Der er blevet ordnet bede, klippet hække, sat ny vandpost op og renset søen for mudder. Javsen har fået gødet og sprøjtet alle juletræerne og har igen tid til haven.
Vejret har været godt, næsten for varmt når man skal lave noget, men vi har fået over 30 mm regn her i juli og sammen med at vi fik vandet hele haven godt, er alt vokset helt vildt i år og alt er bare så frodigt.
Skovbedet står grønt og frodigt.
Det gjorde hækkene også.
Men det ser nu bedre ud, nu de er blevet klippet.
Takshækken er så fin, når den står helt skarp.
Både Bøg og Buksbom er klippet i Skærehaven.
Bambussen ved terrassen trængte virkelig hård.
Den var så høj, at der skulle stige til.
Nu kan vi se Gunneraen over hækken.
En tur ind i den "Japansk Have"
Portalen kunne godt bruge lidt ny maling, det bliver først næste år.
Det tørre vandløb. De hvide kvarts sten har vores yngste søn haft med hjem fra en spejdertur til Norge, han bar dem i sin rygsæk.
Et dejligt køligt sted, at sidde i varmen.
Lige ved siden af den nye vandpost.
Og med udsigt over den lille sø.
Og til stenbænken, som også er et fint sted, men lige i solen.
Vi har bundet de stauder og roser op, som væltede ud til alle sider.
Her er det Asperin, den skulle efter beskrivelsen være en bunddæksrose, som kan blive op til 1,2 meter, her er den nærmere de 2 meter.
Vi var nødt til at klippe lidt af Asperin, det blev til en fin buket, som dog kun stor en enkelt dag.
Stenbedet fik også en tur.
Fairy roserne er blevet store i år så de har fået lidt støtte.
Til sidst lidt af det der blomstrer nu.
Liljerne i Gårdpladsbedet har startet deres blomstring.
Den Californiske Valmue, Romneya coulterix er så fin.
Jeg har lige fået at vide, at denne er en Kapfakkel.
En Persicaria, jeg selv har sået.
Kiss me over the garden gate.
Det regner og tordner lige nu, så det bliver vist ikke til mere i haven i dag. Der er nu ellers en del der skal laves inden haven er klar til at blive vist frem, men vi regner med, at nå det. I næste uge holder vi lidt fri, vi tager et smut til Fyn i 3 dage mens vores datter låner huset. Vi skal blandt andet til Rosenfestival i Bogense og så vil vi se Humlemagasinet og den Fynske Landsby, så ser vi om der bliver tid til mere.
God uge.