Et af de bede som jeg holder allermest af, hvis man tager over hele året er min nordvendte surbundsbed. Det er det bed, som man ser, når man kommer til matriklen. Når jeg siger, at jeg holder af bedet, så er det fordi der er noget at se på hele året. I det tidlige forår kommer påskeliljerne op i lange baner. Senere på året er det de forskellige blade der især tiltaler mig for grønt er ikke bare grønt. Det er en farve med rigtig mange nuancer.
Billederne er ikke af den bedste kvalitet, da de er skudt af i en hulens fart med mobilen, da jeg for gud ved hvilken gang var på vej ud af døren. Igen igen har jeg alt for meget om ørerne :(
Når jeg står og kigger ud af mit køkkenvindue, er det blandt andet denne meget smukke røde dværg acer der falder i øjnene. Det står og kaster de meget flotte blade ud over den lille dam. Bag ved aceren har jeg en af mine fire klatrehortensia. Foran forskellige hosta. I dammen er det den gule sump iris.
Lidt længere til højre ses i forgrunden en mini bregne, den mørkerøde astilbe, flere hosta og bag ved den røde astilbe kommer en staude clematis op imellem rhododendron.
På hjørnet står en af mine absolut ynglinge den skønne hortensia Limelight i en bund af lyng. Til højre igen en hosta.
På det andet hjørne ude ved postkassen har jeg den lille brogede pil, hvori der klatre endnu en clematis. Den står i en bund af lyng og mini bregner. Til venstre for pilen går en sti ind i bedet.
Kom med ind og kig.
Til venstre for stien er der rhododendron i mini bregner og et par - skamme skamme enkelte skvaderkål.
Lidt længere inde har jeg endnu en stor hosta med blålige blade med den orange lilje i baggrunden.
På højre side har jeg endnu en acer Bloodgood med underbeplantning af mini bregner og en mindre astilbe. Ved siden af en hjemmedyrket astilbe som for min er en skønhed. Aller bagerst står der endnu en klatrehortensia op ad brændeskuret.
Lidt til venstre fra ovennævnte er der endnu en skønhed af en hjemmedyrket astilbe. Lige op over min klatrehortensia. Til højre en rhododendron i bund af en lille astilbe. Til venstre er det kæmpe bregnen med græsset Carex Alba i forgrunden. Bag ved astilben kommer en af bedets clematis op.
Her er det en af mine få påskeklokker der først nu har smidt de sidste blomster. Den står sammen med den lille astilbe.
Kæmpe bregnen med hosta til venstre og græsset morgenstrjerne i midten og Carex Alba i forgrunden.
Vender vi omkring har vi igen en rhododendron med staude clematisen fra tidligere.
Ude ved vejen ses den lyse hjemmedyrket astilbe med en yderst velduftende lilje. Til højre er endnu en clematis sprunget ud mellem rhododendron.
Til venstre herfor min acer og en lille pieris.
Flere rhododendron og grrrr nogle lyng der ikke har det så godt. Her vil jeg gerne have noget andet grønt bunddække. Forslag?? Den lysegrønne der ligger udover stenene er endnu en clematis. Jo der er vist en syv otte clematis i bedet.
Klatrehortensia i baggrunden med rhododendron i forgrunden.
Flere rhododendron med clematis. øverst til højre er den tredje klatrehortensia i dette bed.
Når jeg ikke har skrevet navnene på planterne er det simpelthen fordi, at jeg ikke kan huske dem, men de kan findes, hvis der er interesse for det :o)
Dette bed venter nu bare på en kærlig hånd. Åh gud, hvorfor har døgnet ikke mere end 24 timer. Jeg er håbløs bagud i haven i år. Den har slet ikke den standard som den ellers er kendt for blandt venner og naboer. Grunden er min elskede Danny Boy der tager næsten alt min tid med træning. Han blev 16 måneder i går :-)