Lige kommet hjem fra min absolut allersidste dag i klinikken for i år. Det er ikke nogen hemmelighed at lægestudiet de sidste par år har været lidt op ad bakke for mig til tider. Har haft mange tanker og bekymringer omkring om det der lægejob nu også var noget for mig. Har stiftet bekendtskab med mange specialer, som i og for sig var spændende men ikke noget for mig og derfor er det med en indre jubel at jeg endelig er noget til det tidspunkt jeg har ventet på i de mere end 5 års læserier. Nemlig tidspunktet hvor jeg endelig kan få hands on neurologien og neurokirurgen!! og det er akurat lige så spændende, fascinerende og udfordrende som jeg havde håbet så jeg ser helt klart en karrieremulighed her og glæder mig sgi igen til fremtiden om ikke ret længe som læge (:
Som om alt dette ikke var nok fik humørbarometret lige endnu et par grader op ad da jeg kom hjem og åbnede postkassen. Jeg har ventet længe på en pakke fra Amazon med julegaver (og lidt gaver til mig selv, host host, mere om det en anden gang). Skønne bøger og som om D'et ikke var nok et par invitationer til hyggelige arangementer i det nye år og som kronen på værket en lille skøn og betænksom gave fra en utrolig overskudsagtig og inspirerende blogger. Den var lige præcis lige så smuk indeni som udenpå ligesom den søde kvinde der står bag den. Jeg er meget glad for gaven som nu pynter så smukt på vores ellers lidt grå udsigt fra køkkenvinduet (:




