Et hængeparti

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men der går faktisk en sti på billedet her under.

Efter seks uger i det svenske, og en del sol har det været nærmest umuligt, at komme til at luge her. 

Jorden var hård som beton. Regnen i går fik blødt jorden godt op,

 så det blev muligt, af få luget stierne fri.

Danny er min tro hjælper - med at tømme spanden lige så hurtig som jeg kan fylde den.

Han har dog forstået, at man går på stierne og ikke i bedene. Når knægten ikke kan komme forbi og stjæle, så ligger han sig pænt ned og venter, hvor jeg har luget.

Samlignet med det to øverste billeder kom det til at se nogenlunde ud. 

Nå, pligterne kalder...

Dagens sidste haveopgave er rensning af filteret, hvilket jeg vil gå ud og gøre nu.

Kan I nu have en fortsat dejlig dag derude. :-)

De røde - næsten

Vi er nu ikke dem, der har fået mest vand her i lille Danmark, selv om vi har fået en del. Da jeg tog til træning i morges, manglede dammen noget nær ti centimeter vand. Nu skal vi snart til, at tappe af igen. 

Det var nu slet ikke dammen, der her skulle handle om. Det må komme i et andet indlæg. Næ det bliver de røde - nå så pink rosa da. Og så synes jeg liiige, at I skulle takke vores fru Friis for, at jeg fik taget mig sammen til, at skrive det her. Hun råber nemlig efter mig for indlæg på Facebook. Nu jeg har slet ikke noget imod, at folk råber ad mig, når det er den slags her. Ved I hvad hun skrev, da jeg svarede på et indlæg, hvor jeg fortalte, at det meste af min tid går med Danny og hans træning? 

"Når Danny-knægten er færdiguddannet, så kan han selv køre hundebloggen, så kan Madam Bæk vende tilbage til havebloggen". Godt nok er han dygtig min Danny, men jeg har nu aldrig hørt om en hund, der behersker computer. Har I det??

Fru Friis, da jeg bruger bloggen som en slags dagbog til mig selv (har en hukommelse som en si) er det for at huske, hvornår han gjorde forskellig til, hvornår vi have problemer osv

En hund bliver lige som haven aldrig færdig, men jeg får forhåbentligt mere tid med tiden. Men fru Friis, jeg lovede dig et hjørne af haven. Det kommer her :-) Ja, det er ikke er ikke mit rode hjørne, men nok et af de steder, som jeg holder allermest af.

Denne smukke purpursolhat står ved indgangen til den overdækkede øst terrasse. Sammen med solhatten står der græs og spiraea. Det lille smukke træ i baggrunden er en japansk dværgkirsebær. På stolpen til venstre klatrer en akabia, og bagerst i bedet op ad pilehegnet kommer en af havens fem blåregn.

Ude på øst har jeg mine få pelargonier, som er den sommerblomst jeg holder allermest af. Både fordi den er smuk, nem og let at overvinter. I den her potte er der to forskellige hængende og en opret pelargonie. Den ene hængende har spættede blade og er rigtig sød.

I den midsterste potte hænger en gulblomstrede pelargonie og to Dronning Ingrid.

Den sidste potte er der også en hængende og to oprette pelargonier.

På gulvet har jeg mine duftende pelargonier stående. Farverne på de meget småblomsstrende er næsten hvide.

Inden man når øst terrassen gennem haven, skal man lige møve sig forbi græsserne, der har lagt sig ned efter den voldsomme regn. Græsserne har den fordel, at de rejser sig igen. Desuden skaber mine Mischanthus her lidt jungle stemning, som jeg rigtig godt kan lide. 

Det var alt for denne gang. Ha' en dejlig aften derude i bloglandet :-)

En udvalgt have

For et par uger siden i slutningen af vores seks uger lange ferie i det svenske, blev vi ringet op af Poul Petersen, der er ejer af Overdam Planteskole med speciale i prydgræsser. Han spurgte om han måtte sende en mand ud til flere videooptagelser i haven, som han selv har haft idéer til. Disse optagelser skal bruges til hans hjemmeside www.overdam.dk Overdam planteskole eksportere en del græsser til udlandet, og ville i den forbindelse gerne vise nogle smukke privathaver, hvori der er benyttet græsser i samspil med andre planter. Han valgt derfor seks af de for ham smukkeste haver med græsser i Danmark. Heri blandt er min have en af dem. 

Vi landede på dansk jord søndag aften, hvor haven har passet sig selv i de seks uger vi har været i Sverige. Dog har jeg lige været meget korte smut hjemme - kun få timer dels for at slå græs og vande, men også for at passe min træning med Danny. Ja, hvad gør man ikke for knægten?? 

Jeg troede, at jeg havde god tid til, at få sat skik på haven, men allerede i går ringede telefonen og det var journalist Erik Ove. Han ville komme forbi allerede i formiddags, hvilket han fik lov til. Selv om jeg startede med lugningen allerede søndag aften, så manglede jeg alt for meget. Enhver med have ved, hvor meget der kan ske på seks uger.

Jeg fik derfor min dejlige store pige til, at komme hjem og hjælpe mig hele dagen i går, og vi fik også taget et kæmpe nap. Der blev luget til den store guldmedalje, chausserne fik en grundig rensning, noget hæk blev klippet og der blev bundet op i pergolaen, hvor clematiserne var rendt godt til vejs. Desuden blev der nyplantet de steder, hvor hundene have tisset planterne ihjel.

De steder hvor de fleste græsser står kom endelig til, at se ganske pæne ud igen. 

Men de andre steder i haven snakker vi slet ikke om! Der venter nemlig nogle timers arbejde.

Efter vi have talt lidt om havens tilblivelse, gik Erik i gang med optagelserne.

Da Erik var færdige med dagens optagelser fortalte han, at han syntes haven var en af de smukkeste private græshaver han havde set. Han spurgte om han måtte komme og optage igen i september, hvor aksene på Mischanthus er begyndt at blomstre.

Jeg synes selv, at græsserne hænger godt sammen med træer, buske og stauderne. Men når besøgende også siger ih, åh og næ så må der jo være noget om snakken.

Kantareller.

Hejsa, her er jeg kort igen. Jeg ved, at det er længe siden, men som jeg før har sagt, så har jeg ikke så meget tid til pc'eren, hvis den ellers virker.

Jeg har de sidste uger gemt mig i det svenske sammen med min rigtige skønne Danny. Det er ham her på billedet nedenunder. Han er nu næsten 17 måneder, og jeg har brugt rigtig mange timer på træning af ham.

I det svenske kommer vi vidt omkring i skovene til stor nydelse for os begge. Forleden dag var der endelig kommet nogle få kantareller, som jeg skyndte mig at samle. Ikke fordi der var til et måltid, men der blev nok til at tørre. Tørrede Kantareller bliver meget kraftigere end friske. Dermed skal man kun bruge en brøkdel af svampene til at give den helt vidunderlige smag i for eksempel sovs.

Kantareller skal kun børstes. De må endelige ikke skyldes, derefter skal de tørres. Herover er de friske svampe.

Og nogle få der er gjort rene.

Dagens høst blev lagt til tørring på køkkenrulle.

Kantarellerne er den eneste svamp, som jeg selv tør plukke. Da de svampe blev plukket havde vi campingpladsens lejrchef og hans skønne schæfer han Jack med i skoven. Det er nu dejlig at have en svampe kender med, men for mit vedkommende bliver det nu kun til kantarellerne. Mens vi plukkede svampene fik hundene en herlig løbetur i skoven.