Det har jeg. Jeg svedte meget - det var så slemt, at jeg ofte skulle op om natten og skifte både nattøj og sengetøj. Nogen gange kunne natblusen i bogstaveligste forstand vrides! Å så'r det ikk' engang løvn!
(Hvis jeg nu skal hænge mig selv hélt ud, så sov jeg i starten med en stofble på brystet for at suge fugten - kan I se det for jer??? ;-) Lige før det var skilsmissegrund!!)
Ikke bare var det ubehageligt, det gav også et træls afbræk i min søvn.
Jeg blev selvfølgelig undersøgt på kryds og tværs og trods mine 52 år siger de kloge, at jeg ikke engang er i nærheden af overgangsalderen. Hmmm....
Konklusionen blev, at det er bivirkninger af den medicin jeg får, og som jeg desværre ikke kommer af med. Pyt med det, der er jo en grund til den, men bivirkningerne var svære at leve med.
Bemærker du, at jeg brugte datid i ovenstående? Og hvorfor fortæller jeg nu dette?
Jo, for problemet blev nemlig løst. Og måske kan du bruge rådet.
Ved et tilfælde kom jeg for et par år siden til at bruge den silkepyjamas jeg havde fået. And what a relief. Nu blev natbukserne godt nok fugtige, men ikke noget med at skulle op og skifte. Jeg anskaffede flere så jeg havde noget at skifte med, og det er gået fint siden.
Men så her til jul fik jeg den ultimative gave af husbonden!!
En dyne af 100% silke. Og problemet er HELT, HELT elimineret. Derfor Må jeg fortælle det.
Dynen er købt på www.silkedyner.dk og er af Mulberry silke (larverne bliver fodret med morbærblade. Sommerfuglen hedder Bombyx mori (se billedet, man bliver s.. helt bange:-), den kan ikke flyve, men til gengæld lægger den ca. 500 æg, hvorefter den dør) Dynen er på 325 g/sqm og er af mærket NordicComfort.
Citat fra hjemmesiden:
Hvad er en silkedyne / pude?
En silkedyne /pude er en almindelig dyne/pude med 4 ekstra egenskaber. 4 egenskaber som ikke forefindes hos almindelige dyner/puder i samme høje grad, som ved brug af det specielle silkefyld Nordic Comfort anvender til alle produkter.
Silken er som supplement til de gode egenskaber 100% Økologisk. NordicComfort® serien er markedet eneste 100% Økologiske dyne/pude, hvor både fyld og bolster er 100% Økologisk.
Til sammenligning med dun/fjer og fiber dyner/puder, har silkefyldte soveprodukter i langt højere grad 4 meget væsentlige egenskaber.
Anti-bakterielt
Afskyr bakterier og reducerer udviklingen heraf
Allergivenlig
Silke er fra naturens side det mest allergivenlige materiale
Naturligt Temperaturregulerende
Markedets eneste naturligt temperaturregulerende dyne/pude
Sved/væske absorberende
Fjerner sved/væske fra overfladen, så det føles tørt og behageligt under dyne - slut med svedeture.
Jeg hávde læst det, men tænkt, at det måske var lidt dyrt for et forsøg (den koster 3.295,- men var på udsalg). Ja, det ér dyrt, men hvor mange timer af vores liv tilbringer vi i vores seng? Fortjener vi ikke det bedste? Ja, det mente jeg åbenbart ikke, men husbonden lod sig ikke afskrække - hurra for det!