Stemninger fra året der gik - og godt nytår!!

Med disse stemningsbilleder fra året der gik, ønsker jeg alle 

et rigtig godt og lykkebringende nyt år

Tak for, at I læste med og tak for alle hilsener og kommentarer - det luner her i det kolde nord :-)

25 års dagen

Så nåede også vi 25 års dagen...

Dagen i går skulle ellers bare have været en dag som alle andre, men trolletøserne Sara og Nûno havde sørget for æresport og 20 dejlige mennesker til morgensang og -mad. Senere på dagen blev vi bortført til ukendt sted - det viste sig at være en gang spa, hot stone massage og champagne for os to "gamle". Hvor var det skønt. Om aftenen spiste vi ude med brormand og familie, trolleungerne og svigersønner.

En rigtig dejlig dag.

Nogle af morgengæsterne... Morgen og morgen... det var vist ved 10 tiden vi blev vækket og fik FEM minutter til at komme i lidt tøj og få skik på morgenhåret.

Glædelig jul fra os i Grønland

Vi blæste ikke væk...

... selv om det var lige før!! TO orkaner på samme døgn, og så ellers kuling og regn det meste af de resterende 5 dage, hvor vi besøgte Færøerne. Meeen en smule dårligt vejr skal ikke stoppe sådan nogle arktiske vikinger som os, så vi havde en pragtfuld tur med mange dejlige oplevelser :-) Klaus var på arbejde, men havde heldigvis fri i weekenden.

Fredag var vi til en fantastisk julefrokost i det gamle Bispesæde i Kirkjubø syd for Thorshavn. Når jeg siger gammelt, er det sjældent, at det er SÅ sandt. Bispesædet / Kongsgården er fra vikingetiden omkring år 1.000 og det er 17. generation, som bebor stedet. Familien inviterer gæster til spisning i Roykstovan i deres eget hjem. Dét er da sjældent set, og stedet oser af historie. Fantastisk mad, hyggeligt selskab og masser af sange - færingerne synger så taget løfter sig - med akkompagnement af Eydun Nolsoy (forsanger i Frændur) på guitar. Senere kædedans, hvor et ældre ægtepar sang og dansede for. Og jeg skal hilse at sige, at langt de fleste kunne alle 70.000 vers i kvadene ;-)

Inden middagen besøgte vi et bryggeri på vejen. Derefter fik vi et kort og meget spændende foredrag af Kongsbonden i Olavkirken - den ældst fungerende kirke på Færøerne. Det er i øvrigt Sigmundur Brestisson - min mormors forfader - som kristnede Færøerne i år 999.

Det var virkelig en oplevelse, og arrangeret af vores gode ven Jógvan, som senere inviterede til hyggelig middag hjemme.

Vi kørte en tur derned næste dag, så jeg kunne få lidt fotografier i kassen. Aftenen før var det mørkt som i en brøndgravers r... :-)

Vi så her Tróndur Paturssons hus, som han har bygget af drøvtømmer, som han selv har samlet og slæbt op fra stranden. Trondúr regnes for en af de største levende kunstnere på Færøerne. Lidt mere om ham senere.

Selv om der regnede gik vi naturligvis tur i den gamle by med hyggelige små sorte huse med røde vinduer og græstag.

Vi så Nordens Hus og naturligvis kunstmuséet, hvor Trondúr Paturssons container står.

Fra Wikipedia:

Med Kosmisk Rum har Tróndur Patursson forsøgt at udtrykke den oplevelse, han havde, da han sejlede med en bambusflåde fra Kinatil Amerika sammen med bl.a. Tim Severin i 1993. Rejsen varede i 106 dage. Han så ingen andre skibe og var – på bambusflåden – meget tæt på vandet, hvilket gjorde, at han kom ind i havets rytme. Denne oplevelse gav ham en slags kosmisk havfølelse, som er udtrykt i det kosmiske rum.

Jeg har udtrykt det i containeren ved at installere et spejl, som man går på, men der er også et spejl over én, som giver en genspejling med en dybde på cirka 700 meter og en højde på cirka 700 meter. Det bevirker at man kommer i en slags kosmisk tilstand. Når man kommer ind i rummet er der ingen vandrette linier og heller ingen lodrette linier mere; man har en følelse af at på vandet, forklarer Tróndur.

Her en installation af strikkede Færøerske trøjer.

Davur var så sød, at låne os en bil, så vi kørte en tur til Vestmanna og oplevede vel alle fire årstider på ganske få timer.

Et meget nysgerrigt får satte klovene på bildøren og kom op og gav mig et "kys"...

Vi kørte op på de små smalle veje i højfjeldet bag Vestmanna - utroligt smukt!!

Orkanen trak op på vej hjem.

Søndag besøgte vi min moster og onkel - meget dejligt at se hende igen, og at se min fætter og kusine. Orkanen rasede, strømmen gik og vi måtte binde stuevinduet til radiatoren, men pyt, vi havde det hyggeligt og jeg fik lidt oplysninger til stamtræet.

Mandag tilbragte jeg nogle hyggelige timer i selskab med blogven Majken Hammer, som tog mig med til Mikkalina Glas, hvor hun arbejder ind imellem. Meget, meget inspirerende.

Mikkalina med saggede snapseglas.

Et snapshot af Majken og Mikkalina.

Vi fik også shoppet lidt, men jeg undlod at købe uldgarn - gad vide, hvad der stak mig?? Jeg måtte selvfølgelig have et fåreskind med hjem, når jeg nu ikke kunne få et får.

Turen blev ikke mindst god af alle de fantastiske mennesker, som tog sig rigtig pænt af os - serverede god mad og hyggeligt selskab. Et velment TAK skal lyde herfra. Og så ønsker jeg alle jer skønne mennesker en rigtig dejlig jul.

Vi var lidt spændte på om vejret tillod, at vi rejste retur til København om torsdagen, men vejrguderne var med os lige den dag. Vi fejrer julen på Ragna - for første gang i 26 år holder vi jul i Danmark - det er dejligt at være her, men vi savner sneen!!

Nye tider - "It always seems impossible until it's done"

Det er snart 14 dage siden, at jeg sidst var i blogland - og det er for så vidt ikke frivilligt. Og så alligevel, for når man har nok at se til, må der prioriteres.

Og hvad er så dét dér "nok at se til"?

Jeg har i flere år drømt om, at kunne få lov til at være kreativ på fuld tid. Og som det er de fleste af jer bekendt, sprang jeg ud i et liv som selvstændig her i sommers, hvor jeg indkøbte et glasværksted. Jeg blev direktør i mit eget liv. Jeg må se om vingerne bærer.

Som 55 årig er det tid, at tænke på

• hvad resten af mit liv skal leves med
• om livet ikke er for kort til pligtskyldigt at slæbe sig på arbejde hver dag
• om ikke livet er for kort til at føle sig som slave af den løn jeg slæber hjem 
• om ikke livet er for kort til at føle sig på kanten af stress det meste af tiden
• om ikke livet er for kort til at føle sig i underskud 

Hvis ikke det er NU jeg skal prøve tingene af, hvornår er det så? Der skete ting, der gjorde, at jeg blev klar over at det var NU, hvis min drøm skulle prøves af. Jeg er så priviligeret at have en mand, der står 100 % bag mig. Og at have en økonomi der gør, at jeg ikke skal ud at låne penge.

Jeg fik mulighed for at blive en del af et butiksfællesskab, hvor jeg var med i 4 måneder. Og med succes. Der var og er stor efterspørgsel på mine ting, og lad mig sige det sådan - det gav ikke økonomisk underskud. Og det gav mig en god fornemmelse af, hvad det vil sige, at have fod under eget bord.

Forskellige andre årsager gjorde, at jeg nu har fået mit eget arbejdende værksted og butik, som jeg åbner for alvor til januar. Kommunen har forskellige iværksætter-tiltag, som jeg har været så heldig, at kunne nyde godt af. Og der er rigtig, rigtig mange ting at få styr på...

Men...

Det er super tilfredsstillende at:

• finde ud af, at jeg rent faktisk HAR en PASSION 
• det er her jeg LEVER, er blevet bekræftet til fulde
• opdage at der er en mening i arbejdslivet
• være min egen chef
• disponere min egen tid
• bruge min tid på dét jeg kan lide
• tage mine egne beslutninger
• få lov at gøre tingene på min måde
• være fri for kolleger, der er misundelige eller ikke har kemi med én.

Men det er også

• angstprovokerende i dén grad, som Stella skrev til mig
• fuldt af bekymringer for fremtiden
• slidsomt
• ensomt
• omkostningsfyldt for det går bl.a. ud over kreativiteten på den private front
• altopslugende - arbejdsliv og fritidsliv smelter sammen... og hva' så?!

Det er sandt, hvad jeg ofte læser, at der skal arbejdes meget, når man er selvstændig og prøver at starte noget op. Jeg har aldrig "arbejdet" så meget, men sjovt nok føles det ikke som arbejde, når jeg bruger både aftener og weekender i mit glasværksted eller ved computeren. Mine børn er flyttet hjemmefra og min mand har sit eget travle arbejds- og fritidsliv, så jeg kan bruge al den tid jeg ønsker.

Når jeg ser tilbage på året her, bliver jeg målløs og må knibe mig selv i armen. Og må sande til fulde, at tingene sker af en årsag, at der er en mening med de ting der sker. Og at det gælder om, at have mod til at tage imod. Og så undrer det mig, at jeg brugte så mange år på at spekulere og ikke turde tage risikoen.

"It always seems impossible until it's done!"

Det siges at være et citat af afdøde Nelson Mandela. Sandt er det. Ikke at forstå, at mit projekt er "done", men det er godt igang! Og jeg kæmper vedholdende videre med mit mod til at tage imod...

Og jeg husker at sige TAK. Tak for, at det er muligt...

Nogle af mine seneste kreationer i ovnen: skærme til fyrfadslys.

Gør-det-selv juletræ, vol. 2 (med vejledning)

Nå, der kom ikke nogen juletræs-pakke-kalender til mig, 

så må jeg jo selv lave nogle juletræer ;-)

Kort vejledning:
Jeg har brugt hvidt karton, rispapir, tape og limstift, portvinsglas på fod og billige lysranker til batteri fra Netto.
Skær en cirkel i karton, hvor diameteren er lig med ønsket højde. Klip cirklen i kvarte stykker. Klip eller prik huller i kartonen med, hvad du nu har, der kan bruges - jeg brugte en tyk kødnål og en hultang.
Rul et af de kvarte stykker til et juletræ og saml det med tape. Riv små stykker af rispapir og lim dem på - taglagt. Arrangerer den lille lyskæde i glasset og sæt juletræet over. Voila!

God 1. søndag i advent derude!