Viser opslag med etiketten pligter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pligter. Vis alle opslag

fredag den 11. marts 2011

Whats new?

Der har været stille på min blog alt for længe. Det er ikke fordi der ikke er sket noget, nærmest tværtimod. Der er sket så meget. Jobmæssigt, privat og samfundsmæssigt.

Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte, men arbejdsmæssigt, synes jeg lige der har været et par hårde ti dage, med en del eftermiddags/aftenarrangementer, som i og for sig har været ok, men som bare er kommet i streg, som perler på en snor.
Privat, har jeg haft en uge med børn, hvor jeg dårlig har haft tid til at se dem, fordi jeg netop har skullet arbejde. Til gengæld faldt skolefest for Ældsteknægten torsdag og fastelavn på Kridt-Iglen og Yngsteknæsgtens skole på en søndag, i den uge, der ellers var hårdt presset. Så jeg har set teater, slået katten af tønden, bagt fastelavnsboller og spist lakridssnører til den store guldmedalje. Ting jeg gladeligt havde undværet, og aldrig havde været til af egen drift, men kun fordi... at det er godt for børnene!
Når man så er afsted, så kan man jo vælge at nyde det, eller skuml og ville hjem. Jeg nød det faktisk, men nu er jeg også ligeså flad, som drengenes cykler efter en lang snevinter, og de holder i haven og trænger til olie, lapper og at få strammet skruerne og justere sadler og styr.

Selv kunne jeg godt bruge en tuning, men weekenden byder på træf i herrelogen, og den slags mander man sig altså op til. Jeg gør ihvertfald. Jeg har pakket, pakket og pakket, mens jeg har gået og glædet mig, og Nøgenløberen har lige fået fri fra arbejde, så nu skal han have kareten til smeden og have ny audio i, førend vi triller mod vores oprindelige hjemland, Sjælland, og for en weekend assimileres med rødderne!

Jeg synes ikke det er fair af de blå, sådan at tage en form for ansvar, og drage konsekvenserne af deres årelange plat og svindel, i en uge, hvor jeg ikke har overskud til at blogge! Det skal jeg lige koordinere med deres spindoctors fremover.
Henriette, Birthe og Tina er nu fortid til gengæld har vi fået Brian, Peter, Per og Søren, så mon ikke forargelsen når nye højder hurtigt...?
Lokalt er det nu mest de røde, som jeg forarges over, da Jan Trøjborg og resten af kommunen har en noget hyklerisk tilgang til sparebegrebet i det kommunale regi; det gælder åbenbart alle offentlige instanser, dog minus dem selv! Det har jeg så taget fat på, opildnet af min succes med Tina N, så nu har jeg foreløbig gennemgået kommunens forbrug på stand-up komik og gourmetmad i perioden med indkøbsstop for resten. De tre måneder skar man det helt ned til 106.000, hvilket jeg harcelerede lidt over i et læserbrev til den lokale tidning, og sørme fik spalteplads i fire spalter på side 2 i 1.sektion, midt på siden.
Der er ingen hellige køer, ej heller Anders Samuelsen, som tilsyneladende ikke gider passe sit hverv i byrådet her? Fair nok egentlig, for han er da en skovl af rang, men hvorfor så lade sig vælge?

På falderebet: Tjek mit onsdagstilbud, for køkkenjagten er gået ind... Det her blev bjerget til spotpris. Dog måtte jeg sætte 5 timers kørsel af til projektet, på en onsdag!



Ja, der smegges!

fredag den 16. juli 2010

Ferie fra stress og jag

Med et nyt forhold, et gammelt hus, et fuldtids job og tre børn, kan hverdagen godt føles travl.


Ferien føles derimod afslappende...

tirsdag den 13. juli 2010

To do list på en regnvejrsdag:

  • Sortere gamle papirer, en sæk på ca. 20 kg.
  • Lave årsplaner
  • Trække antennekabel i kælderen og gennem gulvet, så det ikke behøver ligge i stuen på gulvet
  • Gøre rent på toiletterne
  • Bytte biler hos svigermekanikken
  • Skrive mails, til gamle venner bl.a.

torsdag den 8. juli 2010

Hun gjorde noget fantastisk ved mig i badet

Umiddelbart lyder det frækt, men sagen var den at vi skulle i bad for at gøre os klar til den sidste 'bjergetape', nemlig rengøringen af den nu tomme lejlighed på 4.sal. Ingen af os er vilde efter det, så selvom det egentlig skulle have været i går, så indlagde vi en hviledag, og skubbede det til i dag.

Nå, men tilbage til badet. Vi stod så der, og vidste begge to at forude ventede støvsugning, vinduespudsning, gulvvask og køkkenrengøring. Som når feltet nærmer sig opstigningen til det sidste 'uden for kategori'-bjerg, var der også gang i en indædt kamp om positionerne, samt en stemning af "lad dette bæger gå mig forbi". Vi var begge nærmest klasket helt sammen af varmen.


Så er det at hun siger til mig: "Luk øjnene", hvilket jeg gør, og før jeg ved af det står jeg med øko-krudt i masken, får ansigtsmassage og bliver peelet, mens hun fniser fjollet, og spørger om ikke det føles rart?
Åh, jo, men det er ikke ligefrem med til at få mig op i lejligheden og skure gulve. Tværtimod har jeg bare lyst til at blive under bruseren... like forever!
"Er det fordi jeg gider gøre din lejlighed ren? Så skrubber du lige mig en gang?"
"Ja", svarer hun og putter et eller andet økosæbe, med knuste olivensten i, på en svamp, hvorefter hun skrubber hele min krop. Front and back! Nu gider jeg da slet ikke forlade badet, men samtidig føler jeg virkelig at jeg bør gøre et eller andet til gengæld. Om det så bare er at pudse vinduer, støvsuge og vaske gulve!

lørdag den 2. januar 2010

Mæt af indtryk

Kære Blogland

Glad i låget? Jo det dækker det vist meget godt...?

Jeg har gennemlevet nogle af de mest begivenhedsrige måneder i et liv, som jeg faktisk troede var pretty actionpacked!?!

Men det var altså 33 år med opvarmning. For er du vimmer det har været 'med kul på' i de seneste par måneder. Med møder i banker, statsamt og afvikling af gammelt forhold! Det var virkelig en surrealistisk oplevelse. F.eks. oplevede jeg et ildebefindende midt i mødet med juristen i amtet. Luften var tør, og begreberne og paragrafferne endnu tørrere. Jeg sad der i et trist kontor og skulle forholde mig til om min pension i tilfælde af min død skulle gå til MUM eller børn? Er det det? Er det det mit liv er reduceret til? Det var sgu nærmest som at planlægge sin egen begravelse, og det blev endnu mere underligt af at juristen snakkede sort som et b-menneske fra Somalia. Alle forsøg på at udspørge blev mødt af en overbærende "jamen det er jo jer selv der har valgt det her!"-agtig attitude!

Og JA, gu valgte vi selv, men vi gik ind til mødet, om ikke med hinanden i hånden, så i hvert fald med hinandens tillid og ve og vel i hånden. Det blev forsøgt destrueret fra første minut, og efterhånden som papirerne sprøjtede ud af printeren gjorde juristen sit for at splitte vores forudgående snakke om hvordan vi gerne ville dele børn, gæld og guld. Jeg kan sagtens forstå at folk kan ryge i totterne på hinanden under sådan en omgang, men MUM og jeg er nogle viljefaste cirkusheste, så derfor fik hun ikke held med projektet.

Vi fik papirer på det hele, også selvom juristen ikke forstod os.

Så skulle man lige pludselig til at være solofar! Gulp! Med juristens "Ja, du har jo selv valgt det!" i baghovedet, hver gang et problem meldte sig, blev det ligesom en meget viljepræget præstation i starten. Alt skulle helst klappe fra dag et, og det har det sådan set også gjort. Give or take a few letters! Som f.eks. den sidste skoledag, hvor det igen sneede helt sindsygt. Dagen inden havde jeg holdt ungerne hjemme fra skole, men så bare hentet mine elever hjem til mig og haft hyggedag i privaten, med mine private og mine professionelle børn. Men den gik ikke sidste skoledag, så SuperDad stod op kl. 5.15 og fik ungerne i gear! To en halv time og en snestorm senere havde jeg kørt ungerne de 20 km, for at de kunne komme til afslutningskælkning med klassekammeraterne og sige tak for i år. So far so good, men stolheden holdt kun til jeg var tilbage på min egen skole, 20 minutter efter ringetid, men med god samvittighed over at have taget en for holdet, kun for at konstatere at da jeg satte bilnøglen i døren for at låse stod jeg face to face med drengenes skibukser, Kridtiglens kælk og Gnavpots madpakke! So much for SuperDad!?!?
Men mine elever i 4.a. var helt vildt cool. På trods af juleafslutning og afsløring af en hemmelighed* de længe havde presset mig for, sagde de "Kør ud med det, så sidder vi og læser selv imens" (Hvor seje er de unger ikke blevet? De var umulige og uselvstændige da jeg overtog klassen for 9 måneder siden!). Jeg fik "GO", af min leder, og gik tilbage i klassen og svarede "JA" på deres nysgerrighed, hvorefter de sagde "tillykke og kør nu".
Endnu to timer i bil, og udbringning af kælk og skitøj fuldført. Faderligt ego genoprettet!
Stor credit til mine dejlige elever og stor cadeau til min leder for situationsfornemmelse.
Endelig blev det juleferie. Først julefrokost med al det hejs det medfører, f.eks. brækkede en kollega hånden, jeg tror det var i forbindelse med en floorballkamp på gangen iført kontorstol og fuld kollega!

Men status som eks-mand og solofar er suppleret med status som kæreste! En udfordring af de store, fordi det er så længe siden jeg har stået i den situation, og lidt rusten kan alle vel blive? I mange år har alt været VORES, men nu er er der lige pludselig DERES, HENDES, DIT og MIT, og det er sgu et paradigmeskifte af de helt store. Jeg skal dele min opmærksomhed mellem hvordan børnene har det, og hvornår jeg har dem, samtidig med at jeg og MUM naturligvis skal ses, mailes, snakkes ved om hvordan og hvorledes, herunder hvordan vi har det, imens skal jeg være ens nye kæreste, med hvad det indebærer af prioritering, og pludselig sidder jeg helt alene med kun elektronik som selvskab. Det har været en skitzofren oplevelse af de store. Det har været drønhårdt, for søvn er åbenbart det der kommer nederst i bunken af behov, men det har også været lærerigt, sjovt og underholdende.

Nå, men julefrokosten sluttede og jeg kunne overnatte en sidste gang hos a certain someone. En sidste gang, fordi MUM, unger og jeg skulle 10 dage på juleferie. En tur vi ikke var tvivl om på noget tidspunkt, men som da det blev virkelighed pludselig også blev MEGET virkeligt! Det blev en god tur. Ingen tvivl om det, både børn og voksne hyggede sig, men alligevel var tiden også ufattelig lang. Jeg fandt ud af hvad det vil sige at savne. Savne så det gør helt ondt. Mine tanker gik mere end en gang til dem som sidder i fængsel, er udstationeret i fjerne krigszoner eller langturschauffører. Jeg skulle bare 10 dage på ski, mit fængsel var smukt, koldt og hvidt, og fyldt med latter og gode oplevelser, så det er selvfølgelig forkælet at tillade sig ynk og ondt over det, men ikke desto mindre var det præcis hvad jeg følte, hvergang tiden stod stille.
MUM havde det vist lidt identisk, hun syntes også at det var hyggeligt at være afsted, men havde alligevel også så mange løse ender derhjemme, at 10 dage var i overkanten. Så vi afkortede turen med en dag.

Så meget desto større var gensynsglæden, da jeg kom hjem til Danmark. Jeg havde ikke fortalt noget over mail eller sms om det, så en dag før stod jeg pludselig foran hendes dør, eller mere præcist foran hendes fars, for hun var til julefrokost, men så fik jeg mødt ham!
Det blev startskuddet til en firedages kærestetur i sommerhus, med alle de udfordringer det medfører, som f.eks. kulde, sne og ingen vand! I to døgn var vi uden vand, indtil jeg tjekkede om der var åbent ude i vejen? Derefter var det noget nemmere. Men vi tog det hele med højt humør, også at skulle tisse i haven i minus 5, midt om natten! Faktisk blev det nærmest højdepunkter, for så føltes huset pludselig dejligt varmt, indtil man igen vænnede sig til de ca. 16 graders varme der blev når brændeovnen fik fuld pedal. Når den så gik ud om natten, og man vågnede med frost på indersiden af vinduerne, sin egen ånde tydeligt i skyer i stuen, var det fristende at blive liggende under dynen resten af ferien. Men vi kom ud, vi fik varme, og vi lavede den hyggeliste tomandsfestival i frost, mørke og tosomhed.

Nu sidder jeg igen hjemme. Ungerne er her, flokken er samlet, og ilden knitrer i brændeovnen. Indtrykkene fordøjes og tømmermændene plejes. Der er ikke tømmermænd fra alkohol, men fra banken! Den store kabale lægges og januar står på suppe!

Godt Nytår

*Hemmeligheden var om det virkelig var rigtigt at vi er kærester? Eleverne har i et par måneder nu forsøgt at lege Kirsten-giftekniv for os, uden at vide at de havde ret, men jeg lovede dem et ærligt svar sidste dag inden juleferien, og det fik de jo så...

torsdag den 10. september 2009

Der er en dialekt jeg ikke behersker...

... og det er ikke jysk!

Det er forstå-dog-hvad-jeg-mener-ikke-hvad-jeg-siger-det-er-ok-jeg-ikke-lytter-til-dig...

PS. Jeg ønsker mig en parlør med Dansk-Kvindsk/Kvindsk-Dansk

mandag den 17. august 2009

Projekt Bedre Far

Jeg har en dark side, som jeg arbejder med.

SHM og jeg fik børn tidligt. Vi var kun 20. Jeg har altid fokuseret meget på at det havde fordele. Vi ville være unge forældre, i god kontakt med vores børn, have stor forståelse, stadig have en sen ungdom efter de var flyttet hjemmefra og alt det jazz.

Det er selvfølgeligt også altsammen rigtigt, men en del af det dækkede også over en usikkerhed: Gik vi glip af vores eget liv/ungdom?

Jeg ved det ikke. Jeg tror det ikke. Vi har alle dage været gode til at have vores børn med. Til fest, på skiferierne, i uddanelsen osv. Men jeg faldt i en fælde, hvor jeg ikke ville undvære noget, hvor jeg ville det hele, og det har betydet at nærværet med børnene ofte er blevet 'sparket lidt til hjørne'. Nu fylder Professor Teflon 12 snart. Der er ikke mere tid at ta af til 'hjørnespark'.

Jeg håber jeg bliver en bedre teenagefar end småbørnsfar for ham. Jeg ved jo at det der småbørnsfar kom med øvelsen. Jeg er faktisk helt tilfreds og imponeret over hvordan jeg hviler i det med Kridt-Iglen, som lige er fyldt 4? Men jeg nægter at det skal kræve så meget øvelse med teenagefar-rollen! Fanme, den skal sidde der i første hug?

Derfor øver jeg mig. Jeg øver mig i at have længere snor overfor ham. Dele flere lommepenge ud end jeg egentlig synes han skal ha' (selvom det stadig er langt færre end han synes), acceptere legeaftaler der ikke lige passede mig (det hedder være sammen - også selv det 'at være sammen' da jeg var teenager var en dreng-pige-leg). Jeg prøver at være tålmodig med at cykelnøgler, regntøj, guitartunere, gameboys osv. forsvinder hurtigere end det kan komme ud af embalagen, drengen gør det jo ikke med vilje. Jeg prøver at lade være med at bemærke at hele madpakker smides direkte i skralderen om eftermiddagen (drengen må jo selvom hvis han er sulten). Jeg prøver at ignorere at han rævesover om aftenen, fordi han ligger og læser til sent. Jeg prøver ikke at lade mig stresse af at han ikke gider stå op om morgenen, at han liiige glemte at tage strømper på (og skal gøre det når alle er på vej ud af døren).

Men først og fremmest forsøger jeg at finde nydelse i nærværet. Pt. er vi ved at læse højt af "Den Forkerte Død", som er 3'eren i Kenneth Bøgh andersens "Den Store Djævlekrig". Vi er nået til kapitel 25, hvor Filip (igen) er død og kommet i helvedet (og himlen). Det fyger med eder og forbandelser, der er masser af historie og religion blandet ind i det (lidt ala Erik Menneskesøn) og tonen er så tilpas hyggelig/morbid at den 9-årige og den 4-årige også nyder det. Hun fløj op da Filip mødte Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe i himlen her til aften, dem kendte hun!
Men det føles slet ikke som tidsspilde eller arbejde, det er bare sjov og ballade! Øvelse gør åbenbart mester!

tirsdag den 23. juni 2009

Hvad er det dog der sker?

Stod lige og fyldte opvaskemaskine. Så kom jeg til at tænke over sidst jeg blev irriteret over SHM. Hun blander! Hun sætter forskellige slags tallerkner mellem hinanden og selvom det lyder som en bagatel, så var det faktisk irriterende. Irriterende på et niveau hvor snavsede tallerkner efter opvasken hører hjemme. Det var ikke en daglig irritation (så tit fylder hun ikke opvaskemaskinen), men at tømme en maskine og meget af det er snavset, bare fordi hun ikke gider tænke sig om?!?! Og hvad med filtret? Hvor tit er det lige at hun tømmer det? Og salt? Og afspænding? DET ER FANME MIG DER LAVER DET HELE!!! ARGHH!!!

Okay, helt så slemt var det ikke...

Da jeg nævnte det for hende (efter måneders irritation og undren) sagde hun: "Det var da noget underligt noget at gå op i?" Og selvfølgelig havde hun ret! Der var jo en grund til at jeg ikke bragte det op første gang. Det er underligt at bringe de der småting til torvs der virkelig er småting, men som er så gentagne at de vokser sig store... Jeg hader at komme med de der kommentarer som f.eks. "Gider du godt lige sortere opvasken"!
Med mig er det strømper. Efter et par dage kommer der altid en "Nu ligger jeres strømper igen i hele huset"-kommentar!

Mama Cash og DMO blev skilt for nogle år siden. Da jeg var barn oplevede jeg deres forhold som harmonisk og da jeg blev teenager fik jeg ærlig talt andre ting at tage mig af. Men som voksen kan jeg da godt kigge tilbage på deres forhold, dets udvikling og forlis og tænke om "de små generende splinter" var medvirkende? DMO's evige evne til at strø om sig med papirer, Mama Cash's utrættelige trang til at yde og blive anerkendt, DMO's sene arbejdstider og Mamas brok over manglende kommunikation og planlægning. Hvem ved hvor meget det generede dem og hvor frie de følte sig bagefter?

Jeg ved med mig selv at de små generende splinter, som sokker, snavset opvask (eller frys-selv-is-papir hvis du læser med) er små spor der afslører vores tilstedeværelse. Hvis man var antropolog kunne man måske tolke noget rituelt i det?
Jeg har ikke tømt en opvaskemaskine siden, hvor jeg har bemærket at opvasken var blandet, så enten har hun taget det til sig, eller også var det i virkeligheden ikke så vigtigt. Jeg har ihvertfald glemt at takke hende for at huske det!?! (Så hvor vigtigt var det egentlig?)

I lørdag havde jeg huset for mig selv. SHM havde taget ungerne på heldagstur, Jeg blev hjemme og plejede slemme tømmermænd fra fredagens eskapader med jobbet. En hel dag lå jeg og kunne ikke tage mig sammen til noget som helst, for hvorfor skulle jeg. Jeg gad ikke rydde op, det var de andre der havde rodet, og jeg var jo den eneste til at nyde det bagefter. Jeg gad ikke lave mad, jeg var jo alene til at spise den (så jeg købte en rulle i stedet). Jeg gad faktisk ikke engang at blogge eller se film, læse en bog eller noget som helst. En hel lørdag og det meste af søndagen spildte jeg på... ingenting!
I bagfuldskabens ukloge lys lå jeg på sofaen og havde ondt af mig selv, ondt over for meget sprut, ondt af for lidt søvn, men mest af alt ondt af ensomhed og manglende evne til at være social. Jeg har før skitseret de to sygdomme der findes (dem man dør af og så dem kvinder får), og det føltes mere som det første...
Jeg ville have givet min højre arm for at have skullet tømme en opvaskemaskine med snavset/rent opvask! Det tror jeg ikke man skal glemme. Næste gang jeg tager blandet opvask ud vil jeg bare tænke "Næhh? Er det til mig?" og føle mig heldig over at det ikke kun er mig selv der fylder opvaskemaskine herhjemme...

Idag har jeg smidt 20 sorte strømper ud af soveværelsevinduet (vaskekælderen ligger nedenfor, så om lidt samler jeg dem op), og når SHM kommer hjem, vil jeg give hende et knus vælge at være ligeglad med om opvasken er sorteret eller ej!

tirsdag den 16. juni 2009

Fjang Goy Matador

Så så man lige mig tjekke netbanken i morges...

I stedet for de forventede -392.000 på boligkreditten, så var der kun -388.500 ?!?!

En eller anden klovn havde åbenbart ved en fejl indsat 3500 på vores konto? Jeg gjorde noget voksent (min første indskydelse var at løbe op i byen og bruge dem, f.eks. på en ny guitar). Jeg skrev en mail til banken og gjorde opmærksom på at posteringen "Retur kth 3500" så mærkelig ud i mine øjne... WOW! Det havde jeg godt nok ikke troet om mig?!?!

Men bankdamen (Den gode fe - Ikke Bank-koen, det er vores anden bank), skrev tilbage at hun havde undersøgt det og banken havde lavet en regnefejl da de oprettede kontoen og taget 3500 i omkostninger to gange!?!? TO GANGE!?!? SJÅK! Vi har levet på sultegrænsen i... ja faktisk altid og så opdagede vi ikke selv at der var trukket dobbelt så meget som aftalt for oprettelsen... tsk!

Men hvad giver I? Vi tætner vores lykke og økonomizone (sætter ny dør i vores bagtrappe) og optimerer lysindfaldet med et nyt vindue med mere lys, straks bliver huset solgt, vi får penge tilbage i skat, har betalt for meget i strøm, vand og varme på det gamle hus, og nu får vi et "Matadorkort": En regnefejl i banken betyder at du får 3500,- tilbage!

Kom ikke og girn af Fjang Shoi teorien, den holder!

tirsdag den 2. juni 2009

Godt med en ugentlig 'fridag' NU MED BILLEDER



I får også li¨ge et af morgensolkrogen som jeg lavede i weekenden. Naboen havde lidt stabilgrus tilovers, og en dame i den blå avis skulle af med stenene... En dag men tunge sten og sol på gipsen... sådan! Nu bygger jeg en bænk snart som skjuler komposttønden og hullet i hækken...






Jeg har en fridag hver tirsdag, og det er noget der falder på et tørt sted. Der når jeg alle de ting der 'hænger' i løbet af ugen. I dag har jeg nået:

  • at tømme og fylde opvaskemaskine
  • at få fire personer spist af med morgenmad og at de fik madpakker med
  • at smøre Kridt-Iglen med solcreme
  • at gøre toilettet i kælderen rent
  • at vaske gulv i kælderen
  • at gøre toilettet på 1. sal rent
  • at vaske gulv på drengenes soveværelse
  • at vaske vores sengetøj og vaske gulv i soveværelset
  • at vaske gulv i stuen og køkkenet
  • at bage brød til madpakker i morgen






  • at bage boller til de 4 kommer hjem igen

  • at sætte gerichter omkring hoveddøren
  • (som det måske kan anes er væggen ikke helt lige?)











  • at skrive to blog-indlæg + en mail til bank-koen
  • at tage billeder undervejs

Og før min dag er gået har jeg forhåbentlig

  • malet gerichterne i entréen (det fik jeg så ikke nået)
  • pudset lysningen op ved havedøren (det bliver også en anden gang)
  • lavet grill-spyd med kæmperejer til familien (Jojo og de smagte godt)
  • været til fodbold (tjek)
  • lagt billeder ind på bloggen (hermed gjort)
  • lavet det sidste liste-arbejde i entréen (ja såmænd)
  • et glas rødvin med SHM (det nåede jeg)
  • at kigge hende i øjnene og bare lige nyde det
Ting jeg også burde få gjort men som jeg udskyder lidt med alt det andet
  • forberede næste skoleår
  • spille basket*, herunder finde den sidste kvittering som mangler i refusionsopgørelsen, så vi kan få de sidste penge for huset.

Jeg ville gerne sidde i en have stol og læse en bog, skrive lidt eller bare lige sidde med en kop kaffe og en guitar, men hvis listen skal fuldendes - og det synes jeg den skal**, så har jeg faktisk ikke engang tid til at sidde her nu.




















*Vi har en flettet kurv, hvor alle regninger, breve og vigtige papirer ender. Vi skimmer lige om det er presserende ellers ligger det der til søndag, eller tirsdag hvis vi ikke får kigget på det i weekenden. Så skal man sidde der og svare på breve, betale regninger og aflæse vandmåler o.lign.







**SHM har egenhændigt vedtaget at hun tager toiletrengøringen på ungernes skole alene i denne uge, så jeg slipper for at okse derud (20 km). Derfor synes jeg også at hun skal kunne se fidusen ved det, når hun træder ind af døren til et rent, ryddet hjem med lune boller og solskin i haven.

fredag den 17. april 2009

Dagens nøgletal

Mit liv er pt. fyldt med tal. En stor forvirring af tal som enten har katastrofale konsekvenser eller er forbundet med max lykke. Andre virker totalt ligegyldige. Men mest underligt er de tal som alle er ramt af men som folk enten holder hemmeligt eller lyver om. Jeg forstår det ikke, men særligt folk i Jylland er 'vage i spyttet' når snakken falder på nøgletal. Det er som om det er hemmeligt hvad man stemmer, hvor meget man tjener og hvad man giver for tingene, mon det er et lævn fra dengang Jylland hovedsageligt var befolket af hestekræmmere og fæstebønder.
Min bankrådgiver har bedt mig lave et anslået budget, men da vi dels har fået lagt lån om og solgt hus er der ingen tal der er præcise, og hvad skal med og hvad skal ikke?

Antal Blog-indlæg foreløbig: 117
Antallet af voksne der drikker champagne til maden i aften: 2
Antal børn som nu skal i Legoland til sommer: 3
FCK's mål i går: 4
Min alder: 32
Min vægt: ca. 75 kg (nok tættere på 80)
Dage til sommerferien: 70
Salgsprisen på huset: 1.390.000
Dage til at huset overtages: 1
Dage til vi får pengene: ca. 35
Depot i min pensionsopsparing: 272.167 (er det meget?)
Antal arbejdspladser: 5 efter endt uddannelse.
Højden på den nye dør til havesiden: 224 cm (hullet er 213, gad vide hvordan den presses ind?)
Min månedsløn: ca. 27.000 (jeg kender den ikke da overenskomsten træder i kraft i denne måned)
Min gæld til banken: ca. 450.000
Min gæld til BRF: 1.600.000
Min gæld til SHM: Ubetalelig
Antallet af Rosmarinbuske i min have: 3
Gange jeg har grillet i år: 4
Min skostørrelse: 43-44
Røgfri timer: 25
Ventende reperationer på bilen: 10.000 for det diagnostiserede og ubestemt for lakskader og motorfejl...
Antal fjernsynskanaler: over 30
Fjernsyn jeg ser: 0 (dog en halv fodboldkamp i denne uge)
Øl drukket de sidste 14 dage: 40+
Fodboldtræning i samme periode: 1
Antal socialesammenhænge deltaget i i påsken+: 7
Bøger læst i påsken: 1½
Fungerende digitalkameraer: 0
Defekte digitalkameraer: 2

Jeg tror jeg holder her, da listen er ved at være udtømt. Sender det bare som et link til bankdamen;-D

lørdag den 10. januar 2009

Mens vi venter... på billederne...

I går kom vi kvæstede hjem fra fra jobs, med børn under alle arme, køleskabet var tomt og bilen var møgbeskidt. Drengene tumlede op foran deres PS2 og gik i krig med Robo-jam, Kridt-Iglen insisterede på at se Shrekkelig Jul for ca. 375. gang, siden hun købte den mellem jul og nytår!

Fint: SHM og jeg krøb under dynen og før støvet havde lagt sig var vi begge drømmeland. Ind i mellem blev jeg kaldt tilbage af Kridt-Iglen der kom og forstyrrede (pokkers at ligge yderst)
(KI) - Far, må jeg godt tage noget papir?
(Faren - meget træt) - mmmm

Lidt senere:
(KI) - Far må jeg godt tage nogle tusser?
(Faren - trættere) - ja, men bare det er stille...
(KI) - Okay

Lidt senere:
(KI) - Far må jeg gerne tage en saks?
(Faren - sovende) - Ja, men du må kun klippe i papir (hvem siger at mænd ikke kan multitaske?)
(KI - overbærende) - Ja ja far, det er da klart.

Den kvikke læser er måske ved at regne ud hvor det her bærer hen: Man tager 2 fraværende forældre, en 3-årig, røde tusser og en saks.

(KI - forsigtigt) - Far...?
(Faren - i drømmeland) -...
(KI - hviskende) - Faaaar?
(Faren mumlende) - mmmm...
(KI - stolt, hviskende) - Jeg har klippet min tot, men det er en overraskelse til mor!
(Faren lysvågen) - Hvad har du?
(KI - med røde pletter i hele fjæset og på hænderne) - Shhh Far, du vækker mor!

Med til historien hører at vi i forgårs blev kontaktet af en af forældrene i børnehaven, som gerne ville lave en fotosession med børnetøj og vores lille engel (Det ligner hun faktisk!). Der var ingen penge i det, men tøjet var gratis, man fik gode billeder og et gavekort til mere tøj. Klart vi er på, for tøjet er fedt, øko og fairtrade Max H og kan du være her...

Men nu kiggede jeg altså på en pige der havde dekoreret sit ansigt med rød tusch og klippet 'sin tot' (et levn fra dengang Professor Teflon klippede hendes pandehår i den ene side, ja totten sidder altså i den dengang uklippede). Problemet var ikke kun at hun selv havde klippet 'totten', for udover at hun ikke bruger spejl, ved hvad hun gør og klipper med lidt usikkerhed, så havde hun klippet sit hår i samme side som storebroderen for et år siden trimmede... Altså 'totten' lever endnu, men KI er skaldet i venstre 'forhovede'...

(Faren - frisk som en havørn) - SHM... Bliv du bare liggende, jeg kører lige ud og handler og vasker bilen...
(Hende - langt væk) - Du er da bare en skat!

Ja, blandt andet...

søndag den 28. december 2008

Skænderi - det nye sort!

Så skete det igen. Ferieskænderiet... Det plejer altid at komme når ferien starter, men i år har SHM og jeg startet en ny trend. Midtferieskænderiet. Jeg tror ikke det kommer til at fange an. Håber i hvert fald ikke det bliver en tilbagevendende tradition.

Nå, men hun mener altså at jeg ikke skal kritisere hendes madlavning. Så lad være med at læse min blog, Skat! Hun mener at hun gør det på sin måde, og at det må jeg respektere. Der er faktisk mange mennesker der har spist hendes mad, som stadig trækker vejret og endda enkelte af dem der smiler. Og hvorfor er det lige min standard for mad der er den rigtige?

Ja ja, men jeg mener jo også det er mere nuanceret end som så. Hun kritiserer altid at jeg danser for lidt, eller forkert, når vi er til fest! OG hun har lidt ret. SHM er en fremragende danser, og når vi danser sammen får jeg faktisk lidt præstationsangst. Hun intimiderer min dans!
Tjah til det kan jeg jo bare sige at jeg faktisk danser meget mere og mere rigtigt når jeg er til fester uden hende. Jeg får faktisk ros for min dans af andre! De siger de aldrig har set noget lignende!
Nu mangler jeg bare at finde ud af hvad man gør med armene imens?

Nå men vi har lavet et kompromis. Hun lægger ikke mere mit vasketøj sammen, og så får jeg en sort kurv til snavset og en hvid til rent, og så snakker vi ikke mere om det!

søndag den 30. november 2008

Er tiden relativ?

Gaaab! Jeg er træt. Hvorfor skal døgnet være så kort om natten? Det føles næsten som om tiden er relativ...

Når vi står op om morgenen er tiden nærmest allerede gået før vi blinker med øjnene. Tre børn på 3, 8 og 11, Kridt-Iglen, Splinten og Egocentrikeren, kappes om at skulle hjælpes/huskes på hvad de skal om morgenen; morgenmadning, påklædning, tandbørstning, madpakning, overtøjning og sidning i bilen, er et stort derby uden en forhåndsfavorit.
The Dark Horse, Urkvinden Tidsrøver aka SHM er aldrig til at blive klog på. Hvor er hun henne de første 45 minutter efter at vækkeuret har leget skarpretter over vores nattesøvn? Det er et uløst mysterium...

5.40 bimler min telefon, så er det tid at komme igang. SHM vender sig på siden og forsøger at undlade at forholde sig til virkeligheden. 5.50 ringer hendes telefon, med samme resultat. 6.00 kommer hun ud og forsvinder ovenpå. Jeg derimod står op 5.40. Det er nærmest altid udelukket at nå et bad, for gårsdagens aftensmad skal evakueres til opvaskemaskineland, førend Morgenmadsguerillaen angriber.

Drengene Gnavpot og Professor Teflon er de første, fordi Prinsesse Nattergal igen først lagde hovedet på puden længe efter kl.20, hvor hun blev sparket skrigende i nattøj og videre i seng. Ofte sidder hun stadig i sengen og strigler heste, putter dukker eller laver mad på legetøjskomfuret, når vi går i seng efter 23.
Drengene er ude af starthullerne på rekordtid. Hvem andre i landet har to knægte på 8 og 11 der selv står op 6.00 og skynder sig at spise morgenmad? Det lyder imponerende, men sandheden er da også at de som Pavlovs hunde styres af en betinget refleks, som Sony aktiverer med deres Playstation2. De spiser tidligt, for at kunne spille før de skal i skole! De glemmer alt omkring sig, med én sok på tilsammen, iført gårsdagens tøj (som de nogengange sover i for at spare tid om morgenen) glemmer de alt om madpakker, skoletasker og overtøj. Tandbørsten er i bedste fald et lyssværd eller Harry Potters tryllestav/kosteskaft. Vingardium Leviosa! Fart på møgunger!

6.15 mens Gnavpot og Professor Teflon endnu skovler Cornflakes i gabet henter jeg Prinsessen. Som en anden eventyrprinsesse er hun nærmest umulig at vække. Kys, kram og kilden er noget der virker, men hun er næsten altid morgensur og usynkroniseret i forhold til resten af familien. Når vi så skal ud af døren kl. 7.00 vil hun alligevel gerne have morgenmad!!!

Hvad så med SHM? Jo et sted mellem 6.35-6.40 kommer hun ned, tiden har heldigvis altid været givet godt ud, for hun ligner altid en million dollars. Kan man veksle det? Bare lidt. At hun så halvt så godt ud og jeg havde en halv million dollars?
Hun klar til Madpakke-bingo.
Har Kridt-Iglen fået madpakke? Nej!
Har Gnavpot? Nej!
Har Professor Teflon? Nej
Men da jeg får mad på arbejdet, og hun selv skal smøre ender det altid med at være hende der smører. Gør jeg et eller andet der ikke er effektivt, spiller lidt guitar, skimmer sporten eller klør mig i skridtet ser hun det straks.
- Kan vi ikke godt samarbejde om at vi kommer ud af døren til tiden?
Hun kigger bebrejdende på mig. Men det er OK, om 10 minutter er hendes stresstærskel så høj, at hun hælder samtlige børn i overtøj, sparker dem ned i bilen og gør Horsens og omegn usikker for de andre trafikanter.

Når man så sidder i bilen eller bussen, så snegler tiden sig afsted (her den igen relativ) og på arbejdet fra 8-16 er det nærmest som om den står stille. Ikke fordi jeg ikke kan lide mit job, eller fordi der ikke er noget at lave. Bare fordi det afholder mig fra at holde fri, være kreativ og slappe af!

Hjemtransporten snegler tiden sig afsted igen... Transporttid er altså langsom, men intet at sammenligne med tiden mellem aftensmaden til SHM har puttet børnene. 18.30-20.00 er en ørkenvandring, hvor jeg som oftest forsøger at få en på øjet...

Ønsker mig et ur i julegave der går jævnt!