (for tapet og maling er - igen - ikke en mulighed) Nogen der ved noget om det?


Bordet (hvor der spises og kreeres)... Jeg tænker en voksdug måske? og nyt betræk til min skammel... 
Måske nogle sjove billeder på væggen - eller måske noget bamsekunst (med nogen bamser der hænger ned fra loftet-agtigt noget)
(Og stolene er - igen igen- ikke min ejendom, så deres udseende skal der ligesom arbejdes rundt om).


De to borde og to stole der står stablet bliver flyttet helt ud af værelset... Den grønne kommode er min, og jeg har kraftigt overvejet at tapetsere den - men kan man tapetsere oven på det der skabsoverflade stads (som ikke er træ)???

Alle gode forslag til at få lavet noget hygge ud af rummet modtages med kyshånd... Og når det så står rigtigt lækkert - så må jeg have øvet mig på at få lavet nogle boligreportage-agtige lækker-billeder ;0)

Og sidst men ikke mindst - lige et billede af prinsessen fra i går aftes da jeg kom ind for at gå i seng.
Hun må virkelig elske den drage, for jeg finder hende jævnligt sovende med den sådan her ;0)


Over and out!