Viser opslag med etiketten fotoudfordring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fotoudfordring. Vis alle opslag

torsdag den 15. september 2011

onsdag den 14. september 2011

Grønne Onsdag

Så blev det 3. dag i ugens fotoudfordring og dagens farve er grøn.

Dagens farvejagt blev en lille én af slagsen da der her midt på ugen er megatravlt i den lille familie og derfor ikke tid til den helt store fotosafari i hus og have. Grøn er ellers lidt af en favoritfarve herhjemme, så måske det bliver til endnu et grønt indlæg en anden dag med mere tid (:


Er de ikke bare skønne denne her lille familie - Mor og datter og Trabi bil? Bemærk de søde og dejlige halvfjerser tidstypiske matchende grønne spencere som mor og datter har på. I love it (:


Æblegrøn polkaprikket rockabilly swing kjole, syet efter et originalt symønster fra 50'erne. Kjolen er syet til en sød lille pige som jeg har syet mange mange kjoler til og posten er netop på vej til Amager med denne. Håber hun bliver glad den lille og hendes mor (:


Porrer snittet og netop sat i køleskabet så vi er klar til hurtig og nem porresuppe i aften, hvor jeg er alene med børnene og vi kommer sent hjem.


Håndfarvet garn i en dejlig uld/silke blanding fra japanske Nori


Det der sker når en femårig har 2 minutter i selskab med et stykke køkkenrulle, et stykke memopapir, en sprittusch og en limstift (:


Dejlig kogebog, fyldt med inspiration til grønne retter

2 pærer på mit elskede grønne fad


Gamle mostkasser der tjener til opbevaring af briotog og byggeklodser


2 venner fra kittellommen. Gode at have ved hånden når alt den viden der burde sidde på rygraden ikke altid liiiiige kan mobiliseres... De ligger selvfølgelig bag ved Kalles grønne trip trap stol


Lidt træt basilikum og persille i vindueskarmen.

Hav en dejlig Onsdag derude

mandag den 12. september 2011

Dag 1 fotoudfordring i farver - Rød

3. sal til højre har opfordret til en uges fotoudfordring i farver. Synes det er en skøn idé g håber der er mange der har lyst til at deltage for farver har vi da brug for i denne her lidt grå tid (:

Dagens farve er rød. Egentlig er jeg ikke så vild med rød, så tænkte det ville være svært at finde noget rødt i mit hjem, men en tur rundt i hus og have afslørede alligevel at vi har lidt rødt rundt omkring (:


Et af mine yndlingstørklæder som jeg har fået af min søde veninde


Blomsterkarse i kolonihaven


Tomater i kolonien (ok der er også lidt gule men det går..)


Lampe på børnenes værelse, fundet på loppemarked i Berlin (hvor familien jeg købte den hos sjovt nok fortalte at de havde købt den til deres barn på en ferie i Danmark i halvfjerserne)


Kolonien bugner af hundbær i år. Mums



Blommesaften der blev brygget i Lørdags (og snart er konsumeret)

Pæonvalmuer i haven




Vandleg igår i den store røde balje


Vandleg


Gårdsdagens desert. Langtidsbagt blomme. Det er superlækkert og meget nemt:

 Blommerne skæres over og udstenes. 3 spsk flormelis blandes sammen med kornene fra en vanillestang og drysses over blommerne. Hele baduljen bages 90 minutter ved 90 grader og spises med lidt god vanilleis til. Kan varmt anbefales (:


Et kig ind i det røde foer i mine støvler


Paprika. Jeg elsker skønne embalager og denne her fra Netto er da lidt fin med flyvemaskine og det hele (:


Peberfrugter i yndlingsskålen


En af (morens) yndlings tshirts fra 2 åringens tøjhylder


Røde stjerner på mine gummistøvler


Playmobil, lego, Ostheimer, Brio og alle i andre klassikere gå hjem! Disse 2 køretøjer står 2 åriges hjerte uendelig nært og er i action fra morgen til aften. Så selvom de ikke just er en af den slags legetøj der pynter i bedste boliglivsstil, ej heller er hverken fairtrade eller øko, så har de deres berettigelse i det lille hjem her (:

Espressomaskinen klar til at dampe mælk


kagedåse med søde fugle


He he. Jeg er åbenbart ikke den eneste herhjemme der gemmer de røde vingummier til sidst ;D


Cardigan fra H&M. Synes i den grad de har forbedret sig mægtig meget siden jeg fik mit første barn for 5 år siden, så nu er det faktisk én af yndlingsbutikkerne. Hurra for det (:


Nå ja og nu til det vigtige. La d alt det her røde være en lille reminder om hvor krydset skal sættes på Torsdag (:

About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009