Viser opslag med etiketten keramik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten keramik. Vis alle opslag

fredag den 13. januar 2012

Stilhed

Det har der hersket på bloggen men ikke i det virkelige liv herhjemme. Efter et efterår hvor omdrejningspunktet har været at komme igennem nogle hårde eksaminer og hvor alt den sparsomme fritid er blevet brugt på familien er vi omsider kommet ind i en periode hvor der bare er ro på og hvor krealysten så småt begynder at røre på sig igen. Det er helt fantastisk. Jeg er bare glad og kan mærke at jeg allerede er i forårshumør og glæder mig til snarlig forspiring og klargøring af haven.

Julen har vi holdt herhjemme i lejligheden for første gang. Det var lidt trangt men hyggeligt bare at være herhjemme og ikke have travlt og nytåret blev holdt i Norge med skønne venner - 8 voksne og 9 børn der brugte dagene på ski og aftenerne på hygge, god mad og leg og for første gang kunne vi mønstre hele familien på ski på en gang - Kalle ganske vist i selen men alligevel... Det var stort (:

Sammen med alt det andet gode der spirer frem er min blogger lyst også på vej tilbage kan jeg mærke og jeg håber at kunne mønstre lidt mere aktivitet herind end efteråret har bragt.. Det skal dog stadig være lysten der driver bloggeriet og den kan man jo ikke altid styre så vi må se (:


Fine silkeblomster som 5 åringen har lavet i børnehaven


Hvad symaskinen kørte igennem i formiddags


Nye nederdele. Herhjemme skal der være vidde i for tiden og når der ankommer nye kjoler og nederdele spørger 5 åringen konsekvent med det samme "Kan den dreje rundt?" (;



Fine ranunkler fra vores lokale grønthandler. Det er aldrig lykkedes mig at dyrke dem på friland så må nyde at det er lykkedes for nogle andre



Se lige et vidunder jeg fandt på loppemarked forleden. Købte den dog ikke.. Vejede ca. et ton og kunne ikke lige se hvor i leligheden den skulle presses ind. Havde jeg haft et par ekstra kvadratmeter var den helt afgjort kommet med hjem! Bemærk bordpladen -mit absolutte yndlings bordpladebeklædning. Mon ikke mange af jer huske den hjemme fra forældre eller bedsteforældres køkken eller bryggers?



Lucca har lavet lysestager til mormor samt julepynt i porcelæn. Fint er det (:




Min nu store 3 årige dreng fordybet i Hamaperlerne


Multitasking i form af morgenmad og maling på en gang...


onsdag den 29. september 2010

1 2 3 Bang!!

Jo det handler om noget så kedeligt som cykelhjelme. Igår da jeg var på vej hjem fra mit arbejde blev jeg nemlig involveret i en trafikulykke. I den forbindelse fik mit jeg blandt andet slået begge mine fortænder ud. Det var bestemt ikke sjovt men det kunne have været meget værre. Jeg havde nemlig husket at tage denne her på. 
Mellem os sagt var det rigtig heldigt, for jeg glemmer dem nemlig ganske ofte og kæresten min har helt droppet at bruge sin hjelm. Som jeg tror det er tilfældet i de fleste andre familier passer vi meget bedre på vores børn end på os selv. Vi glemmer f.eks. aldrig at give vores børn cykelhjelm på. Når det er koldt er det altid ungerne der har det lækre uldne undertøj på, de lammeskindsforede vinterstøvler, hue og vanter, mens vi selv går rundt og klaprer tænder fordi vi ikke har ydet os selv den samme omsorg...

Det er lidt tankevækkende. Det er jo os der er omdrejningspunktet i vores børns liv og vi skylder da både dem og os selv at passe godt på os selv. 

Så derfor de damer.. Min mission med dette indlæg er altså en kæmpe opfordring til at huske at tage cykelhjelmen på for de af jer der ejer én og for jer andre, skynd jer ud at købe én. Der er faktisk mange som er ret smarte.

 Ihvertfald er der ikke længere nogen beboere i dette hus som får lov til at hoppe på cyklen uden hjelmen


Siden jeg ikke kan eller må få andet end flydende kost de næste 4 uger syntes jeg det måtte være på sin plads med en lille gave til mig selv og det blev så de fine grønne og turkise Mano kopper fra Kähler, som eg har luret på længe. De er fine og blendemaden ryger da ligesom lidt nemmere ned fra sådan en fin kop
Tilføj billedtekst
I mellemtiden kan jeg glæde mig over disse smukke blomster..




Og over min søde overbo der lige har været forbi med denne her. Dejligt (:

tirsdag den 8. juni 2010

Fantastisk kunstner, fantastisk blog og en endeløs liste af must haves

Jeg bliver ganske simpelthen nødt til at invitere jer indenfor og kigge hos en fantastisk dygtig, kreativ, farverig og vild inspirerende blogger, nemlig hollandske Nina Invorn. Jeg har længe og længselsfuldt savlet over hendes lækre keramik og grafik på hendes shop på Etsy.

Indtil videre er det desværre kun blevet til drømmerier, men højest på vores ønskeseddel til vores forestående bryllup i August står noget af hendes fine keramik. Hvilket smukt minde om vores bryllupsdag ville det ikke være med en de fine fade med teksten "Love" eller "Oui". Jo man kan tilmed få en tekande eller tallerken med ordet "ja"





About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009