Hurra - der var jeg!

Jeg har fundet mig selv - igen!

SHM kiggede på mig i forgårs og sagde: De her stuer er bare umulige at møblere... Man skulle vælte væggen i mellem dem, og købe nogle nye møbler.
Hun havde et drømmende glimt i øjet, og projektets omfang, i både tid og økonomi gjorde at hun ikke lød alvorlig.

- Kom vi går en tur i 'genneren' og ser om vi kan finde lidt sjove møbler og lamper, som passer herind til en billig penge, sagde jeg trøstende.
Hun livede helt op, og endnu mere da vi med Kridt-Iglen i klapvognen trillede ind hos Kirkens Korshær. Vi fandt to lampeskærme, tre fatninger, en stofledning og lidt plastdimser, som gamlingen ville lade os få for 50 kr. Men pludselig rykke SHM mig i ærmet...
- Se, hviskede hun
- Der er det, hvor er det flot!
Der stod et sofabord, som hun bare måtte have.
- Du får det, hvis jeg får lov at vælte væggen, jokede jeg
- OK it a deal! sagde hun med julelys i øjnene.

Efter lang tids dvale, fandt jeg stærkmandstøjet i kælderen, lånte et brækjern og en trailer af naboen, fik den anden nabo der er bygningskontruktør til at bakke min:
- Den går på samme led som spærene, så den er vist ikke bærende, påstand op.
- Det tager 4 timer, skat! sagde jeg med et smil og begyndte at pakke møbler sammen.
- Men så skal man jo altid gange med pi! grinede hun.

Her halvandet døgn senere er vi ved at være på plads igen, og hold kæft hvor var det fedt! Fedt at brække i brædder og sten, fedt at køre på genbrugspladsen, fedt at feje fortorv og vaske bil bagefter... Sorry, jeg elsker 'hjemmesløjd'!

PS. Stuen blev da også fed!

Åh jo, jeg glemte jo næsten...

At fortælle om julen 'på den gamel præstegård'

Det har faktisk været en god jul. Jeg er næsten rask igen, vi har julet med min familie og holdt jul med SHM's bonusmor, hendes datter og Guitar-bohemen, som lakonisk udtalte kl. 02.15 på terassen med en smøg: "Det er helt underligt med en jul uden drama..."
Deres far, min svigerfar døde i marts, og selvom han er både elsket og savnet, er der nogle ting der er gået over i anekdoternes evige jagtmarker, som den jul hvor han gik sur i seng kl. 21 fordi han ikke fik ret i en diskussion, eller dengang han gik i seng med ordene: "I skal bare hygge jer og drikke alt det i orker", for næste dag at få et føl på tværs over at alle øl var drukket!

Men julens absolutte mellemøstforhandlinger var julefrokosten 2. juledag, eller var det 3. juledag? hos DKV (læs andensteds om planlægningen af datoer).

Nå, min vi kommer kl. fem, blev altså til at DKV ringede 1. juledag og sagde: "Vi regner med at maden står på bordet kl. to!" Vi kommer kl. to svigermor... Godt så.
Kl. to kom vi til et veldækket bord, tilstede var DKV, Mont Blanc, Mont Blancs gamle far, SSS, Klippen og deres tvillinger på ca. to. Det var både lækkert og hyggeligt, og detaljerne skal jeg ikke kede jer med, men vi fik både sunget, spist, drukket og pakket ud. Der var lutter gode gaver, inkl. en filtet hat til SSS fra DKV. SHM og jeg morede os med at hype den:
"Det er bare så meget dig!", sagde SHM og blinkede til mig.
"Den ER smuk", supplerede jeg
"Den fremhæver dine øjne på en helt ny måde", overtog SHM
"Yeah!", kvitterede jeg
Mens SSS snoede sig for at undgå at skulle fjerne byttemærket. Jeg betragtede det som en stille, barnlig 'hævn' over alle de gange DKV har tvunget aflagt tøj ned over SHM og SSS har overøst det med komplimenter, så hun selv slap for at at overtage det.
"Jeg ved ikke rigtig, jeg synes bare det ligner noget jeg gik med i 90'erne" forsøgte hun sig.
"Præcis, det er retro, du ser meget yngre ud - og smukkere", råbte jeg fra en lænestol med en øl i hånden og et grin på læben...

Nå men byttemærket kom ikke af, og dag blev til aften, børn blev til sovende klumper og voksne blev fulde... Det lyder altsammen som en normal efterjuleaften. SSS stemplede ud, Mont Blancs far blev lagt i seng og DKV begyndte at drømme om sin runde fødselsdag til september.
"Da jeg fyldte 50 var der nøgenbadning"
"Du er vist blevet lidt rundere, så der er vist ikke nok vand i søen nu", forsøgte Mont Blanc sig.
"Jeg kunne godt tænke mig at der var musik, gøglere, tjenere, mere end 120 mennesker og at alle havde en ret med de selv kunne..."
Her stemplede jeg lidt ud, da planlægningen at dato for julearrangement over 14 dage krævede 3-4 radikale ændringer, hvorfor planlægning af en fødselsdag om 10 måneder synes totalt uoverskuelig.
Klippen derimod var lige vågnet af sin dvale (SSS var gået til køjs), så han hældte øl i halsen, forklarede meget direkte DKV at hun alligevel ville nå at lave det hele om mindst 30 gange (mens jeg krummede tæer over at han sagde hvad jeg tænkte).

Jeg gik i seng, det samme gjorde SHM. en halv time efter at vi sov, blev vi vækket af et ordentligt brag (troede det var et jordskælv), der viste sig at være Klippen. DKV havde advaret ham mod trappen.
"Den er frygtelig stejl, Mont Blancs far faldt på den igår, tror du ikke vi skal hjælpe dig ned?"
Men klippen var fuld (også af selvtillid) så han gik i knæ i køkkenet, stemte begge håndflader mod gulvet og satte af med samlede ben, hvorefter han hoppede rundt om køkkenbordet som en frø på ca. 75 kg.
"Nu skal jeg vise dig hvordan man klarer den, svigermor!" var det sidste hun hørte ham sige inden han frø-hoppede 6 trin ned af den stejle kældertrappe i en stor potteplante. I kælderen som SSS, tvillingerne, SHM, undertegnede og vores tre børn.
"Det er bare klippen" mumlede SHM og vendte sig om.
"Nå ja", tænkte jeg og sov videre.



SSS havde lidt svært ved at få ham lagt til ro, og prøvede forskellige løsninger, men det virkede som om hun endelig fandt en der fungerede...

Dagen efter var SSS, Klippen og tvillingerne kørt hjem da vi vågnede. Men som Mont Blanc sagde: "Klippen lignede ikke en der var vant til at pakke bil"

Det var så den jul - Nåh jo Kridt-Iglen fik også skoldkopper i julegave af tvillingerne. Tak for det, så slipper vi for at blive hjemme fra arbejde med sygt barn en anden gang, men kan få det overstået i ferien:-)

God Jul

Trick nr. 3 - Flyt et eventyr over i en anden genre.

Hurtigskrivning

De tre bukke bruse handler om de her tre bukke der skal græsse på en seter i nærheden. For at komme derover, skal de krydse en bro hvor en trold vogter. Det er et stort problem fordi trolden bliver forstyrret og er sulten. Den truer med at æde fårene, men lader hele tiden de mindre slippe i forventning om et større udbytte. Det virker som en historie om grådighed gone bad, da trolden til sidst ender som ogffer for en alt for stor buk. Føj for en skæbne... Jeg ved ikke om jeg i virkelighedne har ond af trolden, da vores egne krumsprign i finanskrisen minder mig lidt om at blive stanget ihjel af buk no 3. Nå men nok om mig selv... Jeg tror jeg vil lave det som en artikel, hvor det er et mysterie der skal opklares,/sælge abviser. Mon ikke den sagtens kan drejes derover? Jeg ved ikke helt hvem der skulle udtale sig , nmen politiet, en landmand og muligvis troldens pårørende...? Jo jeg tror den holder. Hvad skal jeg nu skrive? ved det ikke... Eventyret er jo meget simpelt, og det bliver artiklen nok også... Jeg tænker også over alle de ubesvarede spørgsmål som eventyrgenren aldrig forholder sig til... Hvorfor går fårene rundt alen?

Disposition

Overskrift

Rubrik med headlines samt antydningen af forbrydelse

Interviews med landmanden, politiet og troldens pårørende

Faktaboks


Hvem er det der forulemper vores dyr?

Torsdag aften blev en landmad fra Skienseter offer for en mærkelig forbrydelse. Tre af hans får blev forulempet under græsning på seteren, og den eneste mistænkte, en ældre trold i området er sporløst forsvundet.

Landmand Trond Jonsen forstår stadig ikke helt hvad der er gået for sig. Han sidder i sit køkken og drikker kaffe med et tomt blik i øjnene.
- Det hele startede om morgenen da fårene blev lukket ud til græsning. De plejer selv at gå fra ejendommen til Skienseter, men for at komme derover, skal de krydse en bro over Skienfossen. Jeg tror det er her overgrebene har fundet sted.

Vi bevæger os over hans grund og kommer til broen. Plankerne på broen bærer tydeligt præg af torsdagens tumult. Der er mærker fra klove, samt et ødelagt gelænder.
- Se her, siger Trond Jonsen og tager fat i en uldtot der sigger i det afrevne gelænder.
- Jeg fatter ikke hvem der kan få sig selv til at stille sig i vejen for min store vædder Samson, men det er jo nok også gået hårdest ud over gerningsmanden selv.

Tilbage i køkkenet på Jonsengården, oplyser Trond Jonsen at episoden straks blev meldt til politiet.
- Jeg kunne mærke det på alle tre. De to mindste virkede rystede og skræmte, mens Samson virkede på vagt og uvillig til at komme hjem. Det var først da han kom ind i lyset, at jeg bemærkede at hans ene horn var knækket.

Politimester i Skien, Alf Inge Jakobsen, oplyser at man ser alvorligt på forbrydelsen, men at man også vil granske Trond Jonsens ansvar i sagen.
- Det er altid beklageligt når mennesker er årsag til at dyr lider overlast, men vi vil undersøge sagen nøje, og også afdække om det er ansvarlig indenfor gældende regler at lade dyr gå uden følgeskab, samt om broen opfylder arbeitstilsynest krav. Umiddelbart kan gerningsmanden også kræve erstatning, såfremt han har lidt overlast.
På spørgsmålet om mulige mistænkte siger politiet
- Vi har fået en henvendelse fra en troldefamilie, der har savnet deres far siden torsdag aften i samme område, og vi vil undersøge om der er en sammenhæng.

Til muligheden for et sagsanlæg siger Trond Jonsen
- Vi seterfolk er rolige mennesker. Vi har aldrig generet nogen, vi passer mest os selv, men fremover vil jeg naturligvius have dyrene under opsyn, og beskytte dem med de midler det måtte kræve. Men jeg synes det er latterligt, hvis en voldsmand kan sagsøge ofret for tort og svie. Han kan bare komme!

Aftenposten har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra troldefamilen, men de er som sunket i fossen.

Der er ca. 3000 får der græsser på seteren ved Skien
Årligt forsvinder der mindre end 2 (opgjort siden 1957)
Der findes mindre end 400 registrede troldeklaner i Norge, heraf 8 ved Skien

En forsinket julegave!

Jeg har fået en kommentar på et blogindlæg! En hel... nogen derude læser mine tanker, og synes ovenikøbet at det er værd at respondere på?

Nu var det ganske vist SHM, som gerne ville irettesætte mig, men dog en kommentar. Hereuka! eller hvad det nu hedder?

Skænderi - det nye sort!

Så skete det igen. Ferieskænderiet... Det plejer altid at komme når ferien starter, men i år har SHM og jeg startet en ny trend. Midtferieskænderiet. Jeg tror ikke det kommer til at fange an. Håber i hvert fald ikke det bliver en tilbagevendende tradition.

Nå, men hun mener altså at jeg ikke skal kritisere hendes madlavning. Så lad være med at læse min blog, Skat! Hun mener at hun gør det på sin måde, og at det må jeg respektere. Der er faktisk mange mennesker der har spist hendes mad, som stadig trækker vejret og endda enkelte af dem der smiler. Og hvorfor er det lige min standard for mad der er den rigtige?

Ja ja, men jeg mener jo også det er mere nuanceret end som så. Hun kritiserer altid at jeg danser for lidt, eller forkert, når vi er til fest! OG hun har lidt ret. SHM er en fremragende danser, og når vi danser sammen får jeg faktisk lidt præstationsangst. Hun intimiderer min dans!
Tjah til det kan jeg jo bare sige at jeg faktisk danser meget mere og mere rigtigt når jeg er til fester uden hende. Jeg får faktisk ros for min dans af andre! De siger de aldrig har set noget lignende!
Nu mangler jeg bare at finde ud af hvad man gør med armene imens?

Nå men vi har lavet et kompromis. Hun lægger ikke mere mit vasketøj sammen, og så får jeg en sort kurv til snavset og en hvid til rent, og så snakker vi ikke mere om det!

Luder - Madonna

Forleden var jeg på en café, og kom tilfældigt til at overhøre brudstykker af en samtale ved et af de andre borde. Jeg behøvede ikke at gøre mig umage for at fange essencen, da det faktisk bare var en genudsendelse af noget der minder om Disneys Juleshow for kvinder... Det der mens vi venter-agtige...Det handlede selvfølgelig om urimelige mænd. Det kan dog undre mig at kvinder altid brokker sig over det dillemma, de kalder Luder-Madonna.

Kort fortalt kan kvinder i en flok større end én hurtigt starte det de kalder "en diskussion", hvor de sidder og giver hinanden ret i at mænd er nogle vanskelige svin, som altid ønsker at deres kvinder var lidt modsat på barometret der spænder fra Luder til Madonna.
Vi skulle altså ønske os en luder i soveværelset og en Madonna (hende der fødte Jesus - ikk' hende musik-tøsen på 200) i det daglige?

Denne konklusion kan nemt give anledning til mindst ét løftet, misbilligende øjenbryn eller to. Men det stopper jo ikke her. For når først de er blevet enige om at sådan er vi - hvilket underligt nok kan tage lang tid, taget i betragtning at de allerede inden var enige fra start - og at det er urimeligt og for dårligt, så kommer der altid en bemærkning fra det kakafoniske inferno: Og hvis man så er det, er det jo ikke engang godt nok, vel?!?

Og nej: Jeg ved, at jeg ikke synes det er godt nok!
En luder i sengen? Nej tak! Jeg ønsker ikke en skøget Klokkeblomst, som bare følger min taktstok og ellers virker mest interesseret i hvilke gevinster der kunne være ved at lægge krop til. Jeg vil have deltagelse og initiativ fra hende i stedet!
En Madonna i dagligdagen? En sørgmodig, bly, korrekt, (kedelig?), genert kvinde i lange gevanter, som mest græder og mangler nye mål i livet? "Det er så min date, hun har født Jesus, men ellers ikke præsteret noget de sidste 2000 år" og hvad sker der hvis hendes eks bliver jalous? "Ryk direkte i helvede uden at passere start!" Nej tak!

For min skyld kan spektret altså indsnævres så både Luder og Madonna ryger af skalaen. Intet problem i det!

Skulle der nu være enkelte kvinder der læser med, så prøv lige at vende jeres eget spektrum for den parfekte mand næste gang ved cafébordet: Kvinder ønsker sig gammelsexet-drengerøvs-film-sport-musikstjerne-med-masser-af-glamour-og-fokus-uden-at-miste-opmærksomheden-fra-dem når de er i byen med ham og hjemmegående-overskudsagtige-husfar-der-både-danser-laver-mad-giver-massage-og-taler-følelser-mens-han-putter-børn-med-den-anden-hånd-og-iøvrigt-har-læst-alle-bøger-i-verden-så-han-ved-og-kan-alt-og-derfor-forguder-jer-men-uden-at-optræde-bedrevidende i privaten.

Vi kan altså forholdsvist nemt opfylde jeres behov og krav, hvis blot vi formår; at ligne Sean Connery, blandet med Justin Timberlake, Robbie Williams og David Beckham, og klæder os i pænt tøj der SKAL være svinedyrt, og så opfører os som en blanding af Mads Blærerøv Christensen, Claus Meyer og Søren Ryge, Krydret med Leif Davidsen og tilsat et drys af Jesus - og derfor forguder jer!

Simpelt ikke sandt? Så næste gang i brokker jer over Luder-Madonna dillemmaet, så overvej lige om vi skulle bytte?

Trick nr. 2

Hurtigskrivning (Trick nr. 1)

Den mandag jeg vågnede og nej nej nej... det er en fjollet indledning. det vil være meget bedre, hvis læseren først et stykke inde finder ud af hvad der er los...
Sådan her

Jeg vendte mig i senge. Det var den sidste rest af søvn der skulle ud af systemet. Men det der var underligt, var at da jeg dreede mig, gled dynen af mig. Ikke bare det der hvor man vender sig og et ben elller en fod pludselig bliver blottet og kold, nej hele dynen forsvandt!?! Ganske langsomt, som om en engel stod ved siden af og trak den af? Jeg slog øjnene op. det her vare fanme underligt. der var ikke andre i lokalet, men dynen fortsatte barew ligge gennem luften til den ramte væggen i den modsatte ende af lokalet.?
Jeg blev så forskrækket at jeg nøs, og tænk sig. Jeg fløj ud af sengen... Det siger man ti, at man gør hvis man er forsinkte men denne gang var det rigtigt. OG jeg var ikke forsinket! Jeg gled bare gennem luften, sat i gang af mit nys, til jeg ramte loftet med et blødt bump. Underligt.

Jeg måtte trække mig hen til vvæggen via ledningen fra lampen i loftet, mens jeg tænkte
- Hvafd faen foregår der?

Ud af værelset fandt jeg mit tøj. Det var svært at tage på, men lykkedes. Trappen var det nemmeste sted, for der var gellænder.

Hvad skal der ske udenfor. Støder biler sammen og driver runndt i luften?
Kan dyr flyve?
Hvilke problemer kan der være?
Jeg er sgu lidt på bar bund, hvilket sindsygt emne til en hurtigskrivning: Den mandag da tyngdekraften forsvandt...

Trick 2: Lav en disposition:

1: Overraskelsen over at vågne op til noget anderledes: Tyngdekraften er sat ud af kraft
2: Udfordringer ved de nye forhold. F.eks. at tage tøj på, transport, spise
Nogle skal være sjove, andre alvorlige, enkelte livstruende, så det bliver klart at det må stoppes
3: Løsningen på problemet og genoprettelsen af tyngdekraften
4: Afslutning; lettelsen ved at kunne lægge sig under dynen.

Den fedeste gave fra jobbet

Thomas Oldrups 22 trikcs - om at skrive godt

Ganske vist er den ikke min til at eje, men bare til gennemlæsning og forberedelse, men det jeg lærer kan jeg jo godt beholde og betragte som en gave. Har aftalt med SHM at vi læser den de næste 20-30 dage, et trick om dagen og laver en øvelse der passer til kapitlet (Tror sgu jeg ønsker mig Kama Sutra næste gang). Nedenfor følger første etape... Hurtigskrivning.

Lokomotiv?

Nu starter vi sagde jeg... Vi er i gang med en intern konkurrence herhjemme. Hvem kan skrive mest på 8 minitter? Det tror jeg desværre SHM kan, men pointen er i virkeligheden også en helt ande. Jeg har købt en bog på arbejdet om skriveprocessen. Og det første kapitel handler om hurtigskrivning. Det er så det vi er i gang med nu. Man får et emne, og skriver gennem 8 minutter om det der falder en ind og vupti skulle man genre have nærmet sig noget fornutfigt. Mon det kan ses at stavefejl og tegnsætning er ligegyldig?

Vores ord som skulle gennemsyre det hele var Lokomotiv! Lokomotiv! Goddam. Jeg ved faktisk en hel del om lokomotiver, da Professor Teflons første stopre halvautistiske besættelse var netop tog. Alt inkl. fjenrsyn og musik, blev kaldt tog, det var hans føærste og længe opgs¨å eneste ord... Drenge der kun kunne sige tog!

Men al fakta om tonnage, ydeevne, trækkraft, bremselængde og årstal, brændstof osv. er ikke det interessante for ig lige nu. Næh jeg vil hellere dvæle lidt ved ordets betydning.

Lokomotiv. Et lokomotiv er noget der bevæger sig, noget der går forrest, noget der trækker andre med, noger tstærkt og mægtiig. Hvem har hørt om et genert lokomotiv med præstationsangst? Nej vel... Lokomotivet der ventede til alle de andre vogne var kørt? Det lyder sgu fjollet... Lokomotivet der trak den gale vej!

Nej vi forbinder vist allesammen et lokomotiv med noget stabilt og pålideligt... I rusland og østlandende er der mange fodboldklubber der er navngivet Lokomotiv Moskva, Sofia, osv... Det er de gamle togarbejdere der spillede der, og lokomotivets egenskaber er overført til fodboldbanen... Sejt synes jeg...

Lokomotiv kan mn også kalde et menneske der leder andre, går forrest og ikke er bange for at tage fat. HTiden er gået!

Jeg troede man blev klogere med alderen?

Så er det jul i Jylland igen. Traditionen tro er jeg snotforkølet og mat i sokkerne. Det er som det plejer. Jeg har hovedpine, to køkkenruller i hvert næsebor og et sløjt søvnmønster. Normalt er det bare et udtryk for at frisk landluft åbenbart er usundt, men i år er der enter mere åbentlyse eller mystiske forklaringer bag:

Den mystiske først; Jeg har boet i Jylland i 11½ måned nu, og stort set ikke været syg. Jeg har holdt jul 7-8 gange i Jylland, hvor jeg hver eneste gang har haft feber, ondt i halsen og hostet d. 24. december. Er de jydske nisser racister? Er det et komplot af fordærvet glögg-mix, staldvoodoo og alm. fremmedhad?

Den åbentlyse; Vi havde firmajulefrokost d. 22. december i et forsamlingshus langt ude på landet. Der var gratis fed mad, gratis øl, vin & sprut og gratis smøger. Når man så æder for 1½ måned og skyller det ned med usundt på usundt, samt er klædt på i upraktisk (skjorteærmer er ikke vintertøj!) og er mere ude end inde, krydrer det med sær dans og søvnunderskud, og vågner op, dårligere end dengang man var 18, ja så er det jeg konkluderer at man vist ikke bliver klogere med alderen, bare ældre!

God Jul til alle

PS. Man bliver ældre med alderen...hmm det er sgu da til at forstå, men hvis jeg ved det nu, og ikke vidste det før, er jeg så også blevet klogere med alderen? Arh fuck det, jeg tror jeg skal finde køkkenrullen...

Hvem der bare skulle på arbejde...

Har i dag nået:
Konflikt med børnene
Konflikt med SHM
Tømme en Netto
og en Bilka
Gjort rent i kælderen
Ordnet køkkenet x 3
Bagt brød
Lavet is
Lavet mad

Og mangler stadig:
At se julekalender med børnene
At kigge ud i luften

Hvem der bare havde skullet arbejde...

Helvede eller Herregård?

Engelsk overklasseromantik, nej tak!

Fredag aften. Behovet for eskapisme er enormt.
Kridt-Iglen har været syg, jeg har været hjemme med hende og SHM har slæbt de to andre i skole, til ugens sidste dag i trædemøllen. Efter en endnu en uge med masser af job-, familie- og parforholdskampe, er energiniveauet i bund.

Vi trænger til en stille aften foran tossekassen - kender I det? Det moderne lejrbål, hvor øjnene kan få hvile og tankerne kan vandre. Samtale er unødvendig, og hvis det endelig forekommer er det om handlingen i filmen, og altså andres fiktive problemer; De kan ikke betale regningerne, herligt! Nu dør han om lidt, so what? Hendes mand er hende utro, den heldige kartoffel!

Men jeg lavede en eklatant fodfejl denne aften. Vi gennemgik tv-programmet, og da alt så lige uinteressant ud, lod jeg SHM vælge. Hva faen; hvis hun får sin vilje her, kan det jo være min tur næste gang. Om hun havde luret mig, eller bare var lige så ukoncentreret som jeg, men hun fandt forbløffende målbevidst et engelsk overklassedrama der foregår i 1930'erne, Goshford Park.
Jeg ved ikke om nogen her har set noget af den, men come on...! Alle ligner hinanden, alle siger ligegyldige ting, og i 1 time sker der intet. Det er som Matador, bare uden humor, handling og historie. De rige virker hjælpeløse og dumme, og de fattige er misundelige. Det får næsten idoldyrkelsen af Paris Hilton, Britney Spears og Kelly Osbourne til at virke som et universitetsstudie ved siden af!

Når men vi bænkede os foran fjerneren, SHM havde ovenikøbet lavet en bakke, med the og kager (måske var det en temafest?), men jeg må indrømme at jeg blev en reakinkarnation af min farfar, som altid (uden undtagelse) faldt i søvn midt i film (hvis det var efter kl. 19) men vågnede op og sagde: Det var da en underlig usammenhængende handling.

Tredje gang jeg sov sparkede SHM til mig: Nå men det er så åbenbart fordi at hende tjenestepigen knalder med godsejeren, og hendes søsters mand er gået fallit og kan ikke få job i mandens firma. Ham den anden tjener er hittebarn, men det er hans mor der er kammerpige for grevinden, og den klodsede pige fra landet er i lære som tjenestepige, og kan ikke overleve uden det afskyelige drømmejob, er det ikke herligt? men ham der er fra Amerika slog måske godsejeren ihjel da han foretog en telefonering, men muligvis... På mindre end ½ minut opsumerede hun 1 times ørkenvandring i at træde vande foran et kamera. Undskyld skat, jeg kan ikke mere, jeg skal blogge mig!

Svigerfamilie... Hvad gør jeg?

Hvad gør I?

Julen står for døren, og kalenderbingo skal spilles. Hvem er med hvem hvonår?

Vi holder jul med SHM's bror, Guitar-Bohemen. Hans mor og søster kommer med, det er en sammenbragt flok, da SHM's nu afdøde far nåede at være gift tre gange. Travl mand!

Mine forældre + min bror, Teknokraten* m. familie ser vi før jul.

Så den store joker i kabalen er SHM's mor, Det Kære Væsen & kæresten; Mont Blanc, SHM's søster, Solo SynkronSvømmeren & manden; Klippen og børn. Mont Blanc og Klippen er væsensbeslægtede. De er ninja-agtigt rolige uanset hvilket stormvejr de sidder midt i. Oftest følger de alle ændringer og udsving med en stoisk ro. Jeg er fuld af beundring. I den sammenligning er jeg en tøs; jeg er vanskelig, diskussionslysten og undrende når jeg synes der er dobbelte standarder eller planer bliver ændret.

I dag var der så for-julemiddag hos Svigermor. Ikke gaver, glögg og alt det der, men bare sidste runde af planlægningen.

Jeg ved ikke hvordan i har det med jeres DKV, men jeg har kendt min længe... 15 år cirka, så nu forstår jeg hvad hun mener, bilder jeg mig ind.
- Nu skal I bare spise noget frugt, ellers kan I ikke spise noget til maden!
Det betyder "Der er ikke noget kage, slik, konfekt før maden", og sådan nogle koder er der masser af, f.eks. når hun taler for Mont Blanc:
- Mont Blanc synes det var underligt at vi ikke var med til julefrokosten i sidste weekend!
Det betyder "Jeg ville gerne være med når I ses".

Dette DKV-kodesporg kan nogengange gøre det svært at planlægge. Som den dag vi var til middag hos dem sammen med SSS & Klippen, og DKV pludselig siger ud i lokalet:
- Mont Blanc vil høre om SHM og SSS vil med til koncert på søndag, vi har købt billetterne?
Hvad siger man så?
- Nej, jeg havde ikke forestillet mig at skulle være alene hjemme med 3 krapyler på søndag, mine weekender er små oaser for mig for tiden, og SHM er sgu rigeligt i underskud for søvn i forvejen!
Nej vel? Specielt ikke når SHM bliver begejstret på stedet. Hvem vil være joy-killer?
- Det lyder da bare fedt, det skal I da gøre, siger min mund.

Jeg har vendt situationen i hovedet, og selvfølgelig er det et udtryk for næstekærlighed og opmærksomhed der er årsagen til invitationen, men sagt ud i lokalet hvor alle dem der skal med synes det er fantastisk, bliver jeg alligevel gidslet lidt til at mene det 'rigtige'.

Vores foreløbige aftale for julen var nemlig, en gang i november, løseligt blevet aftalt til at være:
Ikke 1. juledag, d. 25. december (alle var enige om at tømmermænd og søvnunderskud skulle have fred den dag, SSS's klarsyn slog til)
Ikke 2. juledag, d. 26. december (SSS havde et venindearrangement, der havde absolut førsteprioritet, af grunde vi sagtens kunne forstå - og DKV's ønske var at vi var sammen en hel dag. SSS ville gerne åbne for muligheden at alle blev og sov, så vi kunne fulde os og ingen skulle køre. Alle var for denne betragtning)
Men så 3. juledag, d. 27. december da. Den tager vi.

Men så nemt skulle det ikke gå, for DKV havde lige en 'trumf' i ærmet sidste gang vi drøftede planerne.
- Er I sikre på at det passer jer med d. 27.?
Det betyder: "Jeg har noget andet jeg gerne vil d. 27."
Det viste sig, at hendes søskende havde aftalt at mødes den dag, så derfor ville de gerne kunne køre til København senere den dag.
SSS kom med en Salomonisk løsning der virkede fornuftig: Hvad med d. 26. december om aftenen, sove til d. 27. og så hjem efter frokost?
Det passede alle. Dengang. Men så var det at jeg så en annoncen for en koncert SHM og jeg havde snakket om at tage Guitar-Bohemen med til... Det var d. 26. om aftenen!

I aften prøvede jeg så at se om reglerne for at bøje aftaler gælder for alle.
- SHM er blevet inviteret til koncert d. 26. december... hvor fast er den aftale?
Men de kender ikke mit kodesprog, eller også er det som når jeg snakker parlør-italiensk, og kalder maden på restauranten for "Bil-lys" når jeg mener "Blændende", og tjeneren griner uforstående af mig!

Aftalen var meget fast, så Guitar-Boheme... Du må vente til en anden gang, når der ikke er planer, eller krydse fingre for at jeg får et sprogkursus i 'svigersk' i julegave:-)

*Min lillebror er uniuddannet ingeniør, altså bedre/mere prestigeuddannet end mig, og i hvert fald højere lønnet. Da der kun er 3½ år mellem os, har konkurrence altid præget vores forhold, i en positiv, drillende tone, så jeg tør godt kalde ham Teknokrat. Der ligger intet andet end misundelse i det :-)

Mytteri!

Jeg vil have mit køkken tilbage!

Mandag er min lange dag på job. Og dermed også tid til mit ugentlige omsorgssvigt. Der er mine børn overladt til SHM's kulinariske evner, der fint rækker til at knuse kammerjunkere, eller putte skiveskåret pålæg på skiveskåret brød!

I dag kom jeg så hjem, og hvad ser jeg?
Familien havde spist, og der var både bordskånere og bestik på bordet. Hun har altså lavet varm mad!?!
Først tjekker jeg børnene, selvom jeg i tankerne forsøger at forestille mig køkkenet, men umiddelbart virker de raske. De sidder, alle tre, på skødet af SHM og ser animationsklip på hendes bærbare... Gudskelov ser alle uskadte ud!

Børnene rejser sig og løber grådkvalte i mine arme: "Far! Sig damen aldrig skal lave mad til os mere..."
Arh, det sidste er måske en anelse overdrevet... mener at de sagde: "... ikke skal lave mad til os i lang tid"

Da SHM ikke længere er begravet i børn, afsløres det, at hun er iført et forklæde. Jeg giver hende et hurtigt kys og skynder mig ud i køkkenet, for måbende at konstatere, at alt umiddelbart ser uskadt ud. Ingen el-brand, ingen røg, ingen beskadigede gryder, knive eller børn?

Jeg skal lige smide en kvittering i skraldespanden, da jeg øverst ser resterne af det hun har tilberedt. En plastikbakke der har været cocktailpølser i og en tom plastik-pølse med gule ærter! Det var altså det hun skulle bruge forklædet til... Lettelse er det der beskriver situationen bedst.
Et øjeblik troede lige vi skulle til at have en magtkamp om mit revir:

Jeg vil have mit køkken tilbage! - og et billede i julegave af SHM i forklæde (og intet andet) :-)

Tilgiv mig fader, for jeg har syndet!

Ja, jeg ved det godt. Nettet er det dårligste sted at opbevare hemmeligheder, men jeg er simpelthen nødt til at få lidt luft. Jeg har forkælet mig selv. Min far sendte mig et temmeligt stort beløb i fødselsdagsgave, større end jeg nogensinde har drømt om eller udtalt.

Jeg blev både glad og forvirret, for havde han sendt mig f.eks. 300 kroner, så havde jeg ikke haft dårlig samvittighed ved at gå ud og bruge det hele på mig selv. Men han han ringede med beskeden om "Jeg må hellere give dig en stor fødselsdagsgave, så I kan holde rigtig jul".
Pænt af ham, men jeg ved ikke helt om han forstår vores situation. Jeg forklarede ham, at det nok altsammen gik alligevel, så stor var min overraskelse da jeg tjekkede min konto*, og så at der nu var nok til at købe den køkkenmaskine jeg har ønsket mig de sidste 4-5 år.

Nogen af jer synes måske det er lidt bøsset, at en mand laver mad, men jeg er simpelthen for sulten, til at kunne have den slags fine fornemmelser. SHM er en dejlig kvinde, men kok, det bliver hun aldrig. Tilgengæld kan jeg godt afsløre, at veltilberedt mad også er vejen til en kvindes hjerte - i hvert fald min!

Nå, men faktum er, at jeg har drømt om dette apparat, og aldrig været i nærheden af at have råd. Nu var pengene der pludselig, og så ramte tvivlen mig.

Skulle jeg betale min mor nogle af de penge vi har lånt først?
Hvad med SHM's mor, ville hun gerne have sine penge?
Hvad vil min far tænke, hvis han hører jeg har brugt pengene på mig selv?
Jeg kunne måske også købe 10-20 af de andre luksusting jeg har drømt om for de samme penge?

Jeg gik hele formiddagen og overvejede for og imod.

Mht. at betale vores kreditorer, så ville pengene fra min far ikke række langt. Gennem de sidste år har vi lånt mange penge af min mor, og af SHM's... Godt nok er maskinen dyr, men ikke i nærheden af de beløb. Jeg kunne ringe til dem og spørge om de ville have nogle af deres penge, men dels var det jo indtil for nyligt ikke mine penge, men min fars, så det ville være lidt som at min far tilbød, at betale de penge, som jeg havde lånt af min mor, tilbage til hende. Og på en underlig måde ville det jo nærmest være som at skylde ham pengene bagefter.
Det er klart, at jeg også vil have svært ved at forklare min far, at jeg altså har brugt alle pengene på en røremaskine. Han har sikkert tænkt at det skulle hjælpe os gennem jul, gaver og alt det der hejs? Derfor sendte jeg ham følgende mail i mandags

"Kære far

Pengene gik ind i går - og tak for det!!! Det er da lidt overvældende, men jeg kan sagtens finde formål til det. Kunne du sige lidt om hvad du havde af tanker med det? For umiddelbart er det jo noget mere end vi plejer at give i gave til hinanden... Nå jeg skal børste tænder på 3 stk. møgunger!

snakkes

DFO"

6 dage senere og stadig uden svar, forsøgte jeg at ringe til ham i går. Da han ikke tog telefonen, var jeg alene med mig selv, min købetrang og djævlens advokat. Mente han ikke at pengene skulle sikre at vi fik en ordentlig jul?
Ordentlig jul kunne også betyde en Alt-Fra-Bunden-Jul! Jeg overbeviste altså mig selv om at det bedste jeg kan give min familie i år, ar hjemmelavet is, hjemmebagt brød, indbagt and, indbaget konfekt, masser af friskhakkede grøntsager og selvfølgelig flødeskum i rigelige mængder!

Jeg gik i forretninger i går. Jeg gik ind, kiggede, gik ud, tænkte, gik ind, snakkede, gik ud, tænkte... Til sidst fik jeg forhandlet prisen ned, tilbehør med, og slap af med kødhakker-dimsedutten, som også var en del af pakken, i bytte for en 'is-skål'. Jeg måtte hente en klapvogn for at kunne have det hele med hjem.

Det eneste jeg mangler nu, er et gemmested til maskinen og alt tilbehøret, når vi får besøg af vores forældre, som naturligvis bliver budt hjemmelavet is og hjemmebagt brød!

*SHM og jeg har hver en konto + et kort, hvor der går en lille smule ind i ny og næ. På den måde kan vi spare op til de personlige luksusting vi drømmer om.

Den utopiske jul

Næste år holder vi jul i Sverige - på ski!

Sådan har SHM og jeg sagt mange gange til hinanden, når vi står omkring 20. december og al logistik minder om den sovjetiske planøkonomi. Vores rejseaktivitet er naturligvis høj, da vi har familie i både vestjylland, østjylland og København. Indtil for nylig boede vi selv på Falster.

De kære mennesker kan jo ikke gøre for at de alle bor langt væk fra os. Der ligger bare en forventning om at børnene kommer hjem til jul.

Men hvor er er det nu hjem det er, når SHM's forældre er skilt, mine forældre er skilt og jeg stadig har tre nulevende bedsteforældre?

Derfor tanken om at droppe julen; gaverne reduceres til at være rejsen, opholdet, skilejen og liftkort. Så tager vi en uge i sne, frisk luft og hinandens selskab. I år var vi tættere på end nogensinde, men det krævede liiiige at vi fik solgt et hus... Måske har vi i virkeligheden aldrig været længere væk fra at det var realistisk?

Men næste år... Der er vi bortrejst i julen!

Weekend-depression? Eller en gave?

Når alle muligheder er umulige...

Nu sidder jeg her med en hel ubrugt weekend, og har ingen planer. Ingen overhovedet. Det er faktisk en meget ny oplevelse. SHM og jeg har splittet op - bare for weekenden altså - og hun har taget børnene med til familiejulefrokost i den anden ende af Jylland.
Stress på job, sygdom og Manglende Forkromet Overblik, har ligesom afgjort, at jeg blev hjemme. Vile nok ikke være festlig til en julefrokost, stridslysten, indebrændt og nedslidt som jeg er pt.? Nu har jeg hele lørdagen, og meget af søndagen for mig selv. Noget vi (SHM og jeg) ofte har drømt om, og hjælp, så kommer panikken.

Hvad skal jeg få ud af det?
Hvordan får jeg mest ud af det?
Vil det være spild at se DVD-film? Eller fjernsyn i det hele taget?
Kan jeg være bekendt ikke at rydde op? Gøre rent? Slå græs? Pløje haven?
Hvad med alle de ubetalte regninger? Skal jeg ikke danne mig et overblik over dem?
Er det dumt at være længe oppe, så jeg spilder hele formiddagen i morgen på at sove? Eller skal jeg nyde at jeg netop ikke bliver vækket i morgen?
Hvad gjorde jeg før jeg fik børn?

Tjah... Sandheden er jo nok, at før jeg fik børn, var jeg selv et barn. Det skiftede nærmest over night! Professor Teflon er 11 år og en sjat (11 x 52=572 + det løse ~ ca. 580) Det er altså ca. 580 weekender siden at jeg ikke har haft planer eller forpligtelser. Så jeg ved faktisk ikke hvad man bruger en fri-weekend til.

Jeg kunne gå i biffen og se James Bond?
Jeg kunne sætte mig foran computeren med kaffe (i mit tilfælde blot en kop varm vand, da maven ikke er klar til kaffe endnu!), slik (ristet brød) og masser af tid, og så blogge løs?
Jeg kunne skrive? Eller male?

Jeg kunne gå en tur op i byen, flække dankortet, købe lækkert tøj til mig selv, gode gaver til SHM og børnene, gå på café, og så okse hjem belæsset med poser... Jeg bilder mig selv ind at det kunne jeg. Men jeg ved ikke hvordan man gør! Har aldrig rigtig gået amok alene med et dankort (medmindre det er i et byggemarked, og det tæller jo ligesom ikke*)

Jeg kunne gå i byen, drikke hjernen ud og vågne op i morgen med tømmermænd, men udsigten til at skide i bukserne fordi toiletkøen er for lang, er ikke opmuntrende. Tror heller ikke det systemet trænger til er rå mængder alkohol?

Jeg kunne også leje en helikopter, flyve til Norge, stå på ski samme sted som Solariehelten, for at tage hjem igen til aften?

Jeg kunne gå ud og kigge på ny bil?
Eller båd?

Jeg burde være rig. Jeg tror i hvert fald at jeg ville være god til det! Den eneste sandsynlige forklaring på at jeg ikke er det: Jeg bruger mere end jeg tjener!
Det kunne lyde som om jeg har et vildt forbrug selv, eller at SHM har, men sandheden er, at vi har to huse, og dermed to forsikringer, to varmeregninger, to el-regninger og ... nå jo to kreditforeningslån! Alt i alt betaler vi ca. 100.000 i 2008 for at have et hus stående vi ikke bor i. Det er derfor jeg ikke flyver i helikopter på arbejde, eller drikker champagne i frokostpausen, eller bare tager på skiferie med SHM og ungerne, selvom vi gerne ville.

Så selvom hele det her lad-os-sælge-huset-på-landet-med-de-mange-uendelige-ombygninger-og-flytte-til-et-byhus-med-mindre-instandsættelse-projekt skulle have givet os bedre økonomi, mere råderum og fremforalt uafhængighed af at skulle rende til vores forældre efter penge, så sidder vi stadig i en alder af 30+ og skriver kontonumre i mails hvert kvartal når terminerne nærmer sig. UFFF! Min mor og SHM's mor har været alletiders til at holde hånden under vores økonomi, men det var bare ikke det der var meningen.

Derfor har vi faktisk lært at spænde livremmen helt ind, klippe et par nye huller i den, og spænde den en tand mere. For tiden lever vi to voksne og tre børn for ca. 5000,- om måneden (mad, tøj, tandbørster og alt). Det er utroligt, men det virker. For første gang siden vi flyttede tror jeg vi kan betale alle regninger selv til d. 1.1.09. Men lad os nu se...

Weekenden er jo først lige startet :-)

* Alle ved jo at penge brugt på byggematerialer er en investering i friværdiforøgelse, og dermed ikke forbrug. Forklar det lige til Finanskrisen, huskøberne og min bank, så mit hus bliver solgt, banken bliver glad og jeg igen kan komme i Silvan! - nåh ja, forklar det også lige til SHM, hvis du tør!

Fucking fjeldaber!

"Why can't you just be a good boy and die?" er vist en af de vigtigste one-liners fra Die Hard filmen... ja nemlig, dem med Bruce Willis der løber barfodet rundt i glasskår og sprænger kommunazister i luften, mens han kaster sig i en elevatorskakt med en brandslange som sin faldskærm...
Jeg mener at det er Alan Rickman der opgivende siger disse ord, og det var egentlig meget sigende for min oplevelse af gårsdagens "Slaget om Skandinavien", eller FCK-Rosenborg.

FCK spillede ringe, ligesom sidst de spillede, men Rosenborg forsøgte at matche dem. Det var en opvisning i kluddermor, nærmere en kampen om prestige, pokal og penge. Nordmændene havde ovenikøbet nærmest ingenting at vinde. Alligevel kunne de ikke bare lægge sig ned og lade sig køre over?
Tænker de overhovedet ikke på hvad jeg har brug for?

Jeg sidder i lort til knæene, sygemeldt fra arbejde m. konflikter og kunne ærlig talt godt bruge lidt opmuntring, men det eneste jeg får er en Østrigsk klovn (og de er fanme ikke morsomme), der overser et straffespark til FCK, men tilgengæld lader Rosenborg score i en situation, hvor der klart bliver lavet frispark mod FCK, nå ja... og så SHM's medlidende blikke, når hun indimellem stikker hovedet ind til TV'et for at konstatere at stillingen stadig er 0-1!

Jeg vil have FCK-mål. Nu! Og fem minutter før tid belønnes min tålmodighed. Antonsson får skrabet bolden i kassen, men det er et mål for lidt til jubeldans (godt det samme, da jeg nok ville have skidt i bukserne så). Og otte minutter senere fløjter dommeren af, adrenalinen forlader kroppen, og jeg er overladt til mismod, tyndskid og sengetid!

Kunne ikke engang skylle 'nederlaget' ned med en bajer! ØV!

Er tiden relativ?

Gaaab! Jeg er træt. Hvorfor skal døgnet være så kort om natten? Det føles næsten som om tiden er relativ...

Når vi står op om morgenen er tiden nærmest allerede gået før vi blinker med øjnene. Tre børn på 3, 8 og 11, Kridt-Iglen, Splinten og Egocentrikeren, kappes om at skulle hjælpes/huskes på hvad de skal om morgenen; morgenmadning, påklædning, tandbørstning, madpakning, overtøjning og sidning i bilen, er et stort derby uden en forhåndsfavorit.
The Dark Horse, Urkvinden Tidsrøver aka SHM er aldrig til at blive klog på. Hvor er hun henne de første 45 minutter efter at vækkeuret har leget skarpretter over vores nattesøvn? Det er et uløst mysterium...

5.40 bimler min telefon, så er det tid at komme igang. SHM vender sig på siden og forsøger at undlade at forholde sig til virkeligheden. 5.50 ringer hendes telefon, med samme resultat. 6.00 kommer hun ud og forsvinder ovenpå. Jeg derimod står op 5.40. Det er nærmest altid udelukket at nå et bad, for gårsdagens aftensmad skal evakueres til opvaskemaskineland, førend Morgenmadsguerillaen angriber.

Drengene Gnavpot og Professor Teflon er de første, fordi Prinsesse Nattergal igen først lagde hovedet på puden længe efter kl.20, hvor hun blev sparket skrigende i nattøj og videre i seng. Ofte sidder hun stadig i sengen og strigler heste, putter dukker eller laver mad på legetøjskomfuret, når vi går i seng efter 23.
Drengene er ude af starthullerne på rekordtid. Hvem andre i landet har to knægte på 8 og 11 der selv står op 6.00 og skynder sig at spise morgenmad? Det lyder imponerende, men sandheden er da også at de som Pavlovs hunde styres af en betinget refleks, som Sony aktiverer med deres Playstation2. De spiser tidligt, for at kunne spille før de skal i skole! De glemmer alt omkring sig, med én sok på tilsammen, iført gårsdagens tøj (som de nogengange sover i for at spare tid om morgenen) glemmer de alt om madpakker, skoletasker og overtøj. Tandbørsten er i bedste fald et lyssværd eller Harry Potters tryllestav/kosteskaft. Vingardium Leviosa! Fart på møgunger!

6.15 mens Gnavpot og Professor Teflon endnu skovler Cornflakes i gabet henter jeg Prinsessen. Som en anden eventyrprinsesse er hun nærmest umulig at vække. Kys, kram og kilden er noget der virker, men hun er næsten altid morgensur og usynkroniseret i forhold til resten af familien. Når vi så skal ud af døren kl. 7.00 vil hun alligevel gerne have morgenmad!!!

Hvad så med SHM? Jo et sted mellem 6.35-6.40 kommer hun ned, tiden har heldigvis altid været givet godt ud, for hun ligner altid en million dollars. Kan man veksle det? Bare lidt. At hun så halvt så godt ud og jeg havde en halv million dollars?
Hun klar til Madpakke-bingo.
Har Kridt-Iglen fået madpakke? Nej!
Har Gnavpot? Nej!
Har Professor Teflon? Nej
Men da jeg får mad på arbejdet, og hun selv skal smøre ender det altid med at være hende der smører. Gør jeg et eller andet der ikke er effektivt, spiller lidt guitar, skimmer sporten eller klør mig i skridtet ser hun det straks.
- Kan vi ikke godt samarbejde om at vi kommer ud af døren til tiden?
Hun kigger bebrejdende på mig. Men det er OK, om 10 minutter er hendes stresstærskel så høj, at hun hælder samtlige børn i overtøj, sparker dem ned i bilen og gør Horsens og omegn usikker for de andre trafikanter.

Når man så sidder i bilen eller bussen, så snegler tiden sig afsted (her den igen relativ) og på arbejdet fra 8-16 er det nærmest som om den står stille. Ikke fordi jeg ikke kan lide mit job, eller fordi der ikke er noget at lave. Bare fordi det afholder mig fra at holde fri, være kreativ og slappe af!

Hjemtransporten snegler tiden sig afsted igen... Transporttid er altså langsom, men intet at sammenligne med tiden mellem aftensmaden til SHM har puttet børnene. 18.30-20.00 er en ørkenvandring, hvor jeg som oftest forsøger at få en på øjet...

Ønsker mig et ur i julegave der går jævnt!

Kridt-Iglen slår til igen!

Karen Krudt-ugle er som en sæk lopper.

Kameraet kan ikke fange hende - fordi hun hopper...

Sandaler op i sengene, hun tænker ik' på pengene

Hun kan li at skrige, for hun er kun en pige

Hun ku godt stå stille, hvis altså at hun ville

Men det vil hun ikke

Hun vil hellere rode

eller måske strikke

en lyserød kommode

Til sit dukkehus

Som kun er hjem for lus

Hvem der bare havde

hendes energi

For hun er kun tre år

Og hun er BARE EN PI'!

Alt hun si'r skal råbes

Det skal skriges ud

Så vil er blevet døve

Hun får flyverdragt på

og bli'r kylet ..!

Pakkekalenderen frem

Så er det jul. Den hæsligste tid på året - økonomisk. Det er som om der er 13 måneder i året, da december altid bliver dobbelt så dyr, nærmest uanset hvad vi beslutter. Sexy-Home-Mom har besluttet at julen i år skal være usmagelig. Ikke i julefarver, men i bolsjefarver, pastel, bomuld og visneblade... Sidste år var det glas og klart, der skulle den være stilfuld.

Jeg er en dinosaur. Julen er rød, grøn og guld. Den er klassisk, simpel og helst gratis. Pakkekalender f.eks. ungerne skal da have en pakkekalender, også selvom vi ikke har råd! Vi har jo to huse, kun 1½ job og ingen tid og penge. Men jeg var heldig - jeg fandt en snor i netto med et tog (Hvad faen har tog med jul at gøre?) i hver ende og 24 klemmer på, til 24 små papirsposer. Tilpas små til at gaverne ikke vælter budgettet!

Jeg lover SHM at pakkekalenderen ikke vil blive dyr; de får 8 gaver hver a en 10'er stykket. Det kan altså gøres for 240,- Allerede her ved jeg at jeg lyver. Kalenderen kostede jo også 49 kr. men den købte jeg for 14 dage siden, så det tæller vel ikke med. Jeg har også set adventsgaver til dem hver til ca. 50, så vi er igang med at skyde begge fødder af allerede nu. Kridt-Iglen får en lyskæde til værelset, Bolddrengen en sodukomaskine, der var sat ned fra 200 til 49, og Guitarfænomenet skal da have CD'en med soundtracket fra Tenacious D - The pick of destiny!

Julen koster penge - koster mange penge!

Alle blogger sig om alt

Min kone gør det
Mine venner gør det
Min chef gør det
Ganske snart vil mine børn gøre det

Tilbage står jeg som en uforstående dinosaur,
men ikke længere, for nu gør jeg det

Jeg ved ikke hvem der gider læse hvad udgyder mig om,
men dagen er kommet, og nu har jeg oprettet en blog
Hvad der kommer til at stå er endnu ikke besluttet,
men lur mig om ikke en enkelt finke vil ryge af panden undervejs?