Det er jo ingen hemmelighed, at knægten og jeg tilbringer en del af vores tid i det svenske. Lige nu er vi altså lige et smut hjemme og hilse på familien.
Selv om jorden stadig er frosset her i det Nordsjællandske, er vi ca 14 dage længere fremme her end i Sverige. Jeg kan slet ikke se så meget som en lille bitte begyndende spire deroppe.
Her er de fleste tulipan, påskeliljer, krokus og mange andre løg på vej. Erantissen står som et gult tæppe i det ene bed.
Den blålilla krokus er også tittet frem, men det er ikke det massive tæppe, som det plejer at være. Mon det kommer?
De eneste stauder som har rørt på sig, er den fløjsbløde lammeøre. Den er så taknemlig, og så breder den sig rigtig godt her. Jeg har den stående som bunddække til en af mine elefantgræs.
Sct Hansurten har også vist nye skud, men kun dem på friland. Det næsten sortrøde, som jeg har i en potte i drivhuset, har endnu ikke vist noget liv endnu.
Jeg havde også lige fat i saksen for at se, hvor langt græsserne er nået. De er ej heller begyndt at skyde, så jeg venter lidt endnu med at klippe dem ned til en gang efter påske. Så håber jeg også det er blevet lidt lunere i vejret.
