Sælskindspunge

Lige nu har jeg gang i en serie af disse punge i sælskind, hver med deres helt eget unikke udtryk.

Pungene findes også i rød og lilla.

Søde Sofie, Frække Frederik og Listige Leo...

... fik nu også nyt hjem. De skal rejse afsted sammen over Atlanten i dag. 

Jeg er glad for at de skal afsted i samlet flok, og at der ikke bare sad en af dem alene tilbage...

og selvfølgelig rejser de standsmæssigt pakket fint ind i hver sin pose...

Så blev der helt tomt herhjemme...

Bløde, filtede tørklæder...igen...

Lisbeth, min veninde, ville filte igen... Vi indkøbte nålefilt hos Charlotte Buch. Hun har også de fine udstandsede ringe i merinould.

Der valkes ihærdigt på vaskebrædtet, som jeg købte formedelst 50,- på et loppemarked.

Voila - det smukkeste bløde tørklæde til en af Lisbeths døtre.

På morgentur i blogland...

Min husbond Klaus er altid så sød, at hente morgenbrød hver weekend, så i dag tænkte jeg, at jég ville sørge for morgenmad. Jeg havde set denne opskrift på koldhævede grovboller hos Stella.

Så jeg satte dej over i aftes. Her til morgen skulle jeg så lige ind på Stellas blog Englegården og se om de skulle hæve yderligere. Min browser starter op med min egen blog, og jeg ved jo jeg har link til Stella. Men inden jeg nåede så langt faldt mit blik på Kristines link. Hun har lavet de smukkeste lilla læderarmbånd - det måtte jeg lige tjekke ud.

Og da hun er Stella niece, er det jo naturligt at hun har et link.

Her fik jeg tjekket (og nu står bollerne i ovnen) og faldt over endnu et link Frk. Høiriis, som omtaler en genial give away - det måtte da også lige tjekkes!

Give awayen findes hos Sukkertøy for øyet og er den smukkeste lyseblå kobratelefon. Sådan én har jeg mange gange ønsket mig, men de er svære at finde. (Ja, egentlig vil jeg slet ikke fortælle det - jég skal jo vinde :-)

Hos Sukkerøy for Øyet så jeg endnu et link til Revinyl, som har et ur lavet af en LP plade formet som en elefant på højkant.

Alle billeder er lånt på de pågældende sider, men det regner jeg med er OK, eftersom de krediteres.

Og nu er bollerne ved at være klar...

Hav en god weekend derude.

Gravhunde-indbydelse

Fandt denne på computeren, da jeg ryddede op...

For et par år siden, da vores "plejebarn" gravhunden Alberts menneske-mor fyldte 50 år, skulle jeg lave indbydelsen til festen.
Jeg fik en af mine gode kolleger, som er en god tegner, til at tegne denne illustration efter mit oplæg.
Den forestiller Ronja og Alberth, siddende i fjeldet, i hver deres liggestol, mens de taler om dét de holder mest af - nemlig mad!!

Blog som bog

Jeg har et par steder i blogland stødt på indlæg, hvoraf det fremgik, at det var muligt, at få lavet ens blog til en bog. Men det fremgik ikke hvordan.

Jeg synes det kunne være rigtig sjovt, at få bloggen ud som bog, også for eftertiden. Hvem ved hvor længe det bliver liggende i cyberspace. Her er jeg nok lidt gammeldags - der er intet som at få en rigtig bog i hånden. (Jeg er ellers meget til gadgets og den slags ting, men e-bøger? Ja, det varer længe inden de får mig på dén limpind :-) 

Nu har jeg researchet lidt og fandt bl.a. en hjemmeside "Make your own book" på www.blurb.com. Her skal man downloade et program, hvori man så kan importere bloggens template. Lidt ligesom når man laver en fotobog. Det gik også fint, men det svarede aldeles ikke til de forventninger jeg som grafiker, stiller til den slags. Ganske vist kan man selv lave designet om, men det tager en krig - især, når det er et helt års blog vi taler om.

Dernæst fandt jeg (og det er måske kendt stof for nogen, men jeg har altså ikke opdaget det før nu) www.Blog2print.com, hvor man blot angiver bloggens navn, foretager forskellige indstillinger, fx. om kommentarer skal med og hvilket omslag man ønsker… så står computeren og snurrer, og vupti har du den fineste bog, som du kan kontrollere ved at bladre i den. Man kan efterfølgende gå ind og ændre på ex. forsidefoto.

Man får valget: få den trykt (printet) i farver med omslag, trykt i sort/hvid med omslag eller som PDF til download. Printet er rimeligt dyrt - min ville koste  USD 163 i farver, men det er også mange sider (458), fordi jeg valgte at få kommentarerne med.

Jeg er så heldig, at jeg selv kan printe i pæn kvalitet, og også selv binde den ind, så jeg valgte PDF til USD 7,95. Da jeg havde betalt med min Paypal konto, kom bogen promte på mailen.

Beklager billedkvaliteten - det er mørkt i stuen nu.

PS: 

Så har vi ellers fået rigtig vinter med masser af sne og i nat havde vi orkan/storm - vinden var oppe på 47,6 m/s!!

Men jeg skal ikke klage, trods det faktum, at jeg ikke kan komme ud af mit hus uden at gå en omvej omkring anboen for at bruge deres trappe. Husbonden er ikke den flittigste med skovlen - og jeg heller ikke. 

Genbrug af glas - trædrejet låg

Min biologiske far er, som jeg, aktiv med sine hænder og meget kreativ. Han drejer meget i træ og har bl.a. fundet på at dreje låg til de små glas, som man køber smøreost i. Sådan et glas passer lige til vatrondellerne på badeværelset.

Her ses det hvordan han har indfældet låget i træet. Han har skrevet indeni, hvad han har brugt af træ - desværre er det blevet tværet ud med tiden. Men jeg husker Eukalyptus og Guldregn, måske også pæretræ. 

Min far har en "bod" med trædrejede ting i Den Gamle By i Århus sammen med en kammerat.

Man skulle være gravhund...

... især her hos os og hos Ronjas bedste ven Alberths forældre Henrik og Vera.

Se lige her hvordan min lille Ronja slænger sig som en anden dronning i Henrik og Vera sofa. Hun ligger med de mest eksklusive hundetæpper jeg kender. Vera har hæklet dem af det fineste, blødeste moskusuld. Ja, kom ikke her - intet er for godt til de små kortbenede :-)

"Hvad kigger du på - har du ikke set en gravhund svøbt i moskusuld før??"

Nu vi er ved gravhunde. Disse to har fundet nye hjem - dvs. den forreste er på vej over Atlanten til sit nye hjem - så må vi se, hvor den lander :-)
Den er faktisk lidt bange for andre hunde, så den har et skilt om halsen, hvor der står, at der skal passes godt på den, og at den bedst kan lide at sove i menneskesenge. Og jeg er sikker på, at den kommer til at sove i sengen i sit nye hjem.

Her ses den tæt på. (Mønster findes her - printet i 135%)

Den anden, som egentlig bare var en prøve, er med sine skønhedsfejl blevet her i huset og den er flyttet ind i Ronjas kurv. Her blev den taget vel imod - jeg skulle i hvert fald ikke forsøge at tage den!!

Ugens Butik på amio.dk

I skal da lige se, at min butik er Ugens butik på amio.dk. I kan her læse en længere artikel om mig.

Billedet her er fra Amios Facebookside.

Tusind, tusind tak...

... til jer, der valgte, at kommentere på mit sidste indlæg - det varmede langt ind i sjælen. Det var med en smule rysten på hånden, at jeg postede indlægget. Men jeg kunne jo se, at det vakte nogen genkendelse rundt omkring. Har længe været meget bevidst om grænsen mellem at være åben og privat. Nu løftede jeg sløret lidt - og I rendte ikke skrigende væk ;-) Tak for det.

Jeg har lagt en kommentar på indlægget, som svar til jer.

Nu så I min udsigt, da den var smuk og solen på vej op. I dag ser den godt nok anderledes ud, smuk på en anden måde - der er ikke meget lys, stærk vind fra syd - al isen er blæst væk, det sneer og vinduerne er sat til med is. I morgen skal det i følge vejrudsigten blæse helt op til 80 knob (godt 40 m/s), tøvejr og der skal komme en del sne...

Iøvrigt er jeg blevet gjort opmærksom på, at man kun kunne kommentere på min indlæg hvis man selv havde en blog eller en Google konto. Nu har jeg ændret indstillingerne, så alle kan kommentere.

Vinter, morgenudsigt, anerkendelse og noget meget personligt

I får her et laaangt indlæg... jeg starter helt ude og ender helt inde...

Vi har VINTER - det er så skønt. I går blæste det omkring 22 m/s og kuldefaktoren var minus 26 grader. Dét var måske lige koldt nok, men vigtigst af alt - solen skinner og den kommer højere og højere op på himlen. På årets korteste dag for 1 måned siden var dagens længde 4 timer og 6 minutter - i dag er den 6 timer og 2 minutter. Vi har fået næsten 2 timers mere lys og det kan mærkes - både på humøret og energien.
I får lige et par billeder af min morgenudsigt.

De sidste par dage og uger har jeg fået hele 4 awards!! Det er en dejlig anerkendelse, som jeg selvsagt er utrolig glad for - det varmer, og vidner om, at min blog er til glæde for andre. Det både forpligter og ansporer.
Den første award Cherry-on-top-award har jeg skrevet om i et tidligere indlæg.
De tre andre - Stylish Blogger Award - har jeg fået af:

Heidi, som har bloggen mivpiv.blogspot.com

Lærke, som har bloggen flue-svampen.blogspot.com

Maria, som har bloggen 
dressedbymaniacs.blogspot.com

Heidi, Maria og Lærke - I skal have STOR tak for anerkendelsen.

Ved at acceptere denne award vil jeg gøre følgende:
1. Tak og link tilbage til den der tildelte
2. Dele 8 ting om mig selv
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg fornylig har fået kendskab til
4. Kontakte disse og fortælle dem om awarden


Så I får 8 ting om mig selv:
1. Med glimt i øjet erklærer jeg, at jeg taler indtil flere sprog, bl.a. hundesprog. Jeg fører dagligt lange, kærlige og intelligente samtaler med min hund.
2. Savner begge mine piger, som bor i Danmark, helt utroligt. Det er svært, at være langt væk og dele sorger og glæder.
3. Jeg er følsom og sensitiv - nogen gange til det hudløse.
4. Glæder mig dagligt over mit liv, tænker på hvor priviligeret jeg er. Føler stor taknemmelighed, men også anerkendelse af mig selv. JANTE - din tid er levet - gå hjem og læg dig!
5. Er ikke født og opvokset med en positiv livsindstilling - var der endelig lys for enden af tunnelen, var det sgu nok et modkørende godstog! Har tilkæmpet mig denne evne gennem mange år - og øver mig dagligt på at blive bedre. Efterhånden ligger det på rygmarven.
6. Har 4 uddannelser og arbejder i dag med noget helt andet. Kom i lære som 16-årig lige efter realeksamen, som klinikassistent på en tandlægeklinik. Var dér i 5 1/2 år. Tog en HF, læste til autoriseret ergoterapeut samtidig med, at jeg tog en uddannelse som lægeeksamineret zoneterapeut. Havde klinik i 6-7 år. Sadlede om og blev sekretær hos en flok ingeniører. Lærte mig selv op i brugen af computere og applikationer. Var Årbogsredaktør på Grønlands Statistik i 5 1/2 år, dernæst grafiker med et hav af kurser på min nuværende arbejdsplads i 4-5 år, tog en coach-uddannelse, og de sidste 7 år har jeg været leder af Markedsføringsfunktionen samme sted.
7. Noget meget privat, men jeg skriver det meget bevidst - jeg vil gerne være med til at nedbryde tabuet omkring psykisk lidelse.

Fik for 4 år siden min måske 3. depression, denne gang måske udløst af stress. Er på livslang forebyggende medicin. Det bliver sværere og sværere at helbrede for hver gang man får en depression. Mange tænker måske: Nå, hun er på medicin, så er hun da nok lidt blim-blim?! Ja, jeg får medicin og hvad er bedst asken eller ilden? Jeg ved godt hvad jeg foretrækker.

Og er det nu anderledes end, hvis hormonerne i min bugspytkirtel kom i ubalance og jeg skulle have insulin??? Eller hvis hormonerne i skjoldbruskkirtelen satte ud og jeg måtte have medicin for stofskiftet?? Nu har jeg altså en ubalance i transmitterstofskiftet i hjernen og det kræver medicin. Gudskelov, at det findes, og at jeg har det godt med det.

Ikke, at det ikke var svært, at acceptere. Men ud fra filosofien om: hvis du ikke kan gøre noget ved det, så lad være med at bekymre dig, har jeg besluttet, at dét vil jeg ikke bekymre mig om.

(Medicinen har ikke stået alene - jeg var ikke dér, hvor jeg var, hvis ikke jeg havde haft en gudsbenådet, ung, lille lyshåret nipsgenstand af en psykolog!! Hvis hun tilfældigvis skule læse med her, ved hun selv, hvem hun er).

8. Som jeg ser det, er det ikke nødvendigvis dårligt at have/have haft en depression. Det er frygteligt pinefuldt, men når man ligger dernede i mørket og roder, kan det næsten kun gå én vej, og det er OP. Det kan være en fantastisk grobund for vækst og udvikling. Ser det måske dybest set som kroppens måde, hvorpå den siger: SÅ, er det nok, moster. Der er vist lige noget du skal lære her! Og vil du ikke høre, så må du føle.
Det er ofte personer med en særlig personlighed, som bliver udsat for depression. For mig var det: havde som ung en selvtillid, der kunne ligge under en 5 øre, kunne ikke sige nej, havde svært ved at tage hensyn til mig selv, så mig selv som offer, rigtig god til at tage ansvar for alt andet end lige mig selv, var et jern, et jern til ikke at gøre tingene 100 %, men 120% procent, helst mere. Stillede fantastisk høje krav til mig selv, og dermed også til andre. Alt dette har det taget mig år, og mange psykologtimer at gøre op med, men jeg vil vove den påstand, at selv om det er en evig on-going proces, så er det lykkedes! Klap på skulderen til mig selv for det.

Og så vil jeg lade awarden falde til ro her...

det er umuligt at vælge nogen blogs frem for andre.

Jeg vil henvise til min blogliste - den indeholder blogs, som jeg har valgt at følge,

fordi de alle er værd at besøge - hver på deres måde.

Og så vælger jeg at gøre som bl.a. Randi: fremover er min blog AWARDFRI. 

Misforstå mig ikke, men jeg har det også sådan, 

at jeg hellere vil bruge min tid på at være kreativ - bl.a. til glæde for jer.

Opdatering: 

jeg har lavet et billede "Awardfri zone", som du er velkommen til at bruge, hvis du vil gøre det samme. Findes ude til højre.

Brilleetui

Klaus ønskede sig et brilleetui til hans Live Strong solbriller i julegave, så det fik han.

Har brugt pingvinstof fra Stof 2000 foret med kraftig vliseline og en rest kraftig bomuld for afstivning.

Fææærdiiig!

Så blev Nûnos sweater færdig - den blev rigtig lækker, hvis jeg selv skal sige det.

Halskanten er flot, synes jeg.

Manchetterne skulle egentlig have 5 firkantede metalknapper - det kunne jeg ikke få og egentlig er jeg også ganske tilfreds med de røde, som matcher mønsterfarven (her ser de lidt orange ud, men det er lyset).

Nu skal den bare en tur over Atlanten, så kan Nûno godt "valse" afsted på skiferie i uge 5.

Hæklet bærestykke - er det noget for dig?

Dette bærestykke til en tunika eller kjole, hæklet i tyndt, blankt bomuld??

Så må du få det! Først til mølle... (Drop mig en mail på doo snabel a tele punktum gl)

Jeg har denne sorte kjole/tunika, med et ikke særlig spændende bærestykke. Jeg tænkte, at jeg ville skifte det ud med et nyt i frihækling. Jeg er rigtig glad for farverne og hæklingen, men det er bare for stort, og det kan ikke pilles op. Så jeg må på den igen...

(Her er det bare lagt løst på, og det er endnu ikke presset).

Resteprojekt - sjovt filtet tørklæde

Sjovt er det, men hvad jeg ellers skal synes, ved jeg ikke rigtig?!

Jeg filtede jo tørklæder i merinould til pigerne i adventsgave, men ældste-datteren Sara var ikke vild med farverne - sort med orange, pink, røde og lilla ringe. Fair nok. Så før jul tænkte jeg, at jeg jo kunne prøve at lave et ud fra devisen: man tager, hvad man har. Og jeg havde altså disse merino nålefilt rester...

... de blev lagt op... krøllede som de var....

og filtet...

 Christ, det var træls... firkanterne, som ellers skulle holde stykkerne sammen, forskubbede sig. Sæbespånerne løb tør, og ingen brun sæbe. Det vil sige, i fryseren fandt jeg en plastikpose med brun sæbe, som havde været brugt til ispose på en dårlig skulder - det måtte kunne bruges. 

Og det gik da...

Tørklædet er dejligt blødt, festligt og sjovt. Måske mere sjældent end kønt?!

Men det giver farve i en grå tid, når det sidder rundt om halsen...

Filtet bordløber med ulo'er

Tilbage i november ville en veninde Lisbeth gerne prøve, at filte en bordløber. Hun skulle ud i ukendt land - har ikke prøvet at filte før, så jeg lovede at være "rejseleder".

Vi brugte en tid på at finde farver - det skulle nemlig passe til en grønlandsk keramikskål, som hun ønskede sig. (Her ses løberen på Lisbeths bord - bemærk skålen i midten. Hun fik den :-)

Vi købte gråt karteflor og jeg forfiltede et stykke filt i røde/gyldne/orange farver. Ud af dette klippede vi 10 ulo'er, som skulle pynte enderne. Jeg havde i forvejen lavet en filteprøve, for jeg var spændt på hvordan de forfiltede ulo'er ville hæfte på bordløberen. Jeg havde ikke behøvet at være nervøs, for det hæftede fint.

Bordet er 2 m langt så løberen skulle også være lang - altså et stort stykke filtearbejde, men Lisbeth klarede det fint - der måtte lægges kræfter i, da den skulle valkes.

ULO - kvindekniv som halskæde

Har helt glemt at vise disse halskæder, som jeg har lagt i min butik på amio.dk. Det er ulo'er lavet i sælskind - ulo'en er ca. 8 cm bred. Har lang "kæde" og skal hænge lavt - er superflot til helt enkelt (måske sort) tøj.

En ulo er en inuitisk kvindekniv, som bruges til at flænse sæler med og til at skrabe fedtet af indersiden af skindet. Den bruges den dag i dag og har forskellig udformning alt efter hvilken del af landet den kommer fra. Ulo'er laves som kunsthåndværk (pynt) i utallige materialer, fx. sølv, messing, træ, ben, tand og horn. Nu kommer de altså i en anden brugbar udgave :-)

Denne ulo er lys naturfarvet på den ene side og mørk på den anden. "Kæden" er 96 cm og 4 mm gummisnøre, hæftet er sterling sølv og låsen antik sølv.

Denne ulo er mørk orange på den ene side og rød på den anden. "Kæden" er godt 90 cm og er 3 mm sort lædersnøre. Hæfte og lås er sterlingsølv.

Denne er sort på begge sider. Sidder i hæfte af sterlingsølv og ca. 90 cm lang regulerbar 3 mm lædersnøre i sort.