Så er der ingen tvivl længere. Det var helt sikkert blomsterknopper på nektarinen, de er begyndt at springe ud.
Her er min datter igang med at lege bi. Jeg har jo ikke så megen erfaring så det er dejligt, at man får forskellige gode råd, her på bloggen. Jeg fik at vide at selvom nektarinen er selvbestøvende er der jo ingen til at hjælpe den, når den står i et lukket hus. Så Liv gik igang med penslen.
Dem her kunne jeg slet ikke stå for. Jeg fik dem i Netto til 13 kr. bakken. Det er dog for tidligt at sætte dem ud, så de har også fået lov til at stå i drivhuset. Jeg skal vist have dem flyttet, de står lige midt på bordet, hvor vi plejer at sidde med vores eftermiddagskaffe:-)
Jeg har fået mine første planter jeg havde bestilt hos Hayloft i England. Det er 10 forskellige phlox, der er navn på dem alle og de ser rigtig spændende ud med flotte farver. De ankom som barrods planter og jeg har så pottet dem op. Jeg overvejer at omlægge mit gamle bed med phlox, så er det jo dejligt at have lidt at supplere med. De var billige, jeg gav kun 10 pund for dem alle.
I bagrunden kan man se, at mit drivhus ikke er helt frostfrit. Der er frost i vindueskarmen, en af mine potter med hyacinter er gået i stykker og jeg tror, at det er frosten.
Til sidst vil jeg ønske alle jer i blogland en rigtig god påske