mandag den 10. december 2012

Sne sne sne

 Jeg er træt af sne....Nej det er jeg ikke, men jeg er træt af, at skovle sne hele tiden. Det har sneet lige siden i går, og jeg har gravet bilen frem ikke mindre en to gange. Ikke fordi jeg skal køre, men det skal nok passe, at man skal rykke ud, når man mindst venter det. Og jeg er træt af at ryggen værker!!






Vi havde dog lige et par enkelte ophold i snevejret, hvor jeg kunne få taget lidt billeder. Det er godt nok længe siden, jeg har brugt mit store Canon. Mange af billederne blev ikke til noget, men sådan er det når hukommelsen er hullet som en si.

Håber at I trods vejr og sneskovling nyder det derude :)

tirsdag den 4. december 2012

Det er koldt derude

Brrrr!! Det er koldt, når jeg skal op på toiletten lige fra den lune dyne. Brrrr! 
Når man træder ud i kulden tæt på de minus 10 gr. og ser det smukke snedækket landskab, så kan man kun blive glad.

 Et kig ned ad vejen, hvor genboen har sat julelys rundt omkring terrassen. Jeg er vild med alle de lys der er her i december måned.
 Jeg tog Danny med ud på en kort lufte tur, nu da jeg alligevel var oppe og iført jakke og bare tæer i træsko. Ja ja jeg ved det, det er ikke fortøj til det vejr.
 Det blev kun forbi Dragån
 op til Gustaf Adolf Bron.
 Derefter retur tilbage forbi informationen. Det blev noget koldt for de små tæer i træsko.
I eftermiddags kørte vi til Danmark igen. Ok det er altså svært at forlade dette sted. En del af vejen hjem går gennem et smukt landskab, som skoven her. 
På de mindre veje kører de bare med sneskraberen, men der bliver ikke saltet. Det giver godt nok sneglatte veje, men det skal man bare forholde sig til, når man bevæger sig ud. Det syn man ser her, ser vi slet ikke i Danmark. Alt skal gå så stærkt. Vejene skal ryddes og saltes i rå mængder, så os med hunde, skal køre langt pokker i vold for at lufte hund uden, at de skal træde alt det salt op i potterne. ÆV!

søndag den 2. december 2012

1 søndag i advent

Danny og jeg holder for tiden til i Vittsjö, det sted vi holder så meget af. Da vi vågnede op i morges var der hvidt der ude, og termometeret viste små seks graders frost.


Jeg har valgt med denne video, at vise vores andet hjem placering i forhold til søen.

 Jeg kan ikke få nok af udsigten, der giver så meget fred i sindet. Jeg ved, at jeg ikke er ene om den følelse.
 På markisen udenfor vognen har vi sat lidt foder op til de små fugle. Hele dagen har den lille rødhals taget for sig af retterne. Jeg nyder fuglenes selskab, når jeg er her.

Da det jo er første søndag i advent skulle jeg naturligvis også have en lille og holdbar adventskrans. Det en rødlarkeret metalbeholder, hvori jeg har lagt lidt hvid mos og bundet en sløjfe omkring lysene. Det er enkelt og holdbart, hvilket er vigtig. Når jeg forlader pladsen, er der kun seks syv grader i vognen lige til jeg/vi kommer op næste gang.