Viser opslag med etiketten børnetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnetøj. Vis alle opslag

fredag den 2. marts 2012

Idag


Simpel morgenmad


Espresson til herren og cafe latte til fruen i huset


Farverige the og kaffedåser fra køkkenhylden


En pusteblomst der forhåbentlig snart lander hos Anne


Mindstemandens yndlingsperleplade, som stort set er i brug hver dag -Og ja de lysegrønne perler er yndlingsvarianten (;


Detlajer fra børnenes køkkenhjørne. Mexicasnke postkort og ananas tegning kreeret af en veninde


Lotusblomst på køkkenskabet


Fine billetter fra sidste weekends udflugt. Elsker måden de er stemplet på (:


Vasketøj i forårssolen


Omsider har jeg fået taget mig sammen til at sy nogle bukser til mindstemanden og både ham og jeg blev helt godt tilfreds med resultatet. Det er forøvrigt min vielsesring der ligger i nålemagneten. Jeg elsker den simpelthen. Den er smuk og rustik og håndlavet ud af fem omsmeltede vielsesringe fra ældre familiemedlemmer..


fredag den 27. januar 2012

Dræb dine darlings #2

Så er den koldblodige likvidering i gang. Jeg er gået i totalt forårs pastel mode til trods for at det stormer og sneer uden for mit vindue. Bogen med fine aplikationsmotiver købte jeg på Amazon for længe længe siden, men jeg har aldrig rigtig før fået taget mig sammen til at prøve nogle af modellerne af. 

Nu skulle det være og det var faktisk rigtig hyggeligt at sysle med (:

Kjolerne her er til en lille pige der elsker pasteller men lignende modeller kommer til salg i blogbutikken









fredag den 13. januar 2012

Stilhed

Det har der hersket på bloggen men ikke i det virkelige liv herhjemme. Efter et efterår hvor omdrejningspunktet har været at komme igennem nogle hårde eksaminer og hvor alt den sparsomme fritid er blevet brugt på familien er vi omsider kommet ind i en periode hvor der bare er ro på og hvor krealysten så småt begynder at røre på sig igen. Det er helt fantastisk. Jeg er bare glad og kan mærke at jeg allerede er i forårshumør og glæder mig til snarlig forspiring og klargøring af haven.

Julen har vi holdt herhjemme i lejligheden for første gang. Det var lidt trangt men hyggeligt bare at være herhjemme og ikke have travlt og nytåret blev holdt i Norge med skønne venner - 8 voksne og 9 børn der brugte dagene på ski og aftenerne på hygge, god mad og leg og for første gang kunne vi mønstre hele familien på ski på en gang - Kalle ganske vist i selen men alligevel... Det var stort (:

Sammen med alt det andet gode der spirer frem er min blogger lyst også på vej tilbage kan jeg mærke og jeg håber at kunne mønstre lidt mere aktivitet herind end efteråret har bragt.. Det skal dog stadig være lysten der driver bloggeriet og den kan man jo ikke altid styre så vi må se (:


Fine silkeblomster som 5 åringen har lavet i børnehaven


Hvad symaskinen kørte igennem i formiddags


Nye nederdele. Herhjemme skal der være vidde i for tiden og når der ankommer nye kjoler og nederdele spørger 5 åringen konsekvent med det samme "Kan den dreje rundt?" (;



Fine ranunkler fra vores lokale grønthandler. Det er aldrig lykkedes mig at dyrke dem på friland så må nyde at det er lykkedes for nogle andre



Se lige et vidunder jeg fandt på loppemarked forleden. Købte den dog ikke.. Vejede ca. et ton og kunne ikke lige se hvor i leligheden den skulle presses ind. Havde jeg haft et par ekstra kvadratmeter var den helt afgjort kommet med hjem! Bemærk bordpladen -mit absolutte yndlings bordpladebeklædning. Mon ikke mange af jer huske den hjemme fra forældre eller bedsteforældres køkken eller bryggers?



Lucca har lavet lysestager til mormor samt julepynt i porcelæn. Fint er det (:




Min nu store 3 årige dreng fordybet i Hamaperlerne


Multitasking i form af morgenmad og maling på en gang...


onsdag den 2. november 2011

Åndehul

Der er meget stille herinde, jeg ved det godt... Stilheden skyldes ud over det ualmindeligt dårlige fotovejr skam bare den årlige eksamenstravlhed, som i år er lige nummeret travlere end den plejer. Jeg er i mere end én forstand ved at være temmelig tæt ved at kunne se enden på det her læseri, for ud over at det nu hedder 1. semester, så hedder det altså også juleferie allerede 9. December. Uh det bliver så skønt. Jeg savner min frihed og ikke mindst min familie og glæder mig som et lille barn til julemåneden hvor vi bare skal slappe af og hygge.

Nuvel men i mellemtiden læser og læser jeg og så er det altså dejligt med et lille åndehul i form af en aften ved symaskinen. Kjolen her er til Anne Dorte s datter Signe Marie. Mange mange kjoler har jeg syet til den lille nu ret store pige gennem årene. Vi startede vist i str 86 eller noget og nu hedder størrelsen 128. Det er hyggeligt stadig at få lov til at sy til de små "stamkunder" selvom butikken er lukket for  mange år siden. Er meget rørt og beæret over de små piger og deres mødre der stadig hænger på og gerne vil have lidt pusteblomster i garderoben. Dét er da solskin på en grå Novemberdag (:


Detaljer fra mit sybord. Den gamle målestok har fulgt de syende kvinder i min familie i generationer og stammer oprindeligt fra min mormor og morfars butik.



Signe Maries rgenbuekjole og ja det ér bare ikke fotovejr i dag, så beklager kvaliteten


Samme model, men til en anden lille pige. Se venligst bort fra knatebåndet som endnu ikke er afsluttet (;


Og én til min egen yndling


Har sørme også haft tid til at lave en højtaljet nederdel til mig selv efter Trines AKA Groovy Mamas tutorial. Bemærk lige det fine stof med sikkerhedsnålene. Er det ikke bare skønt?


Bukser bruger vi jo ikke herhjemme. De her er til min venindes datter, som elsker bløde bukser

onsdag den 7. september 2011

Rap og suk

Jeg var da ved at tabe kaffen og falde af stolen forleden, da jeg spottede de her støvler. Omsider indtraf øjeblikket jeg har ventet på siden min førstefødte tog sine første stavrende 1 års skridt, nemlig at der var nogen som gad at producere et par fede cognacfarvede, kernelæderstøvler med rulamskrave.

Det var jo nærmest med hjertebanken jeg rullede størrelserne igennem og med et glædeshyl konstaterede at de sørme endnu fandtes i "vores" størrelser.

Det er Arauto rap som står for støvlerne og er de da ikke bare for fede?

Helt generelt synes jeg virkelig at Arauto Rap har oppet sig i år og der var mange modeller ud over den jeg valgte som jeg absolut også kunne have puttet i kurven hvis pengene var til det (men det er de desværre ikke og derfor sukket..)

Rulamskraveudgaven er bestilt til ældstepigen og nu er jeg lidt i tvivl om lillebror også bliver nødt til at have et tilsvarende par. Hvad siger i er de for tøsede? Nej vel?.. (mumle mumle, kommer der ikke snart nogle børnepenge eller noget...mumle mumle kunne de ikke tage at producere et par i str 38 også)





Overgangsstøvler.. Det er sådan noget som min mand mener er ganske unødvendigt. Mænd... Nu vi er i cognac kernelæder boldgaden, så se da lige de her fra danske Pom Pom fundet på Trendsales. Jeg kender ikke mærket og derfor heller ikke kvaliteten, men skønne er de da. Kan ikke helt bestemme mig for om jeg hælder mest til den med snører eller den ude. Hva synes i? (og nej dem begge to er desværre ikke en valgmulighed.. suk)






tirsdag den 5. april 2011

kjoler kjoler og atter kjoler

Ja herhjemme kører der en del kjoler gennem symaskinen i disse dage. Man kunne mistænke, at nogen havde været inde og snige lidt Substral i Lucca i nattens mulm og mørke. Ihvertfald vokser hun helt vildt og uhæmmet, så garderoben slet ikke kan følge med for tiden og det er jo dejligt nok for så har jeg en god undskyldning for at sy nogle nye kjoler (:

Her er lidt af de sidste nye frembringelser. Nogle af modellerne kommer også til salg i blogbutikken 
Så fik vi også årets sandaler i hus. Det endte med den samme gode gamle model som altid. Det kan da ikke undre nogen at den er blevet en klassisker for fin det er den. Jeg synes selv vi var ude i mægtig god tid i år, men endte alligevel med at få det sidste par røde sandaler i storepigens størrelse, som de havde i butikken?!.. utroligt








About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009