Så blev det den 30. december og dermed den næstsidste dag i 2019.
2019 blev et dejligt haveår.
Vi var en masse i haven, der blev lavet lidt nyt, vi var begge på nogle rigtig gode havebesøg og sidst men bestemt ikke mindst havde vi åben have i forbindelse med Haveselskabets havefestival og besøg af en have erfagruppe og Rosenselskabet. Det var helt overvældende at så mange, fandt vores have, her langt ude på landet :-)
2020 vil vi også holde åben have, men ikke i havefestivallen, det er lidt for tidligt på året for os, men vi regner med at åbne haven et par weekender i august og ellers efter aftale.
I år har jeg fået taget et billede på det samme sted, hver måned. Det er lidt sjovt, at se hvor meget og egentlig også hvor lidt der sker over 12 måneder.
Tak for det gamle, jeg glæder mig til et nyt haveår.