Viser opslag med etiketten Frø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frø. Vis alle opslag

søndag den 17. januar 2021

2021 uge 2. Lidt vinter

 Så fik vi et lille drys sne, ikke ret meget og slet ikke som andre steder, hvor der både kunne kælkes og laves snemænd. 

De sidste dage har vi fået en del frost, hvilket har givet nogle fine dage, men nu lyder det som om, at der igen bliver mildere i næste uge.

Jeg har fået styr på mine georginelister, det er et stort arbejde, men når vi skal sætte georginerne igen til foråret er det skønt, at der er styr på dem.

I dag har jeg fået sået lidt flere stauder. Nogle er sat ud og andre står i drivhuset. Jeg mangler stadig en del, som først skal sås sidst i februar/først i marts. Jeg havde ikke mere så-og priklejord og det er ikke så let at få fat i på denne tid, men jeg bestilte det hos Jespers Planteskole, det blev leveret til døren sammen med noget Vermaculite.



Enkelte Påskeklokker er i blomst, men nu hænger de hen af jorden.

Dem er jeg bare så glad for.

Georgineregnearket stemmes af

Frøene klar

Så-og priklejord klar

Vermaculite klar

Sået og sat ud

Sået og sat i drivhus.

I år har jeg valgt, at tage måneds billeder her ved Hosta Bedet.

God uge.


søndag den 1. marts 2020

2020 uge 9. Forår og masser af vand

Den sidste uge af februar blev lige så våd som resten af måneden. Vi har fået 152 mm i februar og 81 i januar, så nu har vi vist fået nok.
Det er ikke meget vi har set til vinteren, det er nu helt ok for min skyld, men tirsdag morgen da vi stod op var alt dækket af sne.

Hyggeligt ser det ud, men det forsvandt heldigvis hurtigt.

Når jeg kan få tid, kører jeg en tur til havet, for os er det Slettestrand. Også her kan man se, at der er kommet en masse vand. Udløbet fra Sletteå ligner næsten en hel flod.

Masser af vand og flot blå himmel.

Sidste år 2019, lykkedes det mig, at få taget et billede det samme sted hver måned. I år vil jeg gøre det samme, bare et andet sted. Februars månedsbillede blev først taget sidst i måneden, jeg havde helt glemt det, men nu er det skrevet i kalenderen igen. 

Sneen er ikke helt væk, men der er gang i forårsløgene.

Fredag var jeg så heldig, at finde et rigtig fin granit foderhus, der var billigt til salg og endda tæt på. Så lørdag eftermiddag kørte vi afsted efter den.

Den passer så fint i Den Japanske Have.

Samme sted var der også nogle fine granit brosten, så de kom også med hjem.

I dag har jeg fået sået de sidste stauder. Det er meningen at de skal have lov til at spire inde. Jeg såede også lidt i starten af februar, de står i kold drivhus. 



Hvis man ser godt efter, kan man se at de første har spiret i drivhuset. Det er en lyserød Mælkebøtte.

I formiddags blev vi ringet op af Javsens søsters mand, det er hos dem vi opbevarer  alle vores Georginer. De havde opdaget, at der stod vand i kælderen og det så ikke godt ud. Her i eftermiddags kørte vi hen for, at se hvor slemt det var.

Det så ikke for godt ud. Javsen havde vaders på, man kunne ikke bunde i gummistøvler. Heldigvis står de fleste i en reol, men 6 kasser stod på jorden og de nederst 3 var hel væk i vand.

Vi valgte at tage dem med hjem. Nu får de lov til at stå et par dage i maskinhuset og så må dem, der var dækket af vand ind i gangen og tørre. Så må vi se hvor stor skaden er. 
På billedet kan man se, at vandet render ned fra traileren.
God uge.


søndag den 2. februar 2020

2020 uge 5. Sidste vintermåned.

Sidste uge i januar og start på februar, den sidste vintermåned. Det er det i hvert fald i følge kalenderen, men man siger jo også at Kyndelmisse er der hvor vinteren topper og landmanden skal gerne have det halve af sit fodder tilbage. Men det betyder jo også, at nu går det mod lysere tider.
Jeg har fået luget lidt mere græs i løbet af ugen og i dag har jeg sået lidt stauder.
Jeg havde egentlig bestemt mig for, at jeg ikke ville så i år, men da jeg kiggede mine frø igennem, kunne jeg se, at der var nogle, som det nok er bedst, at få sået inden de bliver for gamle.
Stauder skal helst sås om efteråret, men jeg har nu før haft held med, at så om foråret, så jeg tænkte, at det godt kunne gå nu.

 Det er første gang jeg prøver så-og priklejord fra Champost, det ser fint ud. Jeg plejer ellers altid, at købe den billigste og så sigter jeg jorden, men det var ikke nødvendigt med denne.

 Jorden er rigtig fin, de eneste "klumper" er de små lerklumper, som skal være der.

 10 forskellige slags blev det til. Jeg har sat dem i kold drivhus, så må vi se om det lykkes.

 Det er ikke så let at se, men den lille klat jord svæver over krukken i et spindelvæv :-) og Tulipanerne i krukken er på vej op.

Det er ikke kun i drivhuset, tingene er begyndt at røre på sig. Der sker noget nyt i haven næsten fra dag til dag.
En rundtur i haven, billeder fra de sidste par dage.

 Den gule Træpæon.

 Prærieliljer.

 Cyklamen Coum.

 Den hvide Kvæde er sprunget ud.

 En enkelt blomst i den gule Troldnød. Den får et år mere til, at vise den kan, ellers må den skiftes ud.

 Mirabellerne i læbæltet er tæt på, at springe ud.

 Doroteraliljerne begynder også at springe ud midt i mosset under Spireahækken.

 En sur Vintergæk.

 Kirsebærkornellen er også tæt på, at springe ud.



Frøplante af en af mine gamle røde enkle Påskeklokker. Jeg er spændt på om den bliver lys eller om den bare ligner de andre, når den springer ud.
God uge.

søndag den 17. marts 2019

2019 uge 11. Vinduer i haven.

Sikke en uge. Regnen blev bare ved og ved, men jeg kunne nu heller ikke komme i haven alligevel. Onsdag og torsdag var jeg syg og det ville min ryg ikke rigtig være med til, så jeg har ikke kunne lave noget de sidste dage, kunne ikke engang selv tage strømper på. Men nu ser det ud til at være på retur.
Heldigvis var Javsen klar på, at lave vores lille projekt færdig med mig som tilskuer.
Sidste uges indlæg sluttede med et billede hvor man kunne se nogle landmålerpæle.

 Landmålerpælene er skiftet ud med egepæle, lavet af træer Javsen plantede da han var barn.

 Der måles om vinduerne passer. 

 Næste vindue sættes på plads.

 Så er begge vinduer sat i, men hvordan mon det går, når vi fjerner spændebåndet.

 Løsningen blev en overligger med den rigtig krumning. 
Her set fra Skovhaven.

 Det ene vindue kan endda lukkes op, hvis der bliver for varmt :-)

 Så mangler der bare lidt flis i stien.
Vinduerne blev pillet ud af den gamle stald, som var her da vi overtog gården.

Jeg har længe haft planer om, at skifte alle de hvide skilte ud, som jeg har ved mine stauder i haven. Nu regner jeg med at have skilte nok. Jeg har købt en hel kasse fra England.

 Så er der lidt at gå igang med.

Lidt fra haven.

 Årets første bi.
Påskeklokker.






I vinterferien fik jeg sået en del frø. Mange af dem spirrede hurtigere en forventet og det betyder lange ranglede planter.
Jeg har før tænkt på, at købe et vækstlys, men ikke kommet længere end til tanken. Nu har jeg bestemt mig for at prøve, så må vi se om det har en effekt.

Så er der lys på :-)
God uge.