fredag den 31. december 2021

2021 uge52. Årets sidste dag.

 2021 blev et rigtig godt haveår, et år med mange havegæster og et år hvor vi havde en fornemmelse af at være "med" i haven. Vi nåede det vi gerne ville og kun et enkelt projekt blev udskudt, nyt folie i søen i Den japanske Have, men det regner vi med, at få lavet tidligt forår.

Desværre fik jeg det dårligt psykisk i løbet af efteråret og blev i november sygemeldt, hvilket er grundet til at jeg ikke har været særlig aktiv, hverken her på bloggen, instagram eller facebook. Jeg tror og håber på, at jeg jeg er på vej til at få det bedre og ser frem til et nyt år.

GODT NYTÅR

 December startede med masser af sne

Og så blev, der frost




Vi blev nødt til at fælde det store fine rødbladede paradistræ, mange grene var efterhånden gået ud og vi var bange for at de skulle falde ned af sig selv.

Heldigvis ser man næsten ikke, at træet er væk.

Vi "ses" næste år.


søndag den 14. november 2021

2021 uge 45. Georginer

 Mandag startede jeg på arbejde. Jeg har de sidste mange år haft en ugentlig fridag, men det har jeg ikke nu, så der er ikke megen tid til haven i dagligdagen. Slet ikke på denne tid, hvor der næsten er mørkt når man kommer hjem. Men så må man udnytte weekenderne bedst muligt. Javsen blev færdig med at klippe pyntegrønt lørdag og starter først med juletræerne i næste uge, så nu skulle georginerne op.

Vi har vores georginer i 2 "floder", en hvor der er gule-orange og røde og en flod med de hvide og lille.

I år har været lidt mærkelig, de kom sent i gang med at blomstre og selvom vi ikke rigtig har fået frost blev de grimme ret tideligt på grund af blæst og regn. Men der er nu alligevel blevet plukket en del buketter.



Den Lilla Flod

Den Gule Flod
Jeg tager billeder af alle vores georginer og sætter nummer på billedet. Det samme nummer bliver skrevet på en sløjfe etikette, som bliver bundet på knolden. På den måde prøver vi på, at holde lidt styr på knoldene. 





Men lørdag var det slut. Vi fik startet på at grave dem alle op.

Først bliver det øverste af toppene klippet af med hækklipperen.

Så tager vi nettet af og fjerner rørene, der holder nettet.

Derefter klippes resten af toppen af og knoldene graves op.

Knoldene lægges i maskinhuset, hvor de rengøres med kompressoren, stilkene klippes i bunde, etiketter kontrolleres og knoldene lægges i kasser med avispapir mellem.

Klar til bliver tørret på gulvvarmen i gangen en uges tid og derefter bliver de sat i værkstede indtil foråret.

Lørdag aften trængte vi til lidt afslapning, så der blev tændt bål i bålhytten og stegt pølser. Der var lidt finregn, men helt vindstille, så det var bare slå skønt, at sidde ved bålet.



Haven er ved, at lukke ned, men nogle enkelt planter har ikke givet helt op.



God uge.


søndag den 7. november 2021

2021 uge 41-44. Der sker ikke så meget.

 Der sker ikke så meget i haven for øjeblikket, men tiden går stærk alligevel.

Den sidste tid har jeg ompottet alle vores overskudsplanter, fået ordnet et enkelt bed og været på tur et par gange. Jeg havde nok håbet på, at nå gennem nogle flere bede, men nu må vi se hvor meget jeg når inden vinteren kommer. Dagene er blevet korte og mandag starter jeg på arbejde igen, så havearbejde kommer til at forgå i weekenderne. Men før vi for set os om er der jul og så går det igen mod lysere tider :-)


Jeg har et bord i maskinhuset, hvor jeg står når jeg potter planter. Kattene synes det er hyggeligt med selskab og det gør jeg også :-)

De mange Hosta vi har delt fylder godt.

En af mine ture gik til Laila Egebjerg. Laila er en meget kreativ person og jeg var så heldig at få 3 dråbefangere af hende. De er så fine, så nu skal jeg have fundet det helt rigtige sted til dem.

Jeg besøgt også Gartneriet Pedersen. De laver rigtig mange spændende planter, som de sælger til planteskoler og butikker. Jeg var på jagt efter nogle Høststenbræk og var så heldig, at de havde flere forskellige, blandt andet et par stykker med lyserøde blomster og en med dobbelte blomster.

Til sidst lidt billeder fra haven gennem de sidste par uger.

Etårig Fontænegræs med regndråber.

De er så flotte.

Høststenbræk fra haven. Jeg fandt ud af, at der findes flere slags end den jeg havde i forvejen og så var jeg jo nødt til at finde et sted, hvor jeg kunne købe nogle :-)

Falsk Gloxenia, Himiboea Subcapitata er ny i haven, men den tegner godt.

Til gengæld har vi haft Kejserbusken i mange år og vi glædes over den hvert år. Den blomstrer fra nu og til foråret, sådan lidt on-off.

God uge.



mandag den 11. oktober 2021

2021 uge 40. Efterår

I denne uge har vi været heldige med vejret. Der har regnet lidt, men det meste af tiden har vejret været fint til, at være ude. Jeg har fået sået de stauder, jeg regner med har bedst af at blive sået nu, nogle sætter jeg i drivhuset og andre står ude. Så må vi se, hvor meget af det, der kommer op. Jeg sår altid lidt for meget, men så er jeg sikker på, at der i hvert fald bliver nogle planter :-)
Vi har mange gange forsøgt, at så Pyntegræskar i haven. Planterne kommer fint og der kommer også blomster og begyndende græskar, men så rådner de. Det har vi så opgivet, vi har en der sælger både spise og pyntegræskar lige i nærheden så vi blev enige om, at vi ikke gider døje med det. I år har vi så selv masser af Pyntegræskar.. de er kommet helt af sig selv på vores store kompostbunke. Sikkert fra frø af dem vi havde sidste år og som endte på komposten, da de ikke kunne mere :-)

Efteråret viser sig virkelig nu.


Gang i såningen

Der blev også priklet nogle stauder, der først spirede sent på sommeren, spændende om de bliver til noget.

I den gamle have er det Oktober Marguriten og Den hvide Hjortetrøst, der  viser sig frem.



Masser af Pyntegræskar.
Nu er mange af dem placeret rundt omkring i haven











Søndag sluttede vi af med Pizza over bål

Ikke let at rulle Pizzadej ud i mørke, vi skal vist have lidt lys i bålhytten.

Men Pizzaen blev god :-)

God uge.







mandag den 4. oktober 2021

2021 uge 36 - 39. Status på sommeren.

 Nu kan man virkelig mærke efteråret. Den sidste tid har der været vådt og blæsende, men enkelte dage har været ok og der har været lunt.

Efter nogle tørre måneder er oktober startet med en del regn. Vi har vandet haven 3 gange i år, det har været nødvendigt, hvis ikke planterne skulle gå ud.

Det har i det hele taget været et lidt mærkeligt haveår, sen kulde slog en del planter ihjel og den tørre sommer har været hård ved en del. I september fik vi en del blæst, som væltede mange planter på trods af opbinding. Men sådan er det at have en have, der er ikke et år der ligner hinanden og det er jo netop charmen ved det hele:-)

I år startede vi tidligt med åben have, allerede den 17. juli. Vi plejer først, at starte i august, dels fordi haven har mest, at byde på der, men også fordi vi gerne vil have vores sommerferie til at få haven gjort klar. Det var faktisk ok, at skulle være færdig allerede til den 17. det var hård at blive færdig, men det gjorde, at resten af sommeren var mindre travlt.

I år havde vi åben i haven 2 weekender, besøg af et par klubber og ellers en del besøg efter aftale. Vi nyder at holde haven åben. Det er skønt, at vise haven frem, men det bedste er de mange gode snakke vi får med havegæsterne.

Den sidste tid er gået med, at få taget billeder af vores georginer og opdateret listerne. Vi har plantet lidt og delt nogle store gamle Hosta. Vi har mange Hosta, der har stået det samme sted gennem mange år og efterhånden trænger de til, at blive delt og nogle er begyndt, at sporte tilbage, så de får grønne blade. Hvis de ikke skal blive helt grønne er det vigtigt, at få det grønne fjernet.

I denne uge skal jeg have sået nogle stauder og så regner jeg med, at gå i gang med den sidste lugning af haven. Jeg vil også prøve, at få klippet en del ned (hvis jeg kan nænne det)


Endelig regn.

Der graves

Når man ikke kan smide planter ud, bliver det til mange potter.

Potterne fylder godt.

Der er stadig mange flotte farver i haven.

Oktober Stormhat

Tofarvet Oktober Stormhat 

Diamantgræs

Malepartus

Asters

Asters

Asters

Asters Ann Leys

Vinterhårdfør Fuchia


Vinterhårdfør Fuchia

Vinterhårdfør Fuchia

God uge.