Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

lørdag den 18. december 2010

Så fik vi også lavet et

Kraftigt inspireret af de mange skønne kagehuse der er blevet flashed herinde i blogland på det sidste gik børnene og jeg også igang med at lave et peberkagehus i går.
Børnene pyntede den ene side og jeg pyntede den anden mens manden i huset her var til julefrokost.

 Børnene var helt opslugte af at pynte huset og arbejde så fint sammen. Tror faktisk aldrig de havde set så meget slik samlet på et sted før og varerne blev da også grundigt prøvesmagt undervejs (;




onsdag den 15. december 2010

Miniature træer

Jeg er faldet helt for de bittesmå søde Hama perler. Faktisk elsker jeg alle former for perler. Synes bare ofte man ender med nogle søde men lidt uanvendelige perleprojekter. Derfor blev jeg da så glad da jeg så disse bittesmå miniperler som efter min mening er helt i vinkel til små smykkeprojekter o.l.


Her er et af resultaterne af gårsdagens julesmykkesyslen. Små juletræsøreringe til julens hverdage og fester (:

P.s. projektet egner sig ikke sådan super godt til involvering af fumlefingret 2 og 4 åring med tendens til hidsighed når fingerfærdighederne ikke helt matcher ambitionerne (;

tirsdag den 7. december 2010

Decemberdage

Dejlige eftermiddage med kælketure, varm kakao og vafler med syltetøj, peberkagebagning og hygge indendørs med stearinlys. Uuuuh jeg elsker Decmber. 

Børnene er helt optaget af at flytte rundt på Jesusbarn, engle og geder i den fine julekrybbe som min dygtige far lige har lavet til os og perler, papir og diverse bling bling bliver flyttet rundt på vores lille juletræ på daglig basis. Børnene fungerer i den grad som øjenåbnere for julens magi, som jeg personligt havde gemt lidt i en årrække og det er da lidt af en gave at få lov til at opleve julen set med barneøjne endnu en gang omend det denne gang trods alt kun er fra sidelinjen (:




lørdag den 30. oktober 2010

Så er der kun tilbage at vente

Jeg ved ikke helt hvad der sker for mig i år. Kalenderen siger Oktober, men jeg er allerede så småt gået i julegear. Jo jo jeg ved godt at det slet ikke er så usædvanligt her inden i blogland, men det ligner nu ikke mig. Sådan se er det jo bare dejligt at være ramt af stearinlys, hygge, eksotiske krydderier og klippeklistre lyst, mens Händel kører på i tunes. Se bare hvad det førte til i aftes. Så kan han bare komme an ham Santa. Vi er klar (:



About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009