Som jeg har nævnt for jer før, så er jeg græsenke i de uger her. Gemalen er på Filippinerne på ferie sammen med tre kollegaer. Jeg kunne sagtens være taget med, men ønskede det ikke. Men jeg må indrømme, at nu må han altså gerne komme hjem igen, for jeg savner ham. Han kommer på søndag. Så er der gået to uger. Den første uge lå jeg med en temmelig ond influenza, og her i den anden uge skriver og læser jeg til den store guldmedalje. Jeg er i gang med at lave en del kladder over mine planter, som jeg lidt efter lidt, vil lægge ud på min
planteside. Jeg er blivet færdig med mine græsser, som er en plante jeg holder rigtig meget af.
De sidste dage har jeg skrevet om mine stauder. Jeg har en del færdige indlæg liggende til at lægge ud på bloggen, men I får ikke det hele på engang. Jeg fik en, synes jeg selv, sjov kommentar i går omkring mine stauder.
"Altå kæreste Madam Bæk!!! (Skal læses med et stramt tonefald!!)
Du gør sandelig ikke noget halvt!! Jeg måtte tilbage til din anden blog, for lige at checke at det dog "kun" var en parcelhushave du havde og ikke et mindre landbrug!! Utroligt hvad du kan få "skruet ned"... heldigvis kan jeg jo bruge det til at lære af, og Geranium er en af dem jeg satser på til sommer, bla. fordi den vist hurtigt dækker jorden og så er der så mange, smukke varianter. Jeg vil vende tilbage til denne side og snuse videre.
En anden (almindelig)blomst jeg også skal ha' indført er Floks, men mon ikke hvis jeg venter et par dage, så kommer der et mindre udvalg på omkring de 97 arter fra din side??? ;o))))
Jeg må altså lige vide hvor mange m2 du boltrer dig på??
Tak for din arbejdsomme indsats og jeg håber du bærer over med mit stramme tonefald og lettere grønlige ansigtskulør ;o)"
Hvad gør man ikke for den kære læser?
"- og fluks røg to floks ind på listen! :o)
Rart at vide at der er planter du kan ønske dig!"
Du gør sandelig ikke noget halvt! Det er nok blevet et typisk kendetegn hos mig, når der er noget, der fanger min interesse. Så går jeg til den med krum hals og tiden flyver bare så dejlig af sted. Det er har bare ikke altid været sådan. Alle de år, hvor min sygdom var meget aktiv - den er det stadig i perioder, var hverdag en kamp, at finde kræfterne til at komme op. Jeg var på kanten til at opgive livet, fordi jeg kunne ikke se nogen mening med endeløse opkastninger og svimmelhed. Alligevel fik jeg mig taget så meget samme, og kom en tur ud i haven. Her så jeg, hvordan tingene trivedes med en kærlig hånd (læs lidt pillerier), og havde brug for ens kærlighed. Det gør, at bliver man ved. I de efterfølgende år er den kærlighed bare vokset til uanede højder. Så i dag gør jeg ikke noget halv, når det drejer sig om min have, vel at mærke, at helbredet vil være med. Desuden jeg har så mange planer, ikke store men ændringer, men alligevel. Og jeg vil!! Det samme glæder bloggen, som jeg holder så meget af. Jeg har gjort, og gør stadig en del indlæg klar til min planteside, for jeg ved desværre af erfaring, hvor hurtigt livet kan ændre karakter. I øjeblikket står den på stauderne.
Nu vil jeg lige gå en tur med hundene og få handlet lidt. Det klarer hjernen og samler koncentrationen til en ny omgang læsning, skrivning og have DVD kiggeri.
Ha' en dejlig dag haveblogvenner ;-)
Viljen til at ville - avler evnen til at kunne.