torsdag den 31. december 2015

31. December 2015. Årets sidste dag.

Så blev det den 31. December og dermed årets sidste dag.
Det har været et langt efterår, med lidt for meget arbejde og lidt for megen sygdom, men nu starter jeg på en frisk. Arbejdet er slut for denne gang og på søndag tager jeg på et 3 måneders højskoleophold. JEG GLÆDER MIG:-)
Lige inden jul blev der lidt tid til, at gå lidt i haven.
Der blev lavet lidt forberedelser til, hvis der skulle komme vinter og selvfølgelig til julen som jo kom på trods af, at vejret mest ligner tidlig efterår.

En enkelt nisse foran døren.

Lidt gran og beton.

Som mange sikkert ved, er meget gran, i år, ødelagt af for mange kogler, men så kan det jo bruges som vinterdække.

Krukkeroserne er beskyttet mod sne.

Overskudsplanterne blev også beskyttet med gran.

Roserne har fået et lag omsat hestemøg.



Gulerødderne er dækket med halm.
Som I kan se er der ikke meget top tilbage, det mener krondyrene er deres mad.

Georginer er gravet op, og floden venter på forår.

Nu, hvor stauderne er visnet ned kan man se buksbomhækken i skærebedet.


Her hos os er tingene slet ikke så langt fremme som andre steder i landet, men her på  årets sidste dag, er der spæde tegn på det forår vi alle ser frem til.

En næsten udsprunget Primula

Kirsebærkornel klar til forår.

Julerose på spring

Nye roser (regner med de bliver plantet i morgen)

Jeg fik ikke taget billeder af solopgangen i morges, den var helt fantastisk, men lige så snart solen var oppe blev der overskyet.
Her i eftermiddag, da solen gik ned igen, kom det fantastiske lys lidt tilbage.
Det var ikke så let at få med på billedet, men jeg håber I kan ane lidt af hvor flot det var.

Til sidst vil jeg ønske alle:

Rigtig godt nytår.
Vi ses igen til et dejligt nyt haveår.

søndag den 18. oktober 2015

Efterår i haven

Så er vi langt henne i oktober måned og dermed i efteråret. Vejret har vist sig fra den pæne side og det kan man også godt se i haven, hvor der stadig er masser af farver. 

Skærebedet

Georginerne kan også.

Jeg kan rigtig godt lide når der bliver brugt gamle jernting i haven og har tit tænkt på, at det kunne jeg også godt bruge i min have. For nyligt var jeg så heldig at finde et par ting på en genbrugsside på facebook.  

En gammel rulle.

Hjul fra en hesterive.

I morgen er ferien slut og en ny uge begynder.

søndag den 4. oktober 2015

Oktober 2015. Billeder fra haven


Det er slet ikke til at forstå, at vi nu skriver oktober. Vejret har været helt fantastisk og vi har virkelig nydt weekenden. 
Søndag blev der arbejdet i haven hele dagen, og der blev virkelig lavet en masse. 
Vi har fået fjernet nogle, lidt voldsomme, stauder fra det røde bed og flyttet rundt på en hel masse andre planter, plantet nye roser blandt andet 2 Golden Gate. Vi så den på vores tur til Kordes i Tyskland og blev enige om, at den måtte vi have:-)
Jeg har ikke taget billeder i dag, men  sidst på eftermiddagen lørdag, gik jeg en tur og tog lidt billeder.
Et kig fra markvejen op mod haven, sikke et lys der var på træerne

I mit sidste indlæg viste jeg et billede af Skæbnetræet på afstand. Her er et nærbillede af blomsten.

Roserne kan stadig lidt endnu.

Bellevue

Crown Princess Margaretha

Louise Bugnet

Roserne og de sidste billeder er taget i den del af haven vi kalder "Parken"

Oktober Stormhat

Asters

Hortensia, jeg mener det er Wims Red.

Syrenhortensia

Et kig ind over skærehaven.

Om en uge er der efterårsferie, håber der bliver lige så godt vejr, så den kan bruges i haven :-)

søndag den 20. september 2015

September 2015 Skovhaven

Sikke en fantastisk dag, det har været i dag. Det var lige før man troede det var sommer igen :-)
Solen har skinnet fra en skyfri himmel og der var næsten ingen vind.
Vi har brugt dagen på at få plantet det nye skovbed til. Jeg har gennem længere tid samlet planter til det og nu var vi så klar til at få plantet. Bedet er næsten fyldt op, men heldigvis ikke helt, det kunne jo være jeg faldt over en enkelt jeg slet ikke kan undvære:-)

Der er lavet ny græssti langs buskene. Græsset er lige kommet op.

Masser af Juleroser, glæder mig til at se dem i blomst.

Her er det Heuchera og dagliljer

Skæbnetæet er virkelig flot lige nu.

Valnødden er ikke så stor endnu, men den gror nu fint.

Sti med Hosta på begge sider.

Kig fra skovbedet ned mod Gunneraen.

Til sidst lidt billeder inde fra Det hvide Bed.
.

Hvid Hjortetrøst

Hvid Konvalbusk, Kvæsurt, Anis, Kantbæger og Violfrøstjerne.


Masser af Mor og Barn

Roserne kan lidt endnu. Winchester Cathedral

Ukendt

Hortensiaerne har været fantastiske i år.
Det var alt for denne gang.
God uge til alle:-)

mandag den 17. august 2015

August 2015 " Parken"


Vi kæmper en kamp mod ukrudtet i år. Meget af haven er næsten væk i ukrudt, men i den nyeste del af haven, den del vi kalder Parken, ser det nu meget godt ud.
Jeg kom først hjem klokken 17.30 her til aften, så der var ikke rigtig energi til andet end at gå en lille tur rundt og tage nogle billeder, men så fik jeg da gjort det :-)



Parken består af tre bede, et gult/lyserødt, et lilla/hvidt og et skærebed.
De første billede er fra det gule/lyserøde.


Den ene side af bedet



Den anden side

Det øverste bed lilla/hvidt 

Lidt fra skærebedet





Og så lidt fra de to georgine floder.




Til sidst et par liljer fra gårdspladsen



God uge, vejret ser ud til at blive rigtigt godt.