Jeg har gennem de sidste år fået en masse tilbud om at teste alt mellem himmel og jord her på bloggen. Jeg har faktisk sagt nej, hver gang da jeg ikke synes det har været varer som jeg personligt kunne stå inde for eller som matchede min blog.
Da jeg fik tilbuddet om at teste de nye forårsfarver i Holmegaards future serie kunne jeg dog ikke sige nej for jeg elsker simpelthen Holmegaards smukke og klassiske glasvarer og er inkarneret samler af især deres gamle smukke vinglas, men samlede faktisk også allerede på den mere moderne Future serie inden jeg modtog de nye varer her.
Prøv lige at se den fine kande her. Jeg modtog den forleden og er simpelthen så begejstret for den. Den sarte yndlingsturkise farve, de organiske former og det spinkle håndblæste glas gør den i mine øjne til en utrolig smuk kande lige efter mit hoved. Det kan nok ikke have undgået nogens opmærksomhed at jeg samler på kander. Normalt er jeg klart mere til keramik end til glas når det kommer til kander, men denne her det er altså den ny darling i samlingen (;
Future serien tæller foruden kanden her glas og små skåle.
I morgen drager jeg afsted på påskeferie med familien, men når jeg igen er hjemme har jeg fået mulighed for at lave en give away i samarbejde med Holmegaard så i kan godt glæde jer (;
Rigtig dejlig påskeferie til jer alle