Idag har der været et skønt vejr med sol stort set hele dagen.Lysten til at komme ud og “få jord under neglene”stiger!
Jeg var ude et par timer hvor jeg greb hakkejernet for at fjerne nogle velvoksne græstotter i et af bedene.Der er meget ukrudt, men det har også haft gode betingelser for at gro.Dog er jorden så fugtig at der følger alt for meget jord med, hvis man da ikke håndluger!
Sol over fiskesøen,-set fra haven.
De skønne påskeklokker,-bare de ikke “bukkede”hovederne slet så meget!
Kamelia i blomst.Den første foldede sig ud for ca 10 dage siden.Den har mange knopper i år.
Jeg har nu været på efterløn to måneder og nyder at kunne disponere frit over døgnets timer.Det er nu primært vejret der bestemmer hvornår jeg skal i haven.Jeg har også planer for ændringer i huset og der trænger generelt til oprydning.Som alle andre ( jeg har været i kontakt med ) der har forladt arbejdsmarkedet siger:”jeg har nok at se til!!”
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
I disse dage høster vi frugten af forårets anstrengelser.Tomaterne modner,rødbederne er store nok,stangbønnerne fylder de to stativer og squ...
-
Jeg har haft ferie i denne uge og var tre dage i København på et hyggeligt besøg hos søn,svigerdatter og 14 mdr. gamle Clara. Fredag havde ...
2 kommentarer:
Haha...ja det er lige før jeg gruer for den dag jeg endelig kan gå på pension (når jeg er 68-69 år gammel!) for i min familie har de susende travlt, når de ikke skal arbejde mere :D
Det kan jo være, at man er så nedslidt at man” kan tage den lidt med ro”!
Send en kommentar