Pigerne i min familie - Ja det vil altså sige undertegnede og så mindstepigen elsker kjoler. Faktisk går mindstepigen KUN i kjoler, hvor jeg selv er lidt mindre radikal.
Én af mine egne personlige yndlingskjoler er den klassiske lommekjole Iloinen Takki designet for Marimekko af Vuokko Nurmesniemi i 1960.
Foruden at være skøn, behagelig, original og en klassiker der har holdt sig på markedet i 50 år har den også en lidt sød historie.
Iloinen Takki betyder "glad frakke" på finsk. Vuokko Nurmesniemi designede lommekjolen med den tanke at hendes elskede kunne komme små gaver i lommerne på deres bryllupsdag.
En sød tanke synes jeg. Måske jeg skulle nævne det oprindelige formål for min egen elskede, som desværre ikke deler min glæde over kjolen som han synes er lidt for "social og sundhedshjælperkittel" i faconen.... Mænd /:
Mens vi venter på gaverne er det godt med alle de lommer til en sut, en huskeseddel, en femmer til kaffeautomaten, elastikken til håret og alle de andre småting der er gode at have lige ved hånden..
Nå men mindstepigen har længe været misundelig på netop den kjole og gang på gang gentaget at det var SNYYYYD at jeg havde en kjole med så mange lommer når hun kun havde 2 (: Har da også luret på selvsamme dress til hende flere gange, men synes alligevel at 450 kr er lige i overkanten for en kjole til en 4 åring.
Så igår fandt jeg lige en stofrest som jeg synes kunne bruges til Luccas personlige glade lommekjole og her er resultatet. Stoffet var lige det mindste, så jeg synes egentlig den blev for kort, men da den kom på synes jeg det korte 60'er snit der kun lige dækker numsen var helt i vinkel.


¨
Se venligst bort fra hendes lettere sindsyge ansigtsudtryk. Hun blev rigtig meget glad for kjolen (

Under min søgning efter et billede af den originale kjole faldt jeg lige over dette her stof. Synes det er så fint og må helt sikkert have fingrene i det snarest muligt. Har ellers haft en periode hvor jeg har været lidt træt af Marimekkos stoffer, men den er da vist ovre nu kan jeg mærke (:

Og så tror jeg lige det er SNYYYYYD hvis ikke jeg snart får denne her kjole ind i kjolesamlingen: