1 2 3 Bang!!

Jo det handler om noget så kedeligt som cykelhjelme. Igår da jeg var på vej hjem fra mit arbejde blev jeg nemlig involveret i en trafikulykke. I den forbindelse fik mit jeg blandt andet slået begge mine fortænder ud. Det var bestemt ikke sjovt men det kunne have været meget værre. Jeg havde nemlig husket at tage denne her på. 

Mellem os sagt var det rigtig heldigt, for jeg glemmer dem nemlig ganske ofte og kæresten min har helt droppet at bruge sin hjelm. Som jeg tror det er tilfældet i de fleste andre familier passer vi meget bedre på vores børn end på os selv. Vi glemmer f.eks. aldrig at give vores børn cykelhjelm på. Når det er koldt er det altid ungerne der har det lækre uldne undertøj på, de lammeskindsforede vinterstøvler, hue og vanter, mens vi selv går rundt og klaprer tænder fordi vi ikke har ydet os selv den samme omsorg...

Det er lidt tankevækkende. Det er jo os der er omdrejningspunktet i vores børns liv og vi skylder da både dem og os selv at passe godt på os selv. 

Så derfor de damer.. Min mission med dette indlæg er altså en kæmpe opfordring til at huske at tage cykelhjelmen på for de af jer der ejer én og for jer andre, skynd jer ud at købe én. Der er faktisk mange som er ret smarte.

 Ihvertfald er der ikke længere nogen beboere i dette hus som får lov til at hoppe på cyklen uden hjelmen

Siden jeg ikke kan eller må få andet end flydende kost de næste 4 uger syntes jeg det måtte være på sin plads med en lille gave til mig selv og det blev så de fine grønne og turkise Mano kopper fra Kähler, som eg har luret på længe. De er fine og blendemaden ryger da ligesom lidt nemmere ned fra sådan en fin kop

Tilføj billedtekst

I mellemtiden kan jeg glæde mig over disse smukke blomster..

Og over min søde overbo der lige har været forbi med denne her. Dejligt (:

Store æbledag

Søndag regnede det og vi tilbragte dagen i vores elskede kolonihave med at hoppe i vandpytter, samle nødder og æbler, grave årets sidste kartofler, løg og porrer op og tømme drivhuset for de sidste agurker og tomater. Vi fik lavet æblekage, æblemost og kartoffel-porresuppe. Den geniale æbleskræller er et stort hit da selv de helt små unger kan finde ud af at bruge den og det er da nogle fine skrællede æbler som komer ud af det ikke?

'Tænk engang. De fine cosmos blomstrer stadig

 Kartoffel, selleri og porresuppe

Guldklumperne spiser suppe

Snacktallerken med hjemmedyrkede lækkerier (:

Hav en dejlig Tirsdag (:

2 år

Så blev min lille store dreng 2 år. Pyh jeg kan slet ikke forstå det. Synes da lige han blev født for et øjeblik siden..

Se da bare hvor lille han var for ganske lidt siden. Jeg kan slet ikke følge med.

Recycling part I genbrugsboller

Jeg hader at smide ting ud. Bortset fra jeg er håbløs samler og mener at alt skal gemmes af enten nostalgiske, æstetiske eller praktiske grunde (og det meste kan jo puttes ind i mindst én af disse kasser ikke sandt), nå men ihvertfald har det i længere tid irriteret mig når ungerne ikke får spist deres morgenmad op. Jeg synes det er så træls for nu at bruge det jyske ord, at står og smide dejlig øko havregryn, müsli, nødder og rosiner lige ud i skraldespanden og går omvendt bestemt ikke ind for den pædagogik der går ud på at børn SKAL spise alt det de har taget på tallerkenen, så derfor her introducerer jeg konceptet genbrugsboller (:

Man tager resterne fra sine ungers morgenmad (her havregryn, müsli og nødder)

Putter det i sin røremaskine eller dejfad sammen med ca. 3 dl vand, en kvart pakke gær, 1 tsk salt og mel af sin favoritslags (her blanding af spelt og hvedemel) så det passer (en rimelig lind dej er min favorit, men det kan man jo gøre som det passer), rører hele molevitten sammen og sætter i køleskabet med et fugtigt viskestykke over og så afsted til job...

Når man kommer hjem fra arbejde og børnehave sætter man så med en fugtet spiseske dejen på en bageplade. Efterhæver den i 20 minutter og bager den i 25 minutter ved 175 grader. Man kan fint sætte den i kold ovn. Det gør jeg altid.

Voila så har man dejlige eftermiddagsboller, der spreder duft og hygge på en efterårs eftermiddag. Det hele løber vel op i 10 kr og 10 minutters ekstra investering end hvis man havde hældt morgenmaden lige i skraldespanden, så det er da til at overskue (:  Nydes bedst i selskab med ens små øjesten

Lomo

Jeg har i nogen tid drømt om og søgt efter et ægte gammelt Lomo Kamera. Lomo er et gammelt russisk film-kamera. Det er simpelt og kvaliteten kan på ingen måde sammenlignes med de kameraer der produceres nu til dags. Sagen med Lomo kameraet er, at det tager fuldkommen uforudsigelige billeder. Dels pga. den simple teknikog dels fordi kameraets objektiv har en billig belægning, der forvrænger farverne.
Resultatet bliver komplet uforudsigelige billeder som har en stemning der i mine øjne er helt unik og føles som taget ud af et eventyr i en anden tidslomme. Magisk...



Nuvel, lomo kameraet har jeg ikke fundet men jeg har fundet en metode hvor jeg i programmet Photoshop kan give de billeder jeg tager med mit eget Canon EOS 500 kamera, lidt af Lomo stemningen.

Her er lidt billeder fra en dejlig Lørdag med verdens mok sødeste unger som har fået en kærlig Lomo behandling (Altså billederne ikke ungerne...) Enjoy (:

 

Nu vi snakker om Høns..

De sidste dages debat om hønsegårdsstemningen i blogland inspirerede mig til at lave et indlæg om hønsestrik. Jeg er nemlig selv fuldstændig vild med hønsestrik. Det er faktisk den eneste form for strik der passer til min tålmodighed, da man aldrig sidder med den samme farve eller motiv mere end kort tid af gangen (:


Hvis du nogensinde har undret dig over, hvor ordet Hønsestrik kommer fra kan jeg fortælle at ordet Hønsestrik bliver strikket ind i det danske sprog I 1973, da den danske feminist og strikkeentusiast Kirsten Hofsätter udgiver bogen hønsestrik på sit eget forlag

Bogen var ment som en protest mod tidens "Strikkediktatur"'. Et kapitalistisk system, hvor garnforretningerne kun udleverer strikkeopskrifter mod, at man køber fabrikanternes syntetiske garn og følger deres symmetriske, borgerlige og chauvinistiske opskrifter slavisk. Alle kunne og skulle strikke lige som de havde lyst til og opfordringen lød på at lade fantasien blomstre og ikke lade sig diktere af modens evige skiftende luner.


Den nye provokerendestrik blev strikket af farverige restgarner. Mønstret tegnede man selv. Motiverne var gerne dyr, mennesker eller planter i en herligt iøjefaldende blanding. Kirsten opfordrer til at man lader sit strikketøj ligge fremme så alle familiemedlemmer og gæster i huset kan strikke et par pinde når de har lyst, så produktet bliver dynamisk, kreativt og udvikler sig uden fast plan og struktur.


Altsammen noget vi godt kan sidde og smile lidt over i dag, meeeen jeg synes nu hun har fat i den lange ende hende Kirsten...


Personligt synes jeg det er lige så aktuelt som det var i 1973 at tro på og udleve sine egne kreative evner. At lade være med at lade sig diktere af modehusene men skabe sit eget farverige univers


Selv blev jeg første gang gjort bekendt med hønsestrikken da jeg sad og bladrede et af min mors gamle "alt om håndarbejde" blade igennem for 5 år siden. Der var der nemlig et foto med den skønne danske designklassiker Junosengen med et helt fantastisk sengetæppe på i hønsestrik. Jeg ventede vores første barn på det tidspunkt, havde netop selv erhvervet mig den fine Junoseng og havde stort set aldrig prøvet at strikke før, men var ellevild i varmen for at lave et fantastisk tæppe til den lille spire i maven. Her lidt fotos af tæppet (som tog mig adskillige måneder at få lavet) men som jeg selv blev ganske godt tilfreds med i håbet om at kunne bringe inspiration til lidt fri udfoldelse med strikkepindene rundt omkring i de små hjem. Enjoy (:

Min lille nu store pige på sit tæppe

Værsgo mor. Kreativitet i børnehøjde

Børn er så fantastiske og giver så meget. Ud over alle de smil og kys og kram de giver hver dag, sker det også næsten dagligt at de kommer med små hjemmelavede gaver. 

Elsker bare de små skønne hjemmelavede gaver. Hvad enten det er de små simple stregtegninger som ryger op i den skiftende køleskabsudstilling eller underlige lerfigurer man ikke kan gætte hvad er, en blomst uden stilk fra haven eller noget helt tredje varmer det bare mor hjertet og jeg elsker at se de små udvikle deres æstetiske sans og skaberglæde. Her er lige lidt eksempler på de sidste ugers skaberier fra min datter.

Den fineste halskæde i plastikperler fra børnehaven, som passer til næsten alt (:

Stregtegning af en pige der sidder i sit kolonihavehus og kigger ud på solsikkerne i haven

2 små papæsker med udvalgte skatte i (:

                                

Maleri i den klassiske disciplin som vi vist alle husker fra skolens formningstimer. Altså den der med at først tegne noget krusedulleværk med sprittusch og efterfølgende farvelægge der.

Farverne her er bare heeelt vildt fantastiske. De er klare og smukke og holder i årevis uden at fade af selvom de kommer op på væggen. De hedder forreste Ecoline og kan anbefales på det varmeste

Månedens gæst

Hold da lige op hvor tiden flyver afsted. Synes selv jeg kiggede forbi for et par dage siden, men kan se at det rent faktisk er over en måned siden jeg har kigget forbi blogland!!

Men tiden er fløjet afsted med lutter skønne tidskrævende projekter bryllupsforberedelser, polterabend, fest og honeymoon, ferie og skønne unger og nu er hverdagen skudt igang igen med studier og arbejde. Symaskinen har stået aldeles stille og jeg SAVNER mine kreastunder og kan mærke det bare kribler i fingrene for at komme igang. Forhåbentlig kan jeg snart vise lidt nyt fra kreafronten. Indtil da må i nøjes med et par billeder fra vores bryllupsdag (: